Gevinstopsparing

Opret en Gevinstopsparing og vær med i lodtrækningen om præmier op til 250.000. kr. hver måned. Har du allerede en Gevinstopsparing, kan du indskyde ekstra på kontoen, for at øge dine chancer for gevinst. Det er risikofrit at deltage. Eneste krav er, at du har minimum 500 kr. stående på din Gevinstopsparing en hel måned.

Bestil Gevinstopsparing i Netbank. Log på og vælg Konto > Opret konto

Om Gevinstopsparing Fakta Renter Regler Om Gevinstopsparing

Du kan som privatperson oprette en Gevinstopsparing. Selskaber, foreninger, skoleklasser og klubber kan ikke oprette en Gevinstopsparing. Du får et lod for hver 100 kr., der står på kontoen. Der skal stå mindst 500 kr. i hele måneden, for at du deltager i de månedlige udtrækninger. Gevinsterne afhænger af beløbet på samtlige gevinstopsparinger.

  • Du kan frit hæve penge, da der ikke er nogen binding eller opsigelse på kontoen. Du deltager i lodtrækningen med den laveste saldo på kontoen gennem en hel kalendermåned.
  • Der er ingen grænse for, hvor stort et beløb du kan sætte ind på kontoen.
  • Du kan oprette kontoen i din Netbank.

Vær opmærksom på, at nettoindlån over 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) ikke er dækket af IndskydergarantifondenÅbner i nyt vindue.

Fakta

Du kan aftale, at vi automatisk overfører et fast beløb til din Gevinstopsparing fra din konto, fx hver måned eller hvert kvartal.

Der kan ikke aftales automatiske betalinger eller overførsler fra en Gevinstopsparing.

Notarius publicus udtrækker gevinsterne. Gevinsterne er ikke indkomstskattepligtige, men du betaler en afgift på 15 pct. af beløb over 200 kr. Udlodningsprocenten varierer og følger renteniveauet. Den er fastsat i henhold til lov om gevinstopsparing. Nordea bestemmer præmiernes størrelse.

Hvis du vinder, får du et brev om, hvor meget du har vundet. I alle vores filialer ligger en trækningsliste med de kontonumre, der har vundet. 

Se præmieplanen for den kommende måned. I præmieplanen finder du også udlodningsprocenten, der beregnes af kalendermånedens mindste saldo som en forventet gennemsnitlig rente set over en 1-årig periode.

Renter
Rente for Gevinstopsparing
SpecifikationRente
Årlig rente0,00 %
Regler
Renter

Nordea forrenter opsparingen med den til enhver tid gældende rentesats for Gevinstopsparing. Renten bliver beregnet hver måned af det mindste beløb, der har stået på kontoen hele måneden. Renten tilskrives ved årets udgang.

Banken kan ændre renten uden varsel. Renteændringer annonceres i dagspressen.

Den gældende rentesats fremgår af skiltningen i kontoførende filial.

Ind- og udbetalinger
Der kan frit indsættes og hæves penge uden opsigelse. Der kan ikke aftales automatiske overførsler fra Gevinstopsparing.

Gevinster
Gevinsterne er fastlagt i en præmieplan. Præmieplanen bestemmes af det samlede indestående på Gevinstopsparing. Banken kan derfor ændre præmieplanen uden varsel.

Udtrækning
Gevinsterne udtrækkes af Notarius Publicus. Det sker normalt den 6. ekspeditionsdag i hver måned.

Antallet af lodder bestemmes af det mindste beløb, der har stået på kontoen i hele den foregående kalendermåned – svarende til månedens mindste saldo. Kontoen deltager kun i udtrækningen, hvis månedens mindste saldo er 500 kr. eller derover.

Kontohaver får et lod for hver 100 kr. på kontoen. Står der fx 1.178 kr., deltager kontoen med 11 lodder. Et lod kan kun vinde en gang ved hver trækning.

Vinderne får besked fra banken. Gevinsten bliver indsat på Gevinstopsparingskontoen efter fradrag af gevinstafgift. Den samlede trækningsliste findes i bankens filialer.

Gevinstafgift
Gevinster er pålagt en afgift til staten på 15 % af beløb over 200 kr.

Kontooplysninger
Kontohaver får en kontooversigt fra banken hvert år.

Begrænsning af bankens ansvar
En udtrækning kan ikke gøres om eller ændres, selvom antallet af deltagende lodder er forkert beregnet.

Har en kontohaver fået tildelt for få lodder, er bankens ansvar begrænset til at yde den pågældende kontohaver en erstatningsrente. Erstatningsrenten beregnes med den samme procentsats, som er anvendt ved beregningen af præmieplanen. Erstatningsrenten ydes for det antal kalendermåneder, hvor kontohaver ikke har fået tildelt det korrekte antal lodder og beregnes af antal lodder gange 100.

Har en kontohaver fået tildelt for mange lodder, kan de øvrige deltagere ikke rejse krav mod banken. Vinder en kontohaver, som har haft for mange lodder, har kontohaveren ikke krav på gevinsten. Beløbet vil blive overført til senere udtrækning.

Ændring af reglerne
Reglerne kan ændres af banken med 1 måneds varsel.

Andre bestemmelser

I øvrigt gælder Nordea Bank Danmarks generelle vilkår.