Kun få har styr på pensionsalderen

Vi tror, vi ved det, men de fleste tager fejl. 2,5 mio. voksne danskere mellem 18-65 år kan ikke svare rigtigt på, hvornår de skal på folkepension. Kun tre ud af ti danskere kender det rigtige svar. Det afsløres i en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea.

”Det er ikke lige meget, hvor lang tid man har til pensionsalderen, for pensionstidspunktet er helt afgørende for, hvor mange penge man skal spare op. Derfor kan det skabe problemer, at så mange gætter forkert,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

Ser vi på hele befolkningen, kender bare 28 pct. deres folkepensionsalder. Lige så mange erkender, at de ikke kender svaret. Mens 44 pct. af danskerne lever med ”falsk tryghed” om, at de har styr på reglerne. Heraf tror de fleste, at de kan få pension flere år før reglerne siger, at de kan.

Reglerne gået hen over hovedet på folk
Når så få danskere rammer plet med viden om deres egen pensionsalder, viser det med al tydelighed, at de seneste års mange ændringer og reformer omkring pensionerne er gået hen over hovedet på befolkningen.

”Det gælder i særdeleshed dem, der bliver mest berørt af ændringerne. De unge, hvis pensionsalder stiger mest, har slet ikke opdaget, hvor lang tid, de skal være på arbejdsmarkedet,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Det store flertal af danskerne, som ikke kender deres egen pensionsalder er dem, der bliver mest berørt af konsekvenserne af tilbagetrækningsreformen. Den nuværende folkepensionsalder stiger fra 65 år til 69 år og formentlig mere som følge af klausulen om levetidsindeksering i reformen.

Leveralderen stiger ligesom pensionsalderen
Vi lever længere, og det er positivt. Men mange glemmer, at den længere levetid skal veksles til flere år på arbejdsmarkedet, som følge af tilbagetrækningsreformen. Lige nu er den højeste folkepensionsalder 69 år. Men allerede i 2015 vil Folketinget se på nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsindekseringen i reformen. Og derefter vil man justere på aldrene hvert femte år.

”Er man 42 år eller yngre i dag, kan man roligt regne med, at folkepensionsalderen ikke bliver liggende ved 69 år. Den bliver efter alt at dømme noget højere,” forklarer Ann Lehman Erichsen.

Det er dog ikke alle, der kan se sig selv som aktive på arbejdsmarkedet så længe. Derfor har de fleste danskere behov for at få styr på både deres pensionsalder og om de sparer op på den rigtige måde.

Styr din egen pensionsalder
Hvis ikke man sætter nok penge til siden, betyder forhøjelsen af folkepensionsalderen, at man først kan gå på pension senere, end man måske forventer. Men hvis du har en tilstrækkelig opsparing, bestemmer du selv, hvornår du vil fratræde arbejdsmarked og gå på pension. Her betyder folkepensionsalderen kun, at du først vil modtage folkepensionens grundbeløb og ATP fra det tidspunkt.

Pensionsordninger som ratepension og aldersopsparing kan udbetales op til fem år før din folkepensionsalder. Aldersopsparingen er særlig velegnet, hvis man vil have mulighed for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Den udbetales nemlig typisk som et engangsbeløb, som man kan vælge at leve af, indtil man begynder at modtage sin folkepension.

Rådgivning om pension

Sail boat stem 

Aldersopsparing og konvertering af kapitalpension

Der er ikke længere fradragsret for indbetalinger på en kapitalpension. Læs mere om dine muligheder.