Hvad kan jeg låne til boligkøb?
Hvad du kan låne til at købe bolig for afhænger af særligt din udbetaling og indkomst. Du skal kunne stille minimum 5% af boligens pris i udbetaling. Så selvom din indkomst er over gennemsnittet, påvirker det altså, hvor meget du kan købe bolig for, hvis der ikke står alverden på din opsparing.
Din indkomst påvirker, hvor meget du månedligt vil kunne afdrage på boligkøbet. I vores boligkøbsberegner tager vi derfor højde for, om du eksempelvis har bil og børn. Det gør vi, da det påvirker, hvor meget du skal have tilbage efter faste udgifter.