Hvilke regler gælder for indbetaling til din ratepension?

Det maksimale beløb som du årligt kan indbetale på ratepension er 63.100 kr. (2024). 

Indbetaler du derimod til ratepension gennem din arbejdsgiver, kan du indbetale 68.586 kr. (2024). 

Den maksimale indbetaling til ratepension bliver som regel reguleret hvert år. Med andre ord, kan dine muligheder for indbetaling til din pensionsordning ændre sig fra år til år. Men hvis du ønsker at indbetale mere end det maksimale beløb, som er nævnt ovenfor, så anbefaler vi, at du opretter en livsvarig livrente.

Indbetalingerne til din ratepension trækkes fra din skattepligtige indkomst. Indbetalingen på din ratepension kan hermed give dig op til ca. 52,5 % i skattebesparelse nu og her. 

Hvis du har indbetalt for meget på din ratepension 

Hvis du et år har indbetalt mere end den maksimale grænse for din ratepension, betyder det helt konkret, at det overskydende beløb du har indbetalt, ikke er fradragsberettiget. 

I en situation, hvor du har indbetalt for meget til din pensionsordning, kan du have følgende tre muligheder: 

  • Du kan ansøge om at få det overskydende beløb tilbagebetalt. 
  • Du kan lade det overskydende beløb blive stående på din ratepension. 
  • Du kan ansøge om, at det overskydende beløb overføres til en livsvarig livrente.

Hvad er forskellen på en privat ratepension eller en arbejdsgiveradministreret ordning?

Der er to måder, du kan oprette og administrere din ratepension på. Du kan vælge selv at indbetale til din ratepension. Men du har også mulighed for at oprette en arbejdsgiveradministreret ratepension. 

Med en privatordning betyder det i alt sin enkelthed, at du selv indbetaler til din pension. Omvendt betyder det, at din arbejdsgiver står for indbetalingen, hvis du har en arbejdsgiveradministreret ordning. 

Indbetalingen til din ratepension er fradragsberettiget. Ved en privat ordning vil dine indbetalinger til pensionen give dig et fradrag i din skattepligtige indkomst. Med en arbejdsgiverordning vil det derimod betyde, at din arbejdsgiver trækker indbetalingerne fra i den løn de opgiver for dig til SKAT. 

Er du interesseret i andre pensionsordninger?

Ratepension er ikke din eneste mulighed for en pensionsordning. Du har også mulighed for at oprette en aldersopsparing, der er afgiftsfri ved udbetaling, eller en livsvarig livrente. 

Aldersopsparing

En aldersopsparing er interessant for dig, der måske ønsker friheden til at investere i større ting, når du opnår din pensionsalder.

Læs mere om aldersopsparing

Livsvarig livrente

En livsvarig livrente er et trygt supplement til folkepensionen. Med en livsvarig livrente slipper pengene ikke op. Du får udbetalt et fast beløb hver måned, så længe du lever.

Læs mere om livsvarig rente