Hvad er en pensionsopsparing?

En pensionsopsparing er en form for låst opsparing, som du i løbet af dit arbejdsliv betaler ind på for at skabe muligheder for luft i din økonomi, når du når pensionsalderen

Der findes flere måder at oprette en pensionsopsparing på, og du kan vælge at have sideløbende opsparinger, der kan give dig ekstra frihed under pensionstilværelsen.

Privat opsparing til pension

Med en privat pensionsopsparing lægger du penge til side, som du kan bruge som et supplement til din folkepension. Den private opsparing sikrer dig, at du får et større rådighedsbeløb, når du går på pension.

Arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing

Mange danskere har en arbejdsgiverbetalt pension, hvilket vil fremgå af din ansættelseskontrakt. Denne pension er ofte sammensat af en procentsats, som arbejdsgiver betaler oveni din løn, og en procentsats af din løn som du selv betaler. Det er dog ikke lovpligtigt, at en arbejdsgiver skal indbetale på en pensionsopsparing, og derfor er det altid en god idé, at du budgetterer med egne indbetalinger, når du fx forhandler løn. 

På vores side om pension, finde meget mere information. Her finder du også vores podcast om pension.

Vores pensionsopsparingsprodukter

Hos Nordea tilbyder vi flere forskellige pensionsprodukter. 

Herunder kan du læse mere om vores forskellige produkter og vurdere hvad der er bedst for dig. Du er også velkommen til at kontakte os til en snak om dine ønsker for din pension. 

Aldersopsparing

En aldersopsparing er interessant for dig, der måske ønsker friheden til at investere i større ting, når du opnår din pensionsalder.

Læs mere om aldersopsparing

Ratepension

En ratepension giver en fast indtægt over en periode, når du går på pension. Du får løbende udbetalinger hver måned - helt frem til 30 år efter, at du har opnået din pensionsudbetalingsalder.

Læs mere om ratepension

Livsvarig livrente

En livsvarig livrente er et trygt supplement til folkepensionen. Med en livsvarig livrente slipper pengene ikke op. Du får udbetalt et fast beløb hver måned, så længe du lever.

Læs mere om livsvarig rente

Værd at overveje, når du opretter en pensionsopsparing

  • Hvordan ser din pensionsopsparing ud i dag?
  • Hvor meget ønsker du at have til rådighed den dag, du går på pension?
  • Hvad kan du lægge til side månedligt fra din løn?
  • Vil du have mulighed for at få udbetalt en større sum penge på én gang?
  • Hvor mange år vil du have din opsparing til at række?
  • Hvordan ønsker du at din pensionsopsparing skal investeres / hvilken risiko er du villig til at tage på din pensionsopsparing?

Se videoen med pensionsspecialist Iben Blichfeldt, der forklarer forskellen på de forskellige pensionsopsparinger, vi tilbyder i Nordea.

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Podcast: Sådan optimerer du din seniorøkonomi

Overgangen fra arbejdslivet til tilværelsen som pensionist betyder for de fleste af os et fald i indtægt. Alligevel har vi store forventninger til, hvordan vores liv skal være, når det bliver vores tur til at lukke døren til arbejdsmarkedet bag os. I denne episode gennemgår vi alle de økonomiske knapper, du kan skrue på for at give dig selv det bedst mulige udgangspunkt, når du skal på pension.

Ups! Tillad Marketing og Insights cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Spørgsmål og svar om pension