Sådan tager du dig af cash-flow-udfordringer

The body text of the ArticleCash-flow-problemer kan gøre det svært for dig at betale regninger, leverandører og medarbejdere - eller forvandle et kortsigtet overtræk til en permanent gæld. Hvis problemerne fortsætter for længe,  bliver det meget svært at ændre på tingene. Her følger nogle eksempler på cash-flow-udfordringer og forslag til, hvordan du håndterer dem.

Pengemangel pga. sæsonudsving

Mange virksomheder kæmper med sæsonudsving af forskellig art - fx udbud og efterspørgsel eller varierende materialepriser. Det kan medføre midlertidig pengemangel.

  • Med et overtræk får du en fleksibel måde at dække et midlertidigt underskud på. Få arrangeret et bevilget overtræk, så du har pengene klar og ved hånden, når situationen opstår.

Kunder som betaler for sent 

Hvis du bemærker, at visse kunder altid betaler for sent, skal du gøre noget ved det - fx:

  • Tilføj et strafgebyr for forsinkede indbetalinger.
  • Giv rabat til kunder, der betaler før tid.
  • Ændr betalingsbetingelserne til kortere betalingsfrist eller forudbetaling.
  • Brug factoring - sælg dine fakturaer, og få dine penge hurtigere, uden at dine kunder bliver ringere stillet.

Kunder som slet ikke betaler

Kundekreditter og tilgodehavender vil altid være forbundet med risici. Alle kunder kan komme i økonomisk knibe, men risikoen er ofte større ved nye, ukendte kunder. Nye kunder kan også være mere tilbageholdende med at betale forud. Her er nogle løsninger:

  • Brug Betalingsservice, så du er sikker på, at du kender beløb og betalingsdatoer for indbetalingerne. Du får samtidig en ‘alarmservice’ - fx kan en annulleret betaling indikere, at din kunde har pengeproblemer.
  • Med factoring har du ofte mulighed for at tilføje en forsikring for indbetalinger.
  • Ved international handel kan du anvende en remburs eller bankgaranti.  Køberen betaler på forhånd, men sælgeren får ikke adgang til pengene, før varerne er leveret. På den måde løber hverken sælger eller køber nogen risiko.

Problemer med leverancer

For at din cash-flow-planlægning kan fungere, skal din produktion være rettidig - det samme gælder leverancer fra eksterne leverandører. Hvis dette er et problem, kan du:

  • Forhandle dig frem til en rabat ved forsinkede leverancer.
  • Undersøge hvilke forsikringer, der dækker i disse situationer.
  • I forbindelse med international handel er det også vigtigt at kende reglerne for risici under varetransporten. Find ud af, hvornår din virksomhed bærer risikoen, og få en forsikring, som dækker de dele af transporten.

Gode processer giver en god cash-flow-balance

Mange virksomheder kan opnå store forbedringer i deres cash-flow ved at revidere deres interne processer, fx håndtering af fakturaer. Selv hvis din virksomhed ikke har nogle problemer, er der altid plads til forbedringer.

  • Du får dine penge ind hurtigere, hvis du hurtigt sender dine fakturaer ud
  • Med gode processer har du bedre kontrol over betalingsforløbene og kan reagere hurtigere ved forsinkede betalinger.
  • Ved at betale indgående fakturaer rettidigt eller tidligt, kan du få rabat hos dine leverandører.
  • Digital fakturering kan give gode resultater - undersøg, hvordan I kan implementere workflow-systemer.

Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe? Kontakt os.

Få hjælp og support til din forretning, og find ud af, hvordan du kan forbedre virksomhedens cash-flow. Kontakt os for at få mere at vide.