Nordea øger fokus på cybersikkerhed

Nordea deltager i sikkerhedskampagnen European Cyber Security MonthÅbner i nyt vindue i oktober med en multikanal-kampagne rettet mod privatkunder og medarbejdere. Målet er at øge sikkerheden på nettet og give råd om forholdsregler mod svindel.

Høj cybersikkerhed er en forudsætning for fremtidens bankløsninger online. Derfor har banken en vigtig opgave i at øge bevidstheden om cybersikkerhed for at forhindre cyberkriminalitet.

Sociale medier Phishing Direktørsvindel Andre typer af svindel Sociale medier

Sociale medier

Svindel via de sociale medier er meget almindeligt. Her kan du ofte via Facebook blive kontaktet afSocial media - graphical teaser en person, du er ven med. Vennen har mistet sine login-oplysninger og har derfor brug for hjælp til at komme på Netbank.

Din ”ven”, der i virkeligheden er svindler, har hacket din rigtige vens konto og forsøger nu at få dig til at udlevere dine login-oplysninger til Netbank for at stjæle dine penge.

Tænk dig om to gange – pas på i cyberspace!

Phishing

Phishing

Vær altid mistænksom, hvis du får e-mails, som opfordrer dig til at klikke på et link og indtastePhishing - graphical teaser personlige oplysninger fx koder, kortnumre eller koder fra Nem-ID. Følg aldrig sådanne instrukser. Nordea sender ikke SMS, e-mail eller ringer dig op blot for at bede  om dine personlige oplysninger. 

I den seneste tid har vi set en øget aktivitet af onlinesvindel. En variant er phishing, hvor formålet er at få dig til at afgive fx dine kontooplysninger, login-detaljer eller kreditkortoplysninger på falske hjemmesider for derefter at stjæle penge fra dig ved hjælp af de indsamlede data.
 
Vi opfordrer dig til at være ekstra på vagt og kritisk over for e-mails, der beder dig om at klikke på et link.
 
Hvis du modtager en e-mail, som du mistænker for at være falsk, så send den videre til kd.aedron@gnihsihp

Tænk dig om to gange – pas på i cyberspace!
kd.aedron@gnihsihp

Direktørsvindel

Direktørsvindel

Virksomheder rammes i stigende grad af svindel, hvor kriminelle udgiver sig for enten at væreCEO fraud - graphical teaser direktøren eller en anden i topledelsen. Denne form for svindel kaldes ofte direktørsvindel.
 
Den mest almindelige fremgangsmåde er, at en person med bemyndigelse til at udføre transaktioner får en mail med besked om at foretage en betaling. Mailen ser ud til at komme fra direktøren eller en anden i ledelsen.
Direktørens mailkonto er i virkeligheden blevet hacket. 
 
Transaktionen beskrives som vigtig og fortrolig og skal udføres med det samme. Ofte sker det på et tidspunkt, hvor direktøren er vanskelig at få fat på, fx i forbindelse med ferie eller rejser.  

Sådan beskytter du din virksomhed:

  • Sørg for at have klare og opdaterede procedurer for, hvordan betalinger skal modtages og håndteres.
  • Overvej en ekstra sikkerhedsprocedure i forbindelse med store udenlandske overførsler.
  • Overvej, om betalinger i det hele taget skal håndteres via mail.
  • Godkend altid betalinger sammen med en anden.

Hvis uheldet er ude:

  • Kontakt banken med det samme (for at undersøge, om det er muligt at stoppe betalingen). 
  • Anmeld sagen til politiet.

Tænk dig om to gange – pas på i cyberspace!

Andre typer af svindel

Andre typer af svindel

Netauktioner

Du kan ofte tjene penge i forbindelse med køb og salg, men vær forsigtig. Er noget for godt til atOther type of fraud - graphical teaser være sandt, så er det i reglen også tilfældet.
Sælges en mobil for 3000 kr., og koster den det dobbelte i forretningen, skal du være på vagt.

Dating

Såkaldt datingsvindel er blevet mere udbredt. Mødet sker sædvanligvis via et datingsite eller Facebook og udvikler sig ofte til et længerevarende forhold. Det er en lidt mere sofistikeret udgave af svindleren, der bruger tillid som sit våben. Personen, du har kontakt til, foregiver ofte at være soldat. Soldaten har brug for penge til hospitalsregningen, gebyrer eller en rejse for at møde sin nyfundne kærlighed. Mødet finder aldrig sted, og svindleren finder på nye undskyldninger for at få endnu flere penge.
Du er blevet franarret penge til hospitalsregninger, rejser og andre ting, men pengene bliver måske slet ikke brugt til formålet. I værste fald kan du medvirke til økonomisk kriminalitet.

Falske fakturaer

Svindlere er iderige, når det gælder om at franarre os penge. Et eksempel er at sende falske fakturaer. De kan sendes til dig personligt eller til en virksomhed og ofte i form af en rykker.

Her er et par råd: 

  • Er der tvivl om, hvor fakturaen kommer fra, så tjek en ekstra gang, inden den betales.
  • Ring til banken, og bed den tjekke kontonummeret på fakturaen.
  • Har du modtaget en faktura for noget, du ikke har bestilt? Er det noget, du har været ude for? Bestrid fakturaen. 


Tænk dig om to gange – pas på i cyberspace!