Whistleblowing

I Nordea driver vi forretning i henhold til de højeste etiske standarder og i overensstemmelse med alle gældende love og regler. Bankens interne kontrol og forretningsgange er udviklet til at identificere og forhindre forseelser og svigagtige handlinger. Men selv de mest effektive kontrolprocedurer beskytter ikke fuldt mod enhver tænkelig situation. Derfor opfordrer vi kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere til at indberette enhver mistanke om svigagtig eller uetisk adfærd.

Hvad skal du indberette?

Vores whistleblower-ordning er kun beregnet til indberetning af mistanke om forseelser eller uregelmæssigheder, fx svigagtig, uærlig, ulovlig eller uagtsom aktivitet eller adfærd.   Ordningen skal ikke bruges til kundeklager eller forhold i forbindelse med personlige uoverensstemmelser. Ønsker du at indsende en kundeklage, kan du gøre det via følgende sider: Kundeservice og klager.

Hvordan foregår en indberetning?

Vi opfordrer til, at du indberetter åbent og oplyser dit navn og kontaktinformation, da alle henvendelser behandles strengt fortroligt. Du kan dog også vælge at indberette anonymt i vores system, der håndteres af en ekstern samarbejdspartner. Systemet kører separat fra Nordeas it-systemer. IP-adresser eller andre data, der kan identificere afsenderen, kan derfor ikke spores.    

Indberetning kan ske på engelsk, dansk, finsk, norsk eller svensk. Henvendelser på andre sprog bliver ikke behandlet.

Lav en indberetning her: https://report.whistleb.com/NordeaÅbner i nyt vindue