Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Rejseforsikring

Situationen med corona-virus ændrer sig hele tiden. På denne side kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du har en rejseforsikring gennem Mastercard i Nordea.

Rejseforsikring med Mastercard

Hvis du ønsker at afbestille din rejse, skal du først kontakte rejsebureauet eller flyselskabet, som kan undersøge muligheden for ombooking eller tilbagebetaling af din rejse.

Har du spørgsmål til din Mastercard rejseforsikring, kan du læse mere om betingelserne for de forskellige korttyper herunder.

Nordea GoldÅbner i nyt vindue

Mastercard PremiumÅbner i nyt vindue

Nordea PlatinumÅbner i nyt vindue

Nordea BlackÅbner i nyt vindue

Her på siden kan du finde de relevante telefonnumre, hvis du skal i kontakt med Tryg, som står for rejseforsikringen på dit Mastercard.

Hvis du har betalt rejsen med dit kort, kan du også orientere dig i vores information om indsigelser mod kortbetalinger i forbindelse med corona-udbruddet.

Dækker din Mastercard rejseforsikring?

Hvis du er i udlandet og vil hurtigt til Danmark

Din Mastercard rejseforsikring dækker rimelige og nødvendige udgifter ifm. hjemrejsen. Beløbsstørrelserne afhænger af, hvilket kort du har, og du kan finde links til betingelserne her på siden. Kontakt i første omgang dit flyselskab eller rejsebureau for ombooking af rejsen. Har du herefter brug for forsikringen, kan du kontakte Trygs alarmnummer på telefon 7026 2053Åbner i nyt vindue.

Har du købt en rejse fra Danmark til udlandet

Din Mastercard afbestillingsforsikring dækker ved akut sygdom inden afrejse, dødsfald i familien og lignende - men ikke særlige omstændigheder som epidemier, naturkatastrofer mv. Har du tegnet en særlig afbestillingsforsikring hos Tryg, er du dækket, og du kan kontakte Tryg på telefon 7012 9900Åbner i nyt vindue (mandag til fredag klokken 8-17).

Hvis du ønsker at afbestille din rejse, bedes du kontakte rejsebureauet eller flyselskabet, som kan undersøge muligheden for ombooking eller tilbagebetaling af din rejse.

OBS: Der er lige nu rigtig mange, der ringer om rejseforsikring, så de nævnte telefonnumre kan i perioder være overbelastet og svære at komme igennem til. Der arbejdes på højtryk på at nå alle kald, så vi beder om forståelse i denne særlige situation, hvis der er lang ventetid.