Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Spørgsmål og svar om Google Pay

Google Pay

Hvad er Google Pay?

Google Pay er en nem og hurtig måde at betale på i butikker, på nettet og i apps med dine Android-enheder.  

På hvilke enheder kan jeg bruge Google Pay?

Alle Android-smartphones og -tablets med Android Lollipop 5.0 eller nyere. For at du kan betale i butikker, skal din telefon også understøtte NFC (Near Field Communication). Det kan du tjekke under Indstillinger i din telefon. 

Min Android-enhed har Lollipop 5.0 eller nyere, men jeg har problemer med at bruge Google Pay. Hvad gør jeg?

Nogle enheder kan have problemer med at fungere sammen med Google Pay. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte producenten af enheden.  

Hvordan tilføjer jeg mit kort til Google Pay?

Du kan tilføje dit kort til Google Pay på to måder:   

Gennem Nordea Wallet

  1. Tjek, at du har den seneste version of Nordea Wallet (Google Play), og åbn appen.
  2. Vælg dit kort, og klik ”Tilføj  til Google Pay”.
  3. Følg vejledningen, og dine kortoplysninger bliver tilføjet. 
  4. Accepter vilkår.
  5. Download Google Pay-appen.

Gennem Google Pay 

  1. Download Google Pay fra Google Play, og åbn den
  2. Klik “+ Betalingsmetode” under Betaling, og følg vejledningen. 
  3. Accepter vilkår. 
  4. Bekræft registreringen i Nordea Wallet-appen. 

Hvis du er First Card-kunde hos os, men ikke privatkunde i Nordea, skal du tage Google Pay i brug ved at følge ovenstående vejledning, men bekræfte tilmeldingen ved at ringe til Nordea på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue i stedet for via Nordea Wallet-appen.  

Skal jeg downloade Google Pay-appen for at betale med Google Pay?

Du kan godt bruge Google Pay uden Google Pay-appen. Men du skal bruge appen, hvis du fx vil ændre dit standardkort, så det anbefales, at du installerer den.  

Hvor kan jeg betale med Google Pay?

Du kan betale med din Android-telefon alle de steder, der accepterer kontaktløs betaling. Du kan også bruge Google Pay i mange af dine yndlings-apps. Du skal bare se efter knappen "Køb med Google Pay". Du kan se de apps, der accepterer Google Pay i Google Play Store.

Hvordan betaler jeg med Google Pay?

I butikker:

  1. Små beløb (under 350 kr.): hold din telefon nær kortterminalen. 
  2. Større beløb (over 350 kr.): lås din telefon op, og hold den tæt på terminalen. Du behøver ikke åbne appen. 
  3. Hold bagsiden af din telefon tæt på kortterminalen, og vent på det blå flueben. 

I apps:

Du kan betale med Google Pay i hundredvis af apps uden at indtaste dine betalingsoplysninger. Bestil taxa eller takeaway, eller køb biletter til et nyt show bare ved at trykke på en knap. Se efter knappen Køb med Google Pay. 

Skal jeg have internetforbindelse for at betale med Google Pay i butikker?

Nej – betalingen sker via kortterminaler, der understøtter traditionelle kontaktløse kortbetalinger. Du skal bare se efter symbolet for kontaktløs betaling.  

Hvilke betalingskort kan jeg bruge sammen med Google Pay?

Alle Nordeas privatkort fungerer sammen med Google Pay samt firmakortet Nordea First Card. 

Kan jeg betale med Google Pay, hvis mine kort ikke understøtter kontaktløse betalinger?

Ja. Med Google Pay kan du også bruge kort, der ikke understøtter kontaktløse betalinger. 

Hvordan bekræfter jeg betalinger?

Du skal ikke specifikt bekræfte dine betalinger, når du handler i butikker – bare åbn din telefon, og hold den tæt på terminalen.  

Når du handler på nettet med Google Pay, skal du følge vejledningen ved betaling.  

Hvordan adskiller Google Pay sig fra traditionelle kontaktløse betalinger?

Du kan købe for mere end 350 kr. Du skal bare låse din telefon op og holde den tæt på kortterminalen. Du behøver ikke bekræfte hver enkelt betaling, så længe telefonen er åben. 

Hvordan ved jeg, om betalingen er gennemført?

Kortterminalen viser, når din betaling er accepteret. Når du handler på nettet, får du en besked om, at betalingen er accepteret.

Hvor og hvornår trækkes betalingen?

Dine betalinger trækkes på samme måde, som når du betaler med dit kort. Du kan se dine køb med det samme i din applikation.

Kan jeg bruge Google Pay sammen med min rootede Android-enhed?

Google Pay fungerer desværre ikke sammen med rootede enheder. 

Hvor sikker er Google Pay?

Når du betaler med din telefon i butikker, sender Google Pay ikke dit faktiske kortnummer. I stedet sendes et virtuelt kontonummer, der repræsenterer din information – så dine kortoplysninger er sikre.

Jeg har en loyalitetsordning knyttet til mit kort. Optjener jeg også point, når jeg betaler med mobilen?

Som udgangspunkt understøtter Google Pay desværre ikke loyalitetsordninger knyttet til betalingskort. Det afhænger dog af, om det selskab, der leverer loyalitetsordningen, har udviklet en separat løsning for dette. Spørg selskabet om mere information.   

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mister min telefon?

Med Androids enhedsadministratorÅbner i nyt vindue kan du finde, låse og rydde din telefon. Du kan også taste “”Find min enhed”, og så viser Google dig placeringen på et kort. Du behøver ikke spærre dit kreditkort. 

Husk også, at du altid kan få hjælp ved at ringe til Nordea på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue