Hvad kan jeg købe bolig for?

Step 1:6Vi vil gerne sikre dig en god balance i økonomien. Derfor kigger vi gerne på din økonomi og hjælper vi dig med at lægge et boligbudget. Sammen finder vi ud af, hvor mange penge du har til rådighed - både nu og her, men også med henblik på, hvad du gerne vil have råd til fremover. 

 

Gode råd, når du skal afklare din boligøkonomi

  • Spar op i god tid inden, du vil købe bolig. Udbetalingen til en bolig er fem pct. af boligens pris, så hvis din bolig koster 1 mio. kr., er det 50.000 kr. Der er også omkostninger ved selve købet, så det er godt at have sat lidt til side. 
  • Få overblik over din økonomi og dit råderum ved at lægge et budget. Det gør du ved at se på, hvor mange penge, du bruger hver måned til mad, transport, forsikringer og andre nødvendigheder. Læg gerne et budget med vores budgetskema
  • Når du lægger budget, så husk, at der også skal være penge til ferier, gaver, fritidsinteresser, nyt tøj og andre ting, som kan være rare at have overskud til. 
  • Tag altid udgangspunkt i den økonomi, du har i dag, når du skal udregne dit økonomiske udgangspunkt for et boligkøb. Også selvom du måske får en bonus på et tidspunkt eller regner med at stige i løn med tiden. Har du besluttet dig for at gå på pension om fx fem eller ti år, bør du dog tage højde for det.
  • Du kan altid få et gratis lånetilbud fra os i form af et lånebevis. Med et lånebevis i hånden har du en aftale med os om, hvor meget du kan købe for. Så kan du slå til med det samme, når du finder det hus du gerne vil købe. Læs mere om lånebevis
  • Du kan også selv prøve at regne på, hvor meget du kan købe for ved at bruge vores låneberegner.

Vid, hvad du kan købe for med lånebevis

Som regel er der rift om de gode boliger. Du kan derfor have brug for hurtig at kunne vise sælgeren af din drømmebolig, at du har råd til boligen, og at du kan handle hurtigt. Det kan du med et lånebevis. Et lånebevis betyder, at vi har gennemgået din økonomi og givet dig grønt lys til at kunne købe bolig for op til et bestemt beløb. Lånebeviset giver dig derfor både overblik over dit økonomiske råderum, og det gør dig i stand til at handle hurtigt, når du finder den helt rigtige bolig.