Hvad er refinansiering?

Et boliglån med en variabel rente kaldes for et Rentetilpasningslån eller flexlån. Med et Rentetilpasningslån tilpasses renten løbende gennem lånets løbetid.

Refinansiering er, når dit Rentetilpasningslån skal have en ny rente. Det sker afhængigt af, hvilken periode du har valgt mellem lånets refinansieringer. 

Har du fx et F3 Rentetilpasningslån, skal lånet refinansieres hvert tredje år. Har du derimod et F5 Rentetilpasningslån, skal det refinansieres hvert femte år.

Læs vores anbefalinger til næste refinansiering

Hvad er omlægning af lån?

Omlægning af et lån betyder, at du indfrier dit nuværende boliglån og optager et nyt.

For nogle boligejere kan der være flere fordele ved at omlægge deres eksisterende lån til et nyt – fx til et lån med en lavere rente. Det kan give mulighed for at få mere luft i økonomien, eller for at afdrage mere på boliglånet eller anden gæld. 

Flere vælger at låne ekstra penge, samtidig med omlægningen, til fx renovering af boligen.
Du kan vælge at omlægge dit lån til et nyt lån med fast eller variabel rente. 

Læs hvordan du omlægger dit lån

Se også videoen med boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, der forklarer, hvad forskellen på refinansiering og omlægning af lån er. 

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Hvad sker der ved en refinansiering?

  • Obligationerne bag dit Rentetilpasningslån udløber og bliver udskiftet med nye obligationer for en ny periode på fx 3 eller 5 år.
  • Når obligationerne er handlet, får dit Rentetilpasningslån en ny rentesats – din rente kan derfor blive højere eller lavere.
  • Refinansieringen sker automatisk, så gør du ikke noget, vil dit Rentetilpasningslån få en ny rente. 

Hvilke muligheder har jeg i forbindelse med refinansiering?

Refinansieringen giver dig en række muligheder for at foretage ændringer på dit lån.

Når du alligevel skal refinansiere, så overvej samtidig om du:

  • vil ændre perioden mellem dine rentetilpasninger – fx. fra 3 til 5 år
  • vil omlægge til en anden låntype, fx fast rente i 30 år
  • har et afdragsfrit lån og vil starte afvikling
  • ønsker at få eller forlænge lånets afdragsfrihed
  • vil optage lån i din friværdi, fx til renovering af din bolig
  • har planer om at sælge din bolig inden næste refinansiering

Nogle af ovenstående overvejelser kræver, at din bolig skal vurderes, hvilket Nordea sørger for i forbindelse med kreditvurderingen. Kontakt os for at høre nærmere om dine muligheder.

Hvornår skal jeg refinansiere?

Refinansieringstidspunktet afhænger af, hvornår dit lån er udbetalt.

  • Lån udbetalt i perioden 1. april - 30. september har refinansiering 1. april
  • Lån udbetalt i perioden 1. oktober - 31. marts har refinansiering 1. oktober

Du skal være opmærksom på refinansieringstidspunktet og opsigelsesfristen:

RefinansieringstidspunktetOpsigelsesfrist
1. april31. januar
1. oktober31. juli
1. januar31. oktober


Overvejer du at foretage ændringer på dit Rentetilpasningslån, så kontakt os - gerne i god tid inden opsigelsesfristen.

Omlægning af realkreditlån – hvornår er det en fordel?

Mange vælger at omlægge deres lån til et nyt, der har en lavere rente. Det kan give mange besparelser i lånets løbetid og give ekstra økonomisk overskud her og nu. 

Det kan fx gøre det muligt for dig at afdrage mere på dit boliglån, at betale af på anden gæld eller give dig et økonomisk råderum til at starte på dine afdrag, hvis din afdragsfrihed ophører. 

Der er dog nogle omkostninger forbundet med at omlægge dit lån til et nyt, og det er derfor en god ide at undersøge, om det er den bedste løsning for dig. 

Læs mere om hvilke fordele der er ved at omlægge et lån, og hvordan du gør det på vores side om låneomlægning. 

Få rådgivning om låneomlægning her

Vi tilbyder at holde øje med dine realkreditlån i boligen - også lån i andre realkreditinstitutter end Nordea Kredit. 
Når du beder os om at holde øje med lånene, undersøger vi, om det kan betale sig for dig at omlægge dit lån med det samme. Kan det ikke det, aftaler vi, hvad der skal til, for at det er interessant for dig at omlægge dit lån. 

Læs mere om Gældspleje

Hvad er forskellen på et rentetilpasningslån og et fastforrentet obligationslån?

Er du i tvivl, om du skal ændre dit rentetilpasningslån til et fastforrentet obligationslån?  

Der er fordele og ulemper ved både et rentetilpasningslån og et fastforrentet obligationslån. Her kan du blive klogere på, hvad et rentetilpasningslån og et obligationslån er - og deres fordele og ulemper hver især. 

Fordele og ulemper ved et rentetilpasningslån og et fastforrentet obligationslån

Rentetilpasningslån 

Med et Rentetilpasningslån er renten typisk lavere end et fastforrentet obligationslån. Renten på dit Rentetilpasningslån følger dog med op, hvis renten stiger mellem dine refinansieringer.

Med et Rentetilpasningslån er det kun ved refinansiering, at du kan indfri lånet til kurs 100.

Du kan derfor risikere at skulle betale et højere beløb end din reelle restgæld for at indfri lånet, hvis det ikke er ved refinansiering.

Fastforrentet obligationslån  


Med et fastforrentet obligationslån kender du din rente og dit afdrag, som du skal betale i hele lånets løbetid, uanset om markedsrenten stiger eller falder.

Et fastforrentet obligationslån har den fordel, at du altid kan indfri lånet til kurs 100 til termin, uden risiko for kurstab.

Det betyder, at du ikke kommer til at betale mere end din restgæld for at indfri dit lån. 

Hvorfor omlægge til et fastforrentet lån?

Inden opsigelsesfristen ved refinansiering er det en god ide at undersøge, om Rentetilpasningslånets periode mellem refinansieringer stadig passer til dine planer og økonomi. 

Har du fx et Rentetilpasningslån med en 5-årig refinansiering og har planer om at sælge din bolig, bør du overveje, om et Rentetilpasningslån fortsat er det rigtige valg for dig, eller om lånet med fordel kan omlægges inden opsigelsesfristen til et lån med fast rente som Nordea BoligPulsKort Rente lån eller et fastforrentet Obligationslån

eBolig - alt om dit lån og dine muligheder

Som kunde i Nordea har du adgang til eBolig, hvor du kan se dine nuværende lån. Her har du mulighed for at regne på de mulige scenarier, du har i forbindelse med en refinansiering og se, hvad det betyder for din økonomi.

I eBolig kan du bl.a.:

  • få overblik over dit eksisterende lån 
  • sammenligne dit lån med andre låntyper 
  • regne på og eventuelt bestille frekvensskifte på dit Rentetilpasningslån.

Ønsker du at få en anbefaling til, hvilket lån der passer bedst til din økonomi og dine planer, kan du med fordel anvende låneguiden i eBolig. 

Hvis du beslutter dig for at omlægge dit Nordea Kredit, kan du endda i nogle tilfælde selv klare omlægning af lånet direkte i eBolig. Det er let og enkelt, og du bliver guidet gennem hele processen. 

Ny rente på rentetilpasningslån

Nordea anbefaler generelt, at du udnytter det lave renteniveau til at sikre din rente i mere end 1 år

Læs mere om refinansiering

Nordeas renteforventninger

Se hvordan vi forventer at renten vil udvikle sig i den nærmeste fremtid

Læs om Nordeas renteforventninger