Skal du bruge rådgivning?
Inden du sætter din bolig til salg, er det en god ide at tage din bank og en ejendomsmægler med på råd.
Som bank har vi et indblik i din økonomi, og vi kan rådgive dig ud fra din nuværende situation og dine ønsker for fremtiden. Vi kan ofte finde muligheder, som du ikke selv var klar over, du havde.
Samtidig anbefaler vi, at du får rådgivning af en ejendomsmægler, som kender boligmarkedet og kan vejlede dig i, om tiden er den rette for et boligsalg – og hvad du kan forvente af salget ud fra det nuværende marked. Du kan fx starte med at få en gratis og uforpligtende vurdering af din bolig hos danboligÅbner i nyt vindue
Hvilke ønsker har du for fremtiden?
Uanset hvorfor du gerne vil sælge dit hus eller din lejlighed, er det godt at gøre sig nogle overvejelser, som vi også kan bruge, når vi skal kigge på dine muligheder fremover.
Få gerne afklaret:
- hvorfor du gerne vil sælge din bolig
- hvor hurtigt du har behov for at flytte
- hvordan boligsalget vil påvirke din økonomi
- hvilke fordele og ulemper der er ved boligsalget
Hvor lang tid tager et salg?
Det varierer meget, hvor lang tid der går fra boligen sættes til salg, til den rette køber viser sig. En ejendomsmægler kan give en umiddelbar vurdering af, hvilken tidshorisont du kan forvente ud fra salgsstatistikker, men det er ikke den endelige sandhed.
I forbindelse med en skilsmisse kan det være nødvendigt, at en af parterne finder en midlertidig bolig, indtil boligsalget er gået igennem.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis vi skal kigge på dine muligheder.
Skal boligen sælges som den er?
Når du skal sælge en bolig, handler det om at gøre den så attraktiv som muligt for en potentiel køber. Hvis du ikke sælger dit hus eller lejlighed selv, kan du med fordel få rådgivning af din ejendomsmægler, som kan give dig gode råd til at gøre boligen salgsklar.
Nogle boliger er klar til fremvisninger efter en grundig oprydning og rengøring, andre efter frisk maling og mindre reparationer og endeligt trænger nogle boliger til en større overhaling .
Læs danboligs tjekliste: Sådan gør du din bolig klar til salgÅbner i nyt vindueeller kontakt din lokale danbolig mægler for gode rådÅbner i nyt vindue.
Renoveringer i forbindelse med boligsalg
Er en større renovering på dagsordenen, skal du være opmærksom på, hvor stor en værdi du ender med at få ud af renoveringen. Det er ikke sikkert, at dine udgifter til renoveringen bliver dækket ved et boligsalg. De fleste købere ønsker at sætte et personligt præg på deres nye bolig, og det er ikke sikkert, at dine forbedringer falder i deres smag.
Hvad er din bolig værd?
Når du går med planer om at sælge, og du måske allerede har dine øjne rettet mod et nyt kommende hjem, er det en god idé at få en vurdering af din nuværende boligs pris.
Du kan bruge Nordeas beregner, BoligSkønÅbner i nyt vindue, til at få en idé om salgsprisen. Prisen er vejledende og baseret på kvadratmeterprisen på allerede solgte boliger i dit område.
Vær opmærksom på at kvadratmeterpriserne varierer meget mellem landsdele, byer og kvarterer. Standen af din bolig spiller også væsentligt ind. Brug en ejendomsmægler med et godt lokalkendskab og erfaring med at vurdere stand, beliggenhed mv. til at prisfastsætte din bolig.
Vi samarbejder med danbolig, der har ejendomsmæglere over hele landet, hvor du kan få en gratis salgsvurderingÅbner i nyt vindue.