Modtag beskeder og dokumenter fra Nordea i e-Boks
Det er vigtigt, at du både tilmelder Nordea til din private og din virksomheds e-Boks - ellers kan vi ikke skrive til dig, og du kan ikke underskrive dokumenter og aftaler. Udover en enklere og hurtigere kommunikation, har du også alle dokumenter samlet et sted.
- Log på e-BoksÅbner i nyt vindue
- Åbn menuen og vælg "Tilmeld afsendere" (står under “Tilmeldinger”)
- Søg efter Nordea
- Tryk "Tilmeld"
Vær opmærksom på, at du skal gentage de 4 punkter for hhv. din private og din virksomheds e-Boks.
Digital signering via Nets
I de fleste tilfælde bruger vi Nets til digital underskrift af dokumenter og aftaler. Nets står bag MitID, Dankort og andre sikre betalingsløsninger.
- Du modtager en sms og en mail (Noreply) med link til underskrift hos Nets
- Klik på linket, og log på med dit private MitID
- Læs dokumentet og underskriv med et klik
- Når alle tegningsberettigede har underskrevet, sendes dokumentet til din virksomheds e-Boks
Underskriv direkte i e-Boks
I visse tilfælde skal du underskrive direkte i e-Boks. Udover en sms, får du også en besked fra e-Boks om, at dokumentet ligger klar til underskrift:
- Log på e-Boks Erhverv med dit MitID Privat
- Gå til indbakken
- Læs dokumentet og underskriv
- Klik "Status" for at åbne "Signeringsinformation"
- Klik ’’Færdiggør underskrivning’’
Når alle tegningsberettigede har underskrevet, sendes dokumentet til din virksomheds e-Boks.
Er I flere tegningsberettigede personer i virksomheden?
Hvis I har flere tegningsberettigede personer, og skal underskrive i e-Boks, kan du nemt uddelegere underskrivning af virksomhedens aftaler til disse personer:
- I logger på virksomhedens e-Boks
- Vælg det pågældende dokument eller aftale
- Deleger aftalen til de tegningsberettigede personer
Herefter skal alle tegningsberettigede personer underskrive aftalen i deres private e-Boks på vegne af virksomheden. Når alle har underskrevet aftalen, skal du færdiggøre processen i virksomhedens e-Boks.
Se guiden: Sådan opretter du en underskriver og delegerer et dokument til en underskriverÅbner i nyt vindue