Hvad er investering?

Når du investerer, sætter du dine penge i noget, fx aktier eller obligationer, som du forventer vil give et afkast – som altså kan få dine penge til at vokse. 

En opsparing vil næsten altid miste værdi over tid på grund af inflation, fordi pengenes værdi falder, når priserne stiger. 

Investering kan derfor være en fornuftig måde at ”opbevare” din opsparing på, da investering historisk set giver et bedre afkast end opsparingskonti med positive renter. 

Se, hvor meget din opsparing kan vokse, hvis du investerer den.

De vigtigste pointer om at investere

  • Hvis du har en tidshorisont på 3 år eller mere, anbefaler vi, at du investerer dine penge. Er din tidshorisont kortere, anbefaler vi, at du sætter dine penge ind på en opsparingskonto med positive renter.
  • Det er vigtigt, at du har styr på risikoen ved investering. Investering er aldrig uden risiko. Der er risiko for, at du taber hele eller dele af det investerede beløb.  

  • Inden du går i gang med at investere, skal du have lagt en investeringsstrategi. I Nordea står vi naturligvis klar til at hjælpe, hvis du er i tvivl om, hvad den rette strategi er for dig.

  • Du kan investere på mange måder. Du kan stå for det selv eller få hjælp. I Nordea kan du fx få hjælp af vores investeringseksperter eller vores digitale investeringsrådgiver, Nora.

Når du skal investere, er det vigtigt at være opmærksom på, at investering aldrig er uden risiko. Der er risiko for, at du taber hele eller dele af det investerede beløb.

 

Ordforklaring

  • Afkast: Gevinst eller tab på en investering. Afkastet består af kursgevinst eller kurstab samt evt. modtaget udbytte/renter.
  • Aktie: En aktie er et værdipapir, der viser, at du ejer en andel af et selskab. Når du køber aktier i et selskab, køber du nemlig en del af selskabet. 
  • Obligation: En obligation er et værdipapir, der beviser, at du har lånt penge til den, der har udstedt obligationen. 
  • Risikovillighed: Risikovillighed er et udtryk for, hvor stor en risiko, du er villigt til at løbe med din investering. Risikovillighed og størrelsen på dit langsigtede afkast hænger som regel sammen.
  • Tidshorisont: Tidshorisont er den forventede periode til, at du forventer at skulle bruge de investerede penge igen. Husk, at de færreste af os skal bruge hele opsparingen på én gang. 

Spørgsmål og svar om investering

Hvornår er det en god idé at investere?

Når du skal finde ud af, om du skal investere dine penge eller ej, er det en god idé at se på din tidshorisont.  

Generelt anbefaler vi:

  • Sæt dine penge ind på en almindelig opsparingskonto eller en Fastrentekonto med en attraktiv rente, hvis du skal bruge dem om mindre end tre år. Læs om opsparingskonto her og læs om Fastrentekonto her.
  •  Invester dine penge, hvis du skal bruge dem om tre år eller mere. 

Investering giver mulighed for et større afkast, end hvis pengene står på en almindelig konto eller en opsparingskonto. 

Du skal dog være forberedt på, at der kan være både gode og dårlige perioder. Det er derfor, vi anbefaler, at du kun investerer dine penge, hvis du kan undvære dem i tre år eller mere. 

Der er ikke nogle garantier ved en lang tidshorisont. Alligevel øger en lang tidshorisont sandsynligheden for, at du ikke er tvunget til at sælge dine værdipapirer på et tidspunkt, hvor du taber penge på dem.

Før du begynder at investere

Inden du laver din første investering, er det vigtigt, at du har styr på to ting:

  • Risikoen ved investering
  • Din investeringsstrategi

Risikoen ved investering

Der er altid en risiko for, at du kommer til at tabe nogle af de penge, du investerer.  

Investeringer kan nemlig påvirkes af mange forskellige faktorer, som er vanskelige at forudsige – fx hvordan de forskellige selskaber klarer sig, den generelle økonomiske situation og samfundsforhold som fx krig, boligkriser og naturkatastrofer. 

Hvordan du har det med risiko, er et udtryk for din risikovillighed, og den er vigtig, når du skal have lagt din investeringsstrategi. Er du fx villig til at løbe en høj risiko med mulighed for et højere afkast? Eller foretrækker du en lav risiko med mulighed for et mere begrænset afkast? 

Investeringsstrategi

Når du skal i gang med at investere i fx aktier og/eller obligationer, skal du have lagt en investeringsstrategi. Læs mere om aktier her og læs mere om obligationer her.

En investeringsstrategi dækker over din tidshorisont, din risikovillighed og dine forventninger til afkast. Den vil altså være meget personlig.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er den rette investeringsstrategi for dig, kan du få hjælp af vores digitale investeringsrådgiver Nora. Du kan også booke møde med en rådgiver.

Hvordan kan man investere?

Der er flere måder at komme i gang med investering på: 

  • Du vælger selv, hvilke aktier og/eller obligationer du vil investere i.
  • Du investerer gennem en fond - også kaldet en investeringsforening - hvor professionelle porteføljeforvaltere investerer dine penge. 

Når du har taget stilling til, om du selv vil stå for din investering eller ej, skal du beslutte, om du vil investere et engangsbeløb, et beløb hver måned - eller måske en kombination. 

Hvis du vil investere et fast beløb eller en kombination, kan du med fordel oprette en månedsopsparing.

Dine muligheder for at investere med Nordea

I Nordea har du følgende muligheder, hvis du vil investere:

  • Handelskonto eller aktiesparekonto – du foretager selv dine handler i mobilbank eller Netbank. Med en aktiesparekonto betaler du kun 17 pct. i afkastskat. 
    Læs mere om Handelskonto.
    Læs mere om aktiesparekonto.
  • Investering med Nora – vores digitale investeringsrådgiver, der giver dig anbefalinger og passer din investering for dig. 
  • Porteføljepleje – vores investeringseksperter passer din investering ud fra din ønskede risikoprofil og tidshorisont.

Forstå de forskellige former for investering

Aktier
Obligationer
Fonde
ETF - exchange-traded fund

En aktie er et værdipapir, der giver dig ejerskab over en del af et selskab. 

Du kan tjene på aktier, når deres værdi stiger i forhold til den pris, du købte dem for –fx hvis selskabet klarer sig godt. Du kan også tjene penge, hvis selskabet udbetaler udbytte til – det vil sige, at hver investor får en del af selskabets overskud. 

Investering i aktier er forbundet med en højere risiko, da det er meget vanskeligt at forudsige, hvilke selskaber der vil klare sig godt, og hvordan samfundsøkonomien vil udvikle sig.

En obligation er typisk et lån til et selskab, et realkreditinstitut eller til staten. Det betyder, at de penge, du investerer, lånes ud til den, der har udstedt obligationen. 

Der er forskellige løbetider og renter på obligationer. 

Generelt er investering i obligationer forbundet med en lavere risiko end investering i aktier. 

En fond er en pulje af flere investorers penge, som investeres i aktier og obligationer. 

En fond er typisk specialiseret indenfor et bestemt investeringsområde, fx danske obligationer eller europæiske aktier. En fond kan også have mere eller mindre fokus på bæredygtige investeringer. 

Når du investerer via fonde, minimeres dine omkostninger, fordi du deler udgifterne med andre. Det er også en nem måde at opnå stor diversitet i din portefølje – det vil sige, at din investering fordeles ud på mange forskellige aktier eller obligationer, hvilket reducerer risikoen.  

ETF er forkortelsen for exchange-traded fund, som på dansk er en børsnoteret fond. 

ETF’er fungerer ligesom andre investeringsfonde ved, at flere investorer samler deres penge i en fælles pulje. 

Forskellen på almindelige investeringsfonde  og ETF’er er, at ETF’er er sat op til at følge et udvalgt indeks. Det kan fx være C25-indekset, som består af de 25 mest handlede selskaber i Danmark. Det vil sige, at der ikke sidder en og udvælger, hvilke aktier der skal købes og sælges – og derfor er omkostningerne meget lave.