Det skal du vide om obligationer

En obligation er et værdipapir ligesom en aktie. Det er i bund og grund et gældsbrev – det vil sige en aftale om, at en part låner penge af en anden part. 

Som obligationsejer låner du penge til den, der har udstedt obligationen. Det kan være en stat, et realkreditinstitut eller en virksomhed. 

Som betaling for at låne dine penge, betaler udstederen dig rente. Afdrag på lånet bliver enten betalt tilbage løbende, eller du får hele obligationens pålydende værdi retur, når den udløber.

De vigtigste pointer om obligationer

  • Når du køber en obligation, låner du penge til den, der har udstedt obligationen. Som betaling for lånet, betaler udstederen dig rente. Disse rentebetalinger samt evt. gevinst eller tab ved salg udgør afkastet på en obligation. 
  • Obligationens udsteder har en kreditværdighed, der afspejler evnen til at tilbagebetale lånet og risikoen for konkurs. Jo højere kreditvurdering, jo sikrere er obligationen.
  • Du kan købe statsobligationer, realkreditobligationer eller virksomhedsobligationer. Der er forskellig risiko knyttet til de tre typer. 
  • Sammenlignet med aktier anses obligationer generelt som en mere sikker investering. Investering er dog aldrig uden risiko. 
  • Obligationer kan have kort, mellemlang eller lang løbetid. Kursen på korte obligationer er ret stabil, mens kursen på lange obligationer kan svinge meget. 


Obligationer kan have forskellige løbetider, og afkastet består af rentebetalinger og eventuel gevinst ved salg. Afkastet kan være såvel positivt som negativt. 

Obligationer betragtes generelt som en mere sikker investering end aktier, og de passer derfor godt til mindre aktive investorer eller investorer, der ikke har en høj risikovillighed. 

Vi gør dog opmærksom på, at investering aldrig er uden risiko. Der er risiko for at tabe hele eller dele af det investerede beløb. 

Sådan kan du investere i obligationer

Når du har en handelskonto eller en aktiesparekonto i Nordea, kan du fx investere i obligationer direkte i mobilbank eller Netbank. 

Det er nemt og hurtigt at komme i gang - uanset hvor erfaren du er. 

Klik her for at læse mere om investering gennem mobilbank og Netbank.

Ordforklaring

  • Afkast: Gevinst eller tab på en investering. Afkastet på en obligation består af rentebetalinger og evt. gevinst eller tab ved salg.
  • Aktie: En aktie er et værdipapir, der viser, at du ejer en andel af et selskab. Når du køber en aktie i et selskab, køber du nemlig en del af det selskab. 
  • Løbetid: Den tid udstederen af obligationen har til at betale lånet tilbage. 
  • Kurs: Kursen er den pris, en obligation kan handles til. Kursen afhænger af renten på obligationen og udstederens kreditværdighed. 
  • Kreditværdighed: Obligationens udsteder har en kreditværdighed, der bl.a. angiver udstederens evne til at tilbagebetale lånet og dermed risiko for at gå konkurs. Kreditvurderingen kan være høj eller lav og kaldes også rating.  Jo højere rating, jo sikrere er obligationen – og omvendt.

Forskellige typer obligationer

Der er tre typer af obligationer:

  • Statsobligationer
  • Realkreditobligationer
  • Virksomhedsobligationer.

Statsobligationer

Som navnet antyder, udstedes statsobligationer af stater og er ofte en meget sikker investering. Dog er lande med en lav kreditværdighed mere usikre end lande med højere kreditværdighed. 

Danske statsobligationer betragtes som meget sikre, mens vi i nyere tid har set fx Grækenland få så store økonomiske problemer, at landet måtte omstrukturere sin gæld. Det førte til tab for investorerne i græske statsobligationer.

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer udstedes af realkreditinstitutter og er en type obligation, der ofte bruges ved boligkøb. 

Som udgangspunkt er realkreditobligationer også meget sikre, da der er en sikkerhed i boligens værdi.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer udstedes af en virksomhed og bruges ofte i forbindelse med finansiering af store investeringer. 

Da der er en risiko for, at en virksomhed går konkurs, betragtes virksomhedsobligationer generelt som mere usikre end stats- og realkreditobligationer. 

De kan også være svære at få fat i som privat investor, da størstedelen handles mellem professionelle finansaktører. 

Den nemmeste måde at investere i virksomhedsobligationer er igennem fonde. 

Afkast og kurs

Afkast er den gevinst eller det tab, man får på sin investering. 

Afkastet på obligationer kan beskrives som sikkert og stabilt, til gengæld er det lavere end på aktier. Afkastet afhænger af, hvordan kursen på obligationen udvikler sig, og hvilken rente obligationen udbetaler.

Obligationer med fast rente giver et mere forudsigeligt afkast, mens du ved obligationer med variabel rente ikke kan være sikker på, hvordan rentebetalingen udvikler sig.

Kursen er den pris, der skal betales for en obligation. Den kan variere, alt efter hvad renten er på obligationen, og hvilken kreditvurdering udstederen har. 

Som udgangspunkt vil kursen stige, når renten falder, og kursen vil falde, når renten stiger. Det skyldes, at rentestigninger gør obligationerne mindre interessante for investorerne.

Hvis du sælger en obligation, før den udløber, er det den nuværende kurs, der afgør, om du tjener penge på dit indskud. 

Eksempel: Har du obligationer for 1 million kr., der lige nu står i kurs 90, så er markedsværdien 900.000 kr. 

Valutakursrisiko

Køber man obligationer i en anden valuta, fx i amerikanske dollar, kan der være en risiko for, at dollaren stiger eller falder overfor den danske krone. 

Omvendt kan der også opnås en gevinst ved ændringer i valutakurserne. 

Hvornår skal man investere i obligationer frem for aktier?

Ofte anbefales det at investere i en blanding af aktier og obligationer. 

Hvordan den præcise fordeling skal være, afhænger af din risikovillighed, og hvor længe der er, indtil du skal bruge de investerede penge.

Jo mere risikovillig du er, og jo længere tid der er, indtil du skal bruge pengene, jo flere aktier kan det være en god ide at have i porteføljen. 

Når du nærmer dig tiden, hvor du skal bruge pengene, kan det være en fordel at ændre investeringsprofilen, så investeringerne i højere grad består af obligationer. 

Så vil der ofte være et mindre afkast end på aktier, men også mindre risiko for at miste hele eller dele af dine investerede penge. 

Kreditvurdering af obligationsudstederne

Når du køber obligationer, er det vigtigt at forholde sig til udstederens kreditværdighed. 

Kreditværdigheden afspejler udstederens evne til at tilbagebetale lånet og risikoen for konkurs. Mange udstedere har en kreditvurdering – også kaldet en rating – fra et anerkendt kreditvurderingsinstitut. 

De inddeler obligationerne ud fra udsteders betalingsevne og vurderer dermed risikoen for, at gælden misligholdes.

Obligationer med de højeste kreditvurderinger kaldes Investment Grade, mens obligationer med de laveste kreditvurderinger kaldes Speculative Grade eller High Yield Bonds (højrenteobligationer).

Løbetid på obligationer

Obligationer kan også inddeles efter deres løbetid, altså hvor længe man låner penge:

  • Korte obligationer
  • Mellemlange obligationer
  • Lange obligationer

Korte obligationer

Obligationer med en restløbetid på op til 3 år. 

Kurserne er meget stabile, og kursdannelsen er afhængig af særligt den pengepolitik, som lægges af Danmarks Nationalbank.

Mellemlange obligationer

Denne type obligationer har en restløbetid på 3 til 7 år. 

Her kan kurserne svinge mere end på de korte obligationer. 

Kursdannelsen er afhængig af både pengepolitik og andre faktorer, som fx vækst og inflation.

Lange obligationer

De lange obligationer har en restløbetid på mere end 7 år. 

Kursdannelsen afhænger af udviklingen i inflation og vækst, som igen afhænger af statsgæld, kreditværdighed, valuta og pengepolitik. 

Kursene på denne type obligationer kan svinge meget. 

Konverterbare og inkonverterbare obligationer

På en konverterbar obligation kan udstederen indfri obligationen før udløb til kurs 100, også selvom kursen ligger langt over 100. 

Som investor betyder det, at man eventuelt skal genplacere pengene, og det kan medføre en lavere rente end på den oprindelige investering. Der kan altså være en yderligere risiko som investor i at købe konverterbare obligationer.

En inkonverterbar obligation udløber til kurs 100. Hvis udstederen ønsker at indfri obligationen før udløb, skal det ske til obligationens kursværdi.  

Spørgsmål og svar om obligationer

Kontakt os