Muligheder for lån til renovering

Der findes forskellige typer finansiering til renovering af din bolig. Vi anbefaler derfor, at du tager et møde med os, hvor vi sammen gennemgår dine ønsker og finder ud af, hvilken finansieringsløsning der passer bedst til dit behov og din økonomi. 

Vores rådgiver kigger også på, om du kan låne i din boligs friværdi, ligesom vi vurderer din boligs værdi før og efter en renovering.

Det er en klar fordel at have en opsparing, der kan bruges til dit renoveringsprojekt i tillæg til det, du gerne vil låne i banken. Se hvordan du får en Boligopsparing, du kan benytte til vedligeholdelse og forbedringer. 

Boliglån

Skal du fx have lavet nyt køkken eller badeværelse til under 100.000 kr., eller har du allerede belånt din bolig op til 80% med et realkreditlån, har du mulighed for at låne beløbet som et boliglån.

Se mere om boliglån

Forbrugslån

Hvis du skal låne et mindre beløb, kan et forbrugslån i visse tilfælde være værd at overveje, da etableringsomkostningerne er væsentligt lavere end ved et boliglån. Dog er renten højere.

Se mere om forbrugslån

Lån til energiforbedringer

Skal du lave en energirenovering i din bolig, kan dit projekt finansieres med et lån til energiforbedringer. Det kan fx være et lån til solceller eller en udskiftning af det gamle fyr til en renere energikilde.

Se mere om lån til energiforbedringer

Hvorfor skal du kurssikre dit lån?

Med en kurssikring får du låst kursen på dit lån under renoveringsforløbet. Det betyder i praksis, at du får låst renten fast, når du indgår låneaftalen og dermed har sikkerhed for, at den månedlige ydelse ikke stiger frem til den dag, hvor dit lån skal udbetales til dit renoveringsprojekt.  

Se mere om kurssikring af dit lån her.

Hvad er en Byggekonto?

Byggekonto er en konto i banken, som bruges til at opsamle alle ind- og udbetalinger i forbindelse med byggeriet. Byggekontoen giver dig et overblik over dine samlede ind- og udbetalinger i byggeperioden.

Lån til renovering med et forhåndslån

Med et forhåndslån stiller vi pengene til rådighed fra renoveringens start på baggrund af, hvad din bolig er værd inklusiv din renovering. 

Når byggeriet er færdigt, og ejendommen er vurderet, ændres forhåndslånet til det endelige realkreditlån, hvis boligens værdi svarer til det forventede i låneansøgningen.

Læs mere om en Byggekonto og forhåndslån her.

Husk at komme i gang med dit byggeri

Optager du et forhåndslån, vurderer vi, hvad din renoverede bolig vil være værd ud fra markedet på det givne tidspunkt. Når du er færdig med projektet, laver vi en ny vurdering af boligens værdi.

Derfor anbefaler vi, at du kommer i gang hurtigst muligt, så du ikke kommer i klemme, hvis priserne på boligmarkedet begynder at falde. Det er en betingelse, at du skal være færdig med byggeriet inden for to år efter at forhåndslånet er udbetalt. 

Lån til energiforbedringer

Skal du lave en energirenovering i din bolig, kan dit projekt finansieres med et lån til energiforbedringer

Du kan overveje et Energiboliglån, hvis du ønsker at lave energiforbedringer – fx til solceller, nyt tag eller en varmepumpe i stedet for et gasfyr. Energiboliglånet er med pant i boligen og kan ikke anvendes til gør det selv-projekter. 

Et Energisparelån er et supplement til dit boliglån, der giver dig nogle særlige fordele fremfor eksempelvis et forbrugslån. Energisparelånet er et lån uden pant i din bolig, hvor der er sparet på etableringsomkostningerne.