Sparetips: Sådan sparer du penge i hverdagen

Alle familier og husstande kan spare penge hver måned ved at være opmærksomme på deres månedlige forbrug. 

Nogle udgifter går til hverdagens små glæder, andre udgifter går til nødvendigheder, som ikke kan undværes. 

Men på stort set alle poster kan der spares, hvis du ændrer dine vaner en smule. Og det vil kunne mærkes på økonomien hver måned og skabe plads i budgettet. De enkelte sparetips kan være svaret på, hvordan du får budgettet til at hænge sammen i en tid med hastigt stigende priser, eller hvordan du sparer op til fremtidens drømme og ønsker.

Herunder får du 10 eksempler på typiske vaner, som koster mange af os dyrt hver eneste dag, uden at vi tænker over det.  Du kan starte med at indføre disse nye vaner, som tilsammen kan spare dig for mange tusinde kroner om året. 

10 smutveje til sparetips i hverdagen fra Nordeas forbrugerøkonom

Mange beder mig om sparetips til at gøre hverdagen billigere, så budgettet hænger sammen, og der er overskud til at spare mere op til det, man drømmer om.

Det handler om at få mere ud af din tid og dine penge, uden at du skal sidde med næsen i tilbudsaviserne året rundt. 

Du får her 10 bud på, hvordan du kan gøre tingene på en anden måde. Og det er nye vaner, som kan spare dig penge og tid. 

1. Stop impulskøb, ryd op i gemmerne - årlig besparelse på 6.000 kr.

Hver fjerde dansker køber hvert år masser af ting på tilbud, som de egentlig ikke har brug for. Tøj og sportsudstyr er topscorerne.  

Det er et minus på kontoen, der kan vendes til et plus. Din nye vane er, at du først rydder op i dine gemmer, og ser om du mangler noget frem for automatisk at købe nyt. Så finder du med sikkerhed noget, du kan bruge i stedet for. Lykkes det ikke, kan du måske finde det brugt? 

Den nye vane sparer dig for 500 kr. om måneden i gennemsnit.

2. Løbetur i det fri frem for et fitnessabonnement – årlig besparelse på 3.000 kr.

Din nye vane er at fokusere på de gratis motionsglæder. Fitnessabonnementer fås i alle prisklasser. Løbeturen i det fri koster ikke noget. Derfor er der penge at spare.

Det gælder ikke mindst, hvis du betaler for fitnessabonnementet uden at bruge det.  Betaler du 200 kr. om måneden, er de penge sparet, hvis du fravælger abonnementet.

3. Færre tele- og streamingtjenester – årlig besparelse ca. 2.400 kr.

Musik, film, podcast og bøger er sjældent gratis. 

Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig familie næsten 7.000 kr. om året alene på teletjenester. Oven i det beløb skal vi så lægge de penge, der bruges på nye telefoner, pc’ere og andet teknologi. 

Netflix, HBO og Spotify og Mofibo og mange andre streamingtjenester koster hver især ca. 100 kr. om måneden. Dertil kommer telefonabonnementet, der ofte rummer mere taletid og data end nødvendigt. 

Gennemgå dit samlede telebudget og skær 200 kr. væk om måneden. Den nye vane er at udnytte det, du betaler for og sige resten op.

4. Mindre kantine, restaurant og take away – besparelse på mindst 8.400 kr. pr. år 

Ifølge Danmarks Statistik brugte en gennemsnitlig husstand over 15.000 kr. på restaurant, café og kantine i 2019. Din nye vane er at slukke kaffetørsten hjemmefra eller tage kaffen med i en termokop frem for at købe kaffe til 35 kr. pr kop hver dag. Den slags kaffetørst på farten koster 700 kr. hver måned eller 8.400 kr. om året. 

Spiser du i kantinen hver dag, eller står den på take away fredag aften? Her kan der også være mange penge at spare. Tag en klapsammen og lidt frugt og grønt med i tasken de fleste dage og skær ned på take away. Så slanker du både dit budget og dig selv. Dropper du kantinemaden og skærer ned på take away, er der en nettogevinst på 700 kr. hver måned eller 8.400 kr. årligt. 

Her er der nemme penge at hente, og du kan stadig forkæle dig selv med et besøg på cafe eller restaurant ved særlige lejligheder.

5. Tjek forsikringsbudgettet – besparelse ca. 1.200 kr.

Ifølge Danmarks Statistik brugte en gennemsnitlig husstand over 15.000 kr. på deres forsikringer i 2019. Misforstå mig ikke, forsikringer er vigtige. Endnu vigtigere er det, at du er rigtig forsikret og får nok for pengene. Læs her for at blive klogere på, om du er rigtig forsikret.

Din nye vane er at tjekke dine forsikringer og tale med selskabet. Som regel ligger der en god timeløn og venter på dig, hvis du strammer op på dine forsikringer en gang om året, så de er skræddersyet til dine behov. 

6. El, vand og varme – besparelse på ca. 4.000 kr.

Hvor meget bruger du på el, vand og varme? OK, det ved du ikke. Fair nok. 

Danmarks Statistik viser, at en gennemsnitlig husstand lagde over 33.000 kr. på posten i 2019. Og det seneste år er energipriserne drønet i vejret. Der kan derfor være rigtig mange penge at spare ved at spare på energien. Din nye vane er at stramme op på forbruget ved at forkorte bade, begrænse vand- og varmespild og få styr på elforbruget. Så kan du skrue ned for energiregningen.

7. Mindre rødvin og øl – besparelse på ca. 3.000 kr.

Der er altid vin og øl på tilbud. En gennemsnitlig husstand lagde for  7.000 kr. af de våde varer i indkøbskurven i 2020. 

Din nye vane er at lægge halvt så mange flasker i indkøbskurven fremover, så er der flere penge på kontoen til at spare op af.

8. Bag dit eget brød – besparelse på ca. 4.500 kr. 

Bag dit brød selv og behold 4.500 kr. mere på kontoen hvert år.

Et lækkert økologisk brød fra bageren koster ca. 39 kr. Hvis du selv bager et økologisk brød, vil det i stedet koste 8,50 kr. pr. kilo alt inklusive. Bager du et grydebrød, får du et rustikt brød, der matcher bagerbutikkens dyreste brød.

30 kr. sparet hver gang. Bager du selv 3 gange i ugen i 50 uger om året, vil det blive til 4.500 kr. mere til dig selv.

9. Skær ned på slik og søde sager – besparelse på ca. 1.800 kr. 

En gennemsnitsfamilie bruger i gennemsnit for 4.200 kr. på slik, kager, is og sodavand hvert år. Det er 350 kr. hver måned. Det kan man faktisk godt gøre billigere (og lidt sundere).

Et forslag til en ny vane er, at I bager jeres egen drømme-bradepandekage selv én gang om ugen. Det koster omkring 30 kr. hver gang, og der er 10-20 stykker. Den holder hele weekenden. Så er der ca. 2.600 kr. mindre brugt på ’guf’ i løbet af et år.

10. Medtænk en opsparing i dit budget 

Det beløb, der kommer ind på kontoen hver måned, udgør for de fleste rammen for, hvor meget vi kan bruge. Og så lægger vi budgettet efter det. Derfor oplever mange, at der ikke er meget - hvis noget som helst - tilovers til opsparingen, når måneden er gået. 

Men hvis du vil spare op, skal du vende din tankegang. Start med at fokusere på, hvor meget du gerne vil spare op hver måned - og så må du leve for resten af pengene.

Det kan man kalde for ’at leve under evne’ eller at gøre sig ‘kunstigt fattigere’ 

De ovenstående 10 nye vaner, kan give dig en årlig besparelse på 34.300 kr.

Det var de første 10 sparetips. Og der er flere i Nordeas spareleksikon, som du kan bruge som inspiration til at få endnu mere ud af dine penge.