Nu kan du få billig finansiering til udskiftning af dit olie- eller gasfyr

Regeringen og Finans Danmark har indgået et partnerskab, der skal gøre det attraktivt at udskifte sit olie- eller gasfyr. Det betyder, at boligejere, der ønsker at udskifte deres olie- eller gasfyr, kan optage et lån til en lav variabel rente. Du kan fx bruge lånet til en varmepumpe eller til afgiften for at blive koblet på fjernvarmenettet. Lånet er uden oprettelsesomkostninger og tinglysningsafgift. 

 
Du kan få et Energiboliglån med:

  • Lav rente
  • Ingen oprettelsesgebyrer
  • Ingen tinglysningsafgift
  • Intet krav om friværdi


I Nordea er vi glade for tiltaget. Vi arbejder for at hjælpe vores kunder med den grønne omstilling gennem bæredygtige investeringer, attraktive samarbejdspartnere og billige finansieringsmuligheder. Tiltaget gør det nemt for dig som boligejer at nedbringe dit CO2-forbrug samtidig med, at du reducerer din varmeudgift.

Energiberegner: Hvad kan du spare?

Prøv Bodil Energis beregner. Se om en udskiftning af dit olie- eller gasfyr skaber mere overskud i din økonomi, samtidig med at du nedbringer dit CO2-forbrug.

Ups! Tillad Marketing og Insights cookies for at se indhold som dette fra Nordea

Tilbagebetaling og indfrielse
Manglende overholdelse af forpligtelser
Priser og renter
Vilkår

Tilbagebetaling og indfrielse

Et Energiboliglån til Fyr dit fyr kampagnen er et traditionelt banklån med afvikling. Det vil sige, at du skal betale af på lånet løbende.

Du kan vælge at tilbagebetale lånet i op til 15 år, og du kan vælge, om du vil betale ydelsen pr. måned eller kvartal.  

Lånets løbetid kan maksimalt være 15 år, og der er ikke mulighed for afdragsfrihed.   

Indfrielse

Det er muligt at foretage ekstraordinære tilbagebetalinger på lånet, som vil blive nedskrevet med beløbet. Lånebeløbet kan dog ikke hæves igen, uden at der skal laves en ny låneansøgning.

Et Energiboliglån kan til enhver tid indfries til kurs 100.

Manglende overholdelse af forpligtelser

Hvis der ikke betales renter eller afdrag til tiden, kan banken forlange lånet indfriet. Misligholdelse af lånet kan føre til tvangsrealisation af den stillede sikkerhed.

Priser og renter

Renter for Energiboliglån – Fyr dit fyr 

Specifikation
Rente
Udlånsrente
3,55 %

Priser for Energiboliglån – Fyr dit fyr 

Specifikation
Pris
Dokumentgebyr
0 kr.

Eksempel på omkostninger ved Energiboliglån - Fyr dit fyr, hvor der stilles sikkerhed for lånet via pant i din bolig:

Ved et lån med variabel rente og annuitetsafvikling, hvor hovedstolen er 150.000 kr., vil der efter omkostninger samt tinglysningsafgift blive udbetalt 150.000 kr. 

Med den nuværende debitorrente på 3,60 pct. og en løbetid på 15 år er ÅOP 3,60 pct., forudsat at der betales 3.210 kr. i rente og afdrag pr. kvartal. Det samlede beløb, der skal betales tilbage, vil være 192.612 kr., hvoraf de samlede omkostninger udgør 42.612 kr. 

Vilkår

Energiboliglån – Fyr dit fyr ydes kun til udskiftning af olie- eller gasfyr til en mere miljøvenlig varmekilde i helårsboliger. 

Ved oprettelse af lånet skal der indleveres dokumentation i form af tilbud på udskiftningen. Udskiftningen skal udføres af en professionel håndværker. Faktura på det udførte arbejde skal indleveres til banken, som vil sørge for betaling af denne. 

Hvis det ikke kan dokumenteres, at minimum 90 pct. af lånebeløbet er brugt til at udskifte olie- eller gasfyret til en mere miljøvenlig varmekilde, ophører lånet, og det overgår til almindelige rente- og afdragsvilkår for boliglån. Her er renten højere – se priser på nordea.dk.

Energiboliglån - Fyr dit fyr ydes mod pant i din bolig. For at få pant i boligen udstedes et ejerpantebrev på samme størrelse som lånets hovedstol. Før du optager lånet, skal vi gennemgå din økonomi. Det er et krav fra Nordeas side, at boligen er brandforsikret. Er ejendommen ejet af flere personer, skal alle personer være ejere af Energiboliglån.