Skal du købe bolig?

Går du med tanker om at købe en ejer- eller andelsbolig? Så er det en god ide at undersøge, hvilke muligheder du har for at få finansieret boligkøbet.

For at få en god start på din boligjagt, kan det være en fordel at vide, hvor meget du må låne for – og sammenligne flere lån for at finde det, der passer bedst til din økonomi og dit liv. 

Vil det fx passe bedst til din økonomi at købe en andelsbolig eller en ejerbolig? Priserne på de to boligtyper er ofte meget forskellige – og det er finansieringen af dem også. 

Vi sammenligner de to boliglån nedenfor, så du er klædt godt på til at finde din drømmebolig. 

Sammenligning af realkreditlån og banklån til andelsbolig

Et boligkøb finansieres med forskellige lån alt efter, om du skal købe en ejerbolig eller en andelsbolig. 

Hvis du er på udkig efter en ejerbolig, vil boligkøbet primært finansieres med et realkreditlån, mens en andelsbolig finansieres med et banklån. 

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er et boliglån, der finansierer køb af ejerboliger – det kan fx være et hus eller en ejerlejlighed. 

Du har mulighed for at låne op til 80 pct. af ejerboligens værdi med et realkreditlån, og derfor kan du ikke finansiere hele boligkøbet med et realkreditlån alene. Derfor kombineres det ofte med et banklån, hvor du kan låne op til 15 pct. af boligens værdi. 

De sidste 5 pct. er din egen udbetaling. Hvis du er på udkig efter en ejerbolig, skal du derfor selv have sparet minimum 5 pct. af boligens værdi op til udbetalingen. 

Vil du gerne lave en sammenligning af flere lån til en ejerbolig?

I vores låneberegner kan du indtaste ganske få oplysninger om din ønskede type af ejerbolig, et lånebeløb og en udbetaling og få to anbefalinger til realkreditlån, der passer til din økonomi. 

Du har mulighed for at justere på lånets løbetid og vælge mellem flere typer af realkreditlån for at sammenligne de månedlige omkostninger ved hvert lån.

Hvad er et banklån til andelsbolig?

I modsætning til et realkreditlån finansieres et køb af en andelsbolig primært af et banklån. Når du skal købe en andelsbolig, er det muligt at låne op til 95 pct. af boligens værdi med banklånet. 

Ligesom ved køb af en ejerbolig skal du også selv have sparet minimum 5 pct. af boligens værdi op til udbetalingen. 

Hos Nordea har vi tre typer af banklån til finansiering af andelsboliger: Nordea Andel, Andelsboliglån og Andelsboliglån Fast Rente.


Nordea Andel

Banklån med variabel rente til køb eller belåning af friværdi i andelsbolig. Få økonomisk fleksibilitet og mulighed for opsparing på kontoen, der kan minimere dine renteudgifter.

Rente: Variabel
Afdragsfrihed: Muligt

Læs mere om Nordea Andel

Kom godt fra start – hvad kan du låne for?

Inden du begiver dig i kast med at nærstudere og sammenligne de mange forskellige låntyper, kan det være en fordel at vide, hvor meget du må låne for. 

Det kan være en god rettesnor for, hvilke boliger du har økonomi til – og derfor også være med til at afgøre, om du skal kigge efter en andelsbolig eller en ejerbolig. 

Du kan ansøge om et lånebevis – helt gratis og uforpligtende. Og det kan være en stor fordel at have et lånebevis, når du går på boligjagt senere. 

Hvad er et lånebevis? 

Et lånebevis er et dokument, der beskriver, hvor meget du er godkendt til at låne for. Det er et bevis på, at banken har godkendt dig at låne for et bestemt beløb til et boligkøb. 

Fordelen ved at få et lånebevis er, at du ved, hvor meget du har råd til at købe for. Ejerboliger er ofte dyrere i boligprisen end andelsboliger. Du kan derfor komme din kommende bolig et skridt nærmere med et lånebevis, fordi du ved, om du skal kigge efter andelsboliger eller ejerboliger. 

Hvis du i din boligjagt finder den helt rette bolig for dig – både i pris, beliggenhed og størrelse – stiller et lånebevis dig også langt stærkere i en mulig købssituation. 

Du har nemlig et dokument, som viser sælger og ejendomsmægler, at du er godkendt til at optage et lån, der svarer til boligens værdi. 

Et lånebevis i hånden kan på den måde være dét, der bliver afgørende for, om boligen bliver din. 

Vil du gerne se, hvad du kan låne for?

   

Låneguiden – til dig der vil kende alle skridt i processen

Er du førstegangskøber anbefaler vi, at du besøger vores store boligkøbsguide. Her sætter vi dig godt ind i alle de skridt, du skal igennem, når du gerne vil købe en bolig – og du får mulighed for at læse om og sammenligne de lånemuligheder, vi kan tilbyde. 

Få et godt indblik i, hvordan en købsproces forløber – lige fra den spæde start, hvor du skal finde et lån, til boligen er din, og du flytter ind. 

Gå til boligkøbsguiden 

Skal vi hjælpe dig med at finde et boliglån?

Vi ved, at det kan være en stor mundfuld at sætte sig ind i de mange lånemuligheder, der findes. 

Vi hjælper dig gerne med at sammenligne flere lån og finde det lån, der passer bedst til dig og din økonomi. 

Kontakt os gerne, hvis du har brug for en rådgivning om dine lånemuligheder. 

Læs mere om boliglån.