Sådan kommer du i gang med bilkøbet

Der er mange overvejelser forbundet med bilkøb, og som førstegangskøber kan bilkøbet til tider virke som lidt af en jungle. For at sende dig godt på vej ud på bilmarkedet, får du her nogle gode råd omkring bilkøbets faser.

Få styr på budgettet

Inden du beslutter dig for, hvilken bilmodel og -type din første bil skal være, skal du have overblik over din økonomi. Her er det en god idé at udarbejde et bilbudget, så kan du finde ud af, hvor meget din nye bil kan koste. Dit bilbudget afspejler i sidste ende dine økonomiske muligheder for at købe din første bil, og det er derfor vigtigt, at du holder dit bilbudget så realistisk som muligt. Sørg derfor for at tælle alt med, som du ved, du kommer til at bruge penge på i forbindelse med bilejerskabet – fx forsikring, vægtafgift, serviceeftersyn og reparationer. Har du brug for rådgivning, vil vi også meget gerne hjælpe dig med at udfærdige et realistisk budget.

Når du har udarbejdet dit bilbudget, skal du sammenholde det med dit eksisterende budget for at nå frem til dit fremtidige rådighedsbeløb. Det giver dig et godt overblik og sikrer samtidig, at du ikke indgår en købsaftale på en bil, som du i sidste ende ikke har råd til. 

Hvis du skal låne penge til din første bil, er det desuden vigtigt, at du har minimum 20 % til udbetalingen selv, da det som oftest er en betingelse for billån.

Find den bil der passer til dine behov

Når du har fastlagt dit budget og fundet ud af, hvor mange penge du kan låne, kan du begynde at lede efter din nye bil.  Inden du besøger en bilforhandler eller starter din søgning online, er det en god idé at klarlægge dine ønsker til din første bil. Skal det være en miljøvenlig pendlerbil, som kører langt på literen, en smart bil til bykørsel eller en bil med ekstra meget plads i bagagerummet? Du har måske også et særligt bilmærke i tankerne? Hos din lokale forhandler kan du bestille en prøvetur og teste om din udvalgte bilmodel er behagelig at køre i, og om den føles rigtig for dig. 

Gode spørgsmål til bilforhandleren

Når du besøger en forhandler for første gang, er der en række ting, du kan spørge om,  der giver dig det bedste udgangspunkt for både at vælge den rigtige bil og en bil, der er økonomisk i drift.  

  • Hvad er den grønne ejerafgift på bilen?
  • Hvor langt kører den på literen?
  • Er der fabriksgaranti på bilen og i hvor mange år (der vil altid være garanti på en fabriksny bil, men for en brugt bil vil det variere)

Køber du en brugt bil, er det desuden vigtigt at spørge om: 

  • Bilens alder?
  • Antal kørte kilometer?
  • Seneste syn og synsrapport? (Det kan du også selv tjekke på trafikstyrelsens hjemmeside)
  • Planlagte reparationer?

Alle disse faktorer kan spille ind i forhold til din nye bils levetid og værdi ved et eventuelt salg senere hen. 

Kan du få nedslag i prisen?

Uanset om du køber en ny eller en brugt bil, vil du opleve, at bilens samlede pris som regel er til forhandling. Prøv derfor at forhandle dig til et nedslag i prisen eller forhandl om ekstraudstyr, som fx sikkerhedsudstyr eller andre features, du kunne tænke dig. 

Få et lånebevis

Føler du dig klar til at sætte jagten ind på din første bil? Ansøg om et lånebevis, så du kan være klar til at slå til med det samme eller kontakt os, så vi sammen kan drøfte dine muligheder

"Som nyuddannet har jeg netop fået mit første voksenjob – men der er meget langt med det offentlige. Et lån gav mig råd til en brugt bil at pendle i, og min hverdag hænger nu sammen, så jeg kan levere det allerbedste i mit nye job."

Christian, 28 år, Smørum