Nyt om investeringsmarkederne

Fra mandag d. 5. maj 2025

April blev historisk for de finansielle markeder

Udviklingen på de finansielle markeder i april 2025 vil blive husket for sine markante udsving. 

Både aktie- og obligationsmarkederne oplevede kraftige bevægelser, især efter den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede nye toldstigninger 2. april – en dag han kaldte "Liberation Day". 

Det udløste betydelig uro, men markederne har siden rettet sig og har indhentet de tab, der opstod i starten af måneden. 

Især aktiemarkedet har vist positive takter i de seneste uger. En vigtig årsag til den stigende optimisme blandt investorerne er forventningen om, at der snart indgås handelsaftaler mellem USA og flere af landets største handelspartnere. 

Samtidig har økonomiske nøgletal fra USA, Europa og andre store økonomier været bedre end ventet, og virksomhedernes regnskaber for første kvartal har generelt været positive. 

Udsigt til lavere vækst på kort sigt 

Trods den seneste fremgang er der grund til at forvente en vis opbremsning i den økonomiske vækst. Den usikkerhed, som Trumps toldpolitik har skabt, har påvirket virksomhedernes lyst til at investere. 

Mange forbrugere er desuden blevet mere forsigtige, hvilket kan føre til lavere forbrug. Det øger risikoen for, at den amerikanske – og måske også den globale – økonomi vil opleve en periode med lavere vækst. 

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke nødvendigvis betyder en egentlig recession, men snarere et gearskifte til et lavere væksttempo. 

Hvis det ikke lykkes at lande handelsaftaler, er der dog en reel risiko for en mere alvorlig opbremsning og faldende aktiekurser. 

Et forsigtigt optimistisk hovedscenarie 

Mit primære scenarie er dog mere positivt. Jeg forventer, at vi får nogle kvartaler med lavere vækst, men ikke en decideret nedtur. 

I takt med at handelsaftaler kommer på plads, vurderer jeg, at økonomien igen vil finde fodfæste – enten mod slutningen af året eller i begyndelsen af 2026. I så fald vil det kunne føre til stigende aktiekurser over de kommende 12 til 18 måneder. 

Der er betydeligt pres på Trump for at stabilisere situationen. Blandt andet fra USA’s finansminister, som står over for opgaven med at refinansiere gælden. Høje obligationsrenter gør det dyrere for staten at låne penge, og derfor er der et ønske om at få ro på markederne. 

Samtidig er erhvervslivets topchefer og vælgerne bekymrede for, hvordan uroen vil påvirke økonomien og beskæftigelsen. Også Trumps republikanske partifæller har en klar interesse i stabilitet – ikke mindst med tanke på midtvejsvalget i 2026. 

Fokus på europæiske aktier 

Europæiske aktier har klaret sig markant bedre end mange andre markeder i år. Vi vurderer, at det er fornuftigt at øge sin eksponering mod europæiske aktier, da både vækst- og afkastudsigterne ser forbedrede ud. 

Mange investorer er allerede begyndt at flytte kapital fra amerikanske til europæiske investeringer, og vi forventer, at denne tendens vil fortsætte i de kommende kvartaler og år. 

Derfor mener vi også, at europæiske aktier bør udgøre en større del af en global portefølje. 

Hold fast i det langsigtede perspektiv 

Selvom markederne har genvundet meget af det tabte, må man forvente, at udsvingene fortsætter. 

Derfor er det afgørende at fastholde et langsigtet perspektiv og ikke lade sig påvirke af kortvarig uro. 

Det er netop i perioder med usikkerhed, at det er vigtigst at holde fast i sin investeringsstrategi. 

Jeg følger udviklingen tæt og vender tilbage med en ny markedsopdatering i næste måned.

De globale aktiemarkeder oplevede i sidste uge markante fald, som blev fulgt op af store fald i starten af ugen. Det er nogle fald af historisk størrelse, for eksempel svarende til dem vi har set under corona og Finanskrisen. Situationen udvikler sig dog løbende, da de amerikanske toldsatser bliver ved med at variere.

Faldene skyldes primært, at USA's præsident Donald Trump har indført globale toldsatser. Det har skabt nervøsitet på markederne grundet frygten for en handelskrig.

Nej, selvom markederne er meget nervøse, ser vi ikke grund til panik. Men situationen skal tages alvorligt. Vi forstår bestemt, at de store fald gør dig urolig som investor. 

Vi anbefaler dog, at man bevare roen og holder fast i sin investeringsstrategi. Det skyldes, at vi tidligere har set lignede fald, som alle sidenhen har rettet sig. Modsat tidligere kan denne situation hurtigere normalisere sig, da det ikke er afstedkommet af ikke-kontrollerbare forhold, men derimod politiske beslutninger.

Ja, markederne kan rette sig, og vi forventer, at det vil rette sig. Vi forventer, at toldsatserne er et forhandlingsudspil fra Trump – og at markederne vil finde fodfæste i takt med, at forhandlingerne skrider fremad. 

Det er dog vigtigt at pointere, at vi ikke ved, hvor lang tid dette kan tage, og det er ikke usandsynligt, at markederne kan nå at falde yderligere, før vi ser en stigning. Når markederne vender, kan det ske hurtigt – og det er derfor vigtigt, at man fastholder sin strategi og sine investeringer, så man ikke går glip af et evt. opsving.

Mange oplever lige nu fald – og de der for nyligt har investeret kan være pressede. Vores klare anbefaling er at undgå at sælge ud. Derimod bør man holde fast og afvente at markederne normalisere sig. 

Markederne har det med at korrigere sig efter store fald – og sælger man ud nu, kan man risikere at tage nogle store tab og gå glip af evt. opsving.

Nordeas chefstrateg, Josephine Cetti, opdaterer løbende om markedssituationen i analyser på skrift og som podcast. 

Disse kan findes her: 

• Analyse: Obligationsmarkedet satte Trump på plads
• Analyse: Handelskrigen er startet, men der er håb forude
• Analyse: Hold fast i dine investeringer trods store fald 
• Podcast: Pengepulsen – Aktiefald og handelskrig? Her er råd til investorerne

Toldsatserne er globale, og har sat sig i samtlige markeder. Dermed påvirkes hele verden og stort set alle hjørner af verdensøkonomien. Derfor rammes pensionsopsparingerne også af nedturen. 

Helt generelt kan man sige, at en pensionsopsparing er en langsigtet investering, og når det drejer sig om langsigtede beslutninger, bør man altid undgå impulsive handlinger og have is i maven.

Vores investeringsbudskaber er de samme, uanset om det drejer sig om pensionsmidler eller fri opsparing. En af de væsentligste elementer er, hvornår du skal bruge dine pensioner. Har du for eksempel mere end tre år til udbetaling på din aldersopsparing eller kapitalpension, bør du have is i maven og forblive investeret. 

Har du en ratepension, som ikke er startet udbetaling, bør du huske på, at der er minimum ti år til, at den sidste rate er udbetalt, og dermed har du en mange år til, at indhente et tab fra dine investeringer. 

Uanset pensionstype er det naturligvis også værd at mærke efter, om du har det godt med den investering, du har valgt. For det er vigtigt at kunne sove godt om natten.

Det er først og fremmest vigtigt at se på hele sin formue når man skal på pension, og ikke kun sine pensionsordninger. Formue består bl.a. af opsparing, friværdi og pension. 

Har du opsparing på din konto, kan det være en fordel at bruge af den først og vente med at starte udbetaling fra dine pensioner. Men det hele kommer selvfølgelig an på, hvordan sammenhængen er mellem indtægter og udgifter. 

Husk på, at folkepensionen og ATP ikke ændrer sig på grund af kursfald. Det betyder, at for mange pensionister er en væsentlig del af indkomsten uændret. 

Overvej, om du har brug for, at din aldersopsparing eller kapitalpension skal udbetales nu, eller om udbetalingen kan ske på et senere tidspunkt. Der er desuden mulighed for at lave deludbetalinger fremfor at ophæve hele ordningen på én gang. 

Har du en ratepension som ikke er startet udbetaling, anbefaler vi at have is i maven. Der er stadig mange år til at indhente et tab fra dine investeringer.

Udbetalingerne fra en ratepension beregnes en gang årligt ud fra værdien 31. december. Derfor vil udbetalingerne altid variere ud fra, hvordan opsparingen har udviklet sig 

Har du en ratepension, som er startet udbetaling, giver det som udgangspunkt god mening at forblive investeret. Der kan stadig være lang tid til, at den sidste rate skal udbetales.

Er din pension investeret i pulje bankvalg (lav, middel eller høj), vil din risiko over tid automatisk blive mindre. 

Har du for eksempel en aldersopsparing, som er placeret i bankvalg middel risiko, vil du fem år før planlagt udbetaling få flere obligationer i din portefølje. Det sker helt automatisk som en del af produktet. Ønsker du ikke nedtrapning, kan du forlænge din udbetalingsdato eller tale med os om en anden investeringsform. 

På en ratepensionen sker der ikke nedtrapning inden udbetalingstidspunkt, og hvornår nedtrapningen starter, afhænger af hvor lang udbetalingsperioden er.

Nedtrapning af risiko betyder, at du skruer ned for aktier og op for obligationer i takt med, at der er færre år tilbage til, at du enten begynder at få din pensionsopsparing udbetalt, eller – hvis du allerede er i gang med at bruge af pensionsopsparingen – hvor lang tid, der er tilbage af udbetalingen. 

Din risikovillighed, og hvornår du skal bruge dine penge, er altid afgørende for hvordan du bør investere. 

I Nordea tilbyder vi et investeringsprodukt med automatisk nedtrapning til pensioner.

Det er vigtigt at tænke langsigtet, både når det handler om investering og opsparing til pension. Det er umuligt at time sin investering, og det væsentligste er at forholde sig til sin langsigtede pensionsplanlægning.

På trods af markedsuroen forårsaget af de amerikanske toldsatser har de danske boligrenter foreløbigt holdt sig overraskende stabile. De korte renter er faldet en smule, mens de lange er steget lidt. I modsætning til aktier, er der dog ikke tale om dramatiske bevægelser. 

Rentemarkedets forholdsvis afdæmpede reaktion kan tolkes som udtryk for, at investorerne ikke ønsker at handle for voldsomt på en situation, som endnu er i sin spæde begyndelse. Toldplanerne skal først implementeres, modtræk fra EU er endnu ikke annonceret, og den samlede økonomiske effekt er svær at kvantificere, og det gælder ikke mindst på 3-, 5- eller 30-årigt sigte, som er den tidsperiode, renten på mange danske realkreditlån er låst fast.

Indtil videre ser det ud til, at boligkøbere og boligejere kan puste ud – i hvert fald lidt tid endnu. Samtidig må boligejere med fastforrentede lån, der drømmer om en omlægning til en lavere rente, væbne sig med yderligere tålmodighed.