Er et ApS den rette virksomhedsform for dig?

Et ApS kan være en fordelagtig virksomhedform, hvis du forventer vækst eller ønsker at adskille din virksomheds økonomi fra din private økonomi. Du begrænser dit personlige ansvar, og selskabsformen kan give et mere professionelt udgangspunkt, når virksomheden skal udvikle sig.

  • Et ApS har mindst en ejer, og flere medejere kan tilføjes
  • For at oprette et ApS skal du have en startkapital på mindst 20.000 kr.
  • Din privatøkonomi er adskilt fra virksomhedens økonomi, og du hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, der er indskudt i selskabet

  • Velgenet hvis du forventer vækst eller ønsker at tiltrække investorer på sigt

  • De moderate administrationskrav gør et ApS velegnet til små og mellemstore virksomheder
Opnå fordele med Legal Desk

Gør oprettelsen nemmere

Nordea samarbejder med Legal Desk, som kan hjælpe med dokumenter og praktiske formaliteter samt registrering af dit anpartsselskab. 

Du får samtidig rabat på Legal Desks ydelser og mulighed for en hurtigere onboarding hos Nordea, når din virksomhed er oprettet.

Hvad skal du bruge, inden du registrerer et ApS?

Når du har de nødvendige oplysninger og dokumenter klar på forhånd, bliver registreringsprocessen ofte både nemmere og hurtigere. Her er, hvad du skal bruge: 

  • Selskabsnavn – Vælg et navn til dit ApS. Navnet skal være unikt og må ikke kunne forveksles med andre virksomheders navne.
  • Selskabskapital – For at stifte et ApS skal du indskyde mindst 20.000 kr. i selskabskapital og kunne dokumentere indbetalingen. Dette sker typisk gennem en bank eller en revisor.
  • Stiftelsesdokument – stiftelsesdokumentet er den formelle aftale om at oprette selskabet. Det indeholder blandt andet oplysninger om stiftere, kapital og stiftelsesdato.
  • Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter – Du skal kunne beskrive, hvad selskabet skal beskæftige sig med. Oplysningerne bruges blandt andet til at fastsætte selskabets branchekode.
  • Vedtægter og ejerbog – Vedtægterne beskriver de grundlæggende regler for selskabet, herunder navn, formål og ledelse. Ejerbogen præsenterer selskabets ejere og deres ejerandele.

Opret et ApS i 5 trin

  1. 1. Forbered registreringen

  2. 2. Indbetal selskabskapital

  3. 3. Udfyld registreringen

  4. 4. Indsend registreringen

  5. 5. Modtag CVR-nummer

Trin-for-trin guide til registrering af et ApS

Når du har alt på plads, skal du registrere virksomheden. Du kan gøre det gennem vores samarbejdspartner Legal Desk, eller på Virk.dk., som er Erhvervsstyrelsens digitale platform.

1. Forbered oplysninger og dokumenter

  • Saml de nødvendige oplysninger om selskabet, ejerne og selskabskapitalen.

2. Indbetal selskabskapital

  • Indbetal minimum 20.000 kr. som selskabskapital og få dokumentation for indbetalingen.

3. Udfyld registreringen

  • Udfyld registreringen gennem Legal Desk eller via Virk.dk.

4. Indsend registreringen

  • Gennemgå oplysningerne og indsend registreringen digitalt

5. Modtag CVR-nummer og kom i gang

  • Når du har modtager virksomhedens CVR-nummer, kan du oprette erhvervskonto, betalingsløsninger og øvrige bankprodukter, hvis virksomheden har brug for det.
Godt at vide, når du vil oprette et ApS
  • Tidsfrist for registrering
    Selskabet skal registreres senest 2 uger efter, du har underskrevet stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, skal selskabet normalt stiftes på ny.
  • Registreringsgebyr
    Der betales et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen for at registrere et ApS. 
  • Behandlingstid
    Hvis alle oplysninger og dokumenter er korrekte, kan du få dit CVR-nummer kort tid efter indsendelsen. Hvis Erhvervsstyrelsen har spørgsmål eller mangler dokumentation, kan det tage længere tid.

Næste skridt efter registreringen

Når du har fået dit CVR-nummer, skal du typisk have styr på erhvervskonto, betalinger og kort til virksomheden. Nordea hjælper allerede 500.000 virksomheder i Norden med den daglige bankdrift og fremtidig vækst. Med Nordeas erhvervspakke får du:

  • Nordea Business, vores prisvindende mobil- og netbank
  • Personlig rådgivning når du har brug for det
  • Nem digital onboarding
  • Alt samlet ét sted

Svar på dine spørgsmål om at oprette et ApS