Er et A/S den rette virksomhedsform for dig?

Et aktieselskab (A/S) er typisk relevant for større virksomheder eller virksomheder med ambitioner om vækst, investorer eller et fremtidigt børsnoteringsperspektiv.

  • Et A/S kan stiftes af én eller flere ejere, og ejerskabet er fordelt på aktier

  • For at oprette et A/S skal du have en selskabskapital på mindst 400.000 kr.

  • Din privatøkonomi er adskilt fra virksomhedens økonomi, og du hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, der er investeret i selskabet

  • Et A/S har højere administrationskrav end en enkeltmandsvirksomhed og et ApS, hvilket gør selskabsformen velegnet til større virksomheder og virksomheder med vækstambitioner

Opnå fordele med Legal Desk

Gør oprettelsen nemmere

Nordea samarbejder med Legal Desk, som kan hjælpe med dokumenter og praktiske formaliteter samt registrering af dit aktieselskab. 

Du får samtidig rabat på Legal Desks ydelser og mulighed for en hurtigere onboarding hos Nordea, når din virksomhed er oprettet.

Hvad skal du bruge, inden du registrerer et A/S?

Når du har de nødvendige oplysninger og dokumenter klar på forhånd, bliver registreringsprocessen ofte både nemmere og hurtigere. Her er, hvad du skal bruge: 

  • Virksomhedsnavn – Vælg et unikt virksomhedsnavn, som ikke kan forveksles med andre registrerede virksomheder.
  • Selskabskapital – Du skal have mindst 400.000 kr. i selskabskapital og kunne dokumentere indbetalingen. Dette sker typisk gennem en bank eller en revisor.
  • Stiftelsesdokument – Dokumentet beskriver stiftelsen af selskabet og indeholder oplysninger om ejere, kapital og ledelse.
  • Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter – Du skal kunne beskrive, hvad selskabet skal beskæftige sig med. Oplysningerne bruges blandt andet til at fastsætte selskabets branchekode.
  • Ledelse – Du skal udpege en direktion og enten en bestyrelse eller et tilsynsråd. Oplysninger om ledelsesmedlemmerne skal registreres.
  • Vedtægter og ejerbog – Vedtægterne fastlægger selskabets overordnede regler, herunder formål, ledelsesstruktur og ejerforhold. Ejerbogen præsenterer selskabets ejere og deres ejerandele.

Opret et A/S i 5 trin

  1. 1. Forbered registreringen

  2. 2. Indbetal aktiekapital

  3. 3. Udfyld registreringen

  4. 4. Indsend registreringen

  5. 5. Modtag CVR-nummer

Trin-for-trin guide til registrereing af et A/S

Når du har alt på plads, skal du registrere virksomheden. Du kan gøre det gennem vores samarbejdspartner Legal Desk, eller på Virk.dk, som er Erhvervsstyrelsens digitale platform.

1. Forbered oplysninger og dokumenter

  • Saml stiftelsesdokument, vedtægter og oplysninger om ejere og ledelse.

2. Indbetal aktiekapital

  • Indbetal minimum 400.000 kr. og få dokumentation for kapitalindskuddet.

3. Udfyld registreringen

  • Registrér virksomheden digitalt via Legal Desk eller Virk.dk.

4. Indsend registreringen

  • Indsend den nødvendige dokumentation og gennemfør registreringen. 

5. Modtag CVR-nummer og kom i gang

  • Når du har modtaget virksomhedens CVR-nummer, kan du oprette erhvervskonto, betalingsløsninger og de øvrige bankprodukter, din virksomhed har brug for.
Godt at vide, når du vil oprette et A/S
  • Tidsfrist for registrering 
    Selskabet skal registreres senest 2 uger efter, du har underskrevet stiftelsesdokumentet. Overskrides fristen, skal selskabet normalt stiftes på ny.
  • Registreringsgebyr 
    Der betales et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen for at registrere et A/S. 
  • Behandlingstid 
    Hvis alle oplysninger og dokumenter er korrekte, kan du få dit CVR-nummer kort tid efter indsendelsen. Hvis Erhvervsstyrelsen har spørgsmål eller mangler dokumentation, kan det tage længere tid.

Næste skridt efter registreringen

Når du har fået dit CVR-nummer, skal du typisk have styr på erhvervskonto, betalinger og kort til virksomheden. Nordea hjælper allerede 500.000 virksomheder i Norden med den daglige bankdrift og fremtidig vækst. Med Nordeas erhvervspakke får du:

  • Nordea Business, vores prisvindende mobil- og netbank
  • Erhvervskonto til den daglige drift
  • Betalingskort til virksomheden
  • Personlig rådgivning om virksomhedens økonomi
  • Alt samlet ét sted

Svar på dine spørgsmål om at oprette et aktieselskab