- Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der ejes og drives af én person. Den er nem at oprette, kræver ingen startkapital, og du har fuld kontrol over virksomheden. Til gengæld hæfter du personligt for virksomhedens gæld og forpligtelser.
Enkeltmandsvirksomheder ses ofte inden for brancher, hvor én person driver virksomheden alene eller med få ansatte. Det gælder blandt andet konsulent- og rådgivningsvirksomhed, håndværksfag, freelancearbejde, IT- og webudvikling, kreative erhverv som design og fotografering samt serviceydelser inden for f.eks. rengøring, wellness og personlig træning.
- Hvad skal jeg gøre, når jeg har fået mit CVR-nummer?
Når din enkeltmandsvirksomhed er registreret, skal du have styr på erhvervskonto, betalinger, kort og den daglige økonomi. Hos Nordea kan du samle virksomhedens bankforretninger ét sted og komme hurtigt i gang.
- Hvilke bankløsninger skal en ny virksomhed bruge?
De fleste nystartede virksomheder har behov for en erhvervskonto, betalingsløsninger og adgang til mobil- og netbank. Efterhånden som virksomheden vokser, kan behovet udvides med firmakort, finansiering eller rådgivning. Hos Nordea kan du samle løsningerne ét sted og få hjælp, når behovet opstår.
- Hvordan registrerer jeg en enkeltmandsvirksomhed?
Du registrerer en enkeltmandsvirksomhed via Virk.dk eller Nordeas samarbejdspartner Legal Desk ved at oprette virksomheden og angive de nødvendige oplysninger. Registreringsprocessen er beskrevet længere oppe på siden, hvor du også kan se, hvilke oplysninger du skal have klar, og hvilke trin du skal gennemføre.
- Hvad er fordelene ved at oprette en virksomhed gennem Legal Desk fremfor på virk.dk?
Du kan registrere din virksomhed både via Virk.dk og gennem Legal Desk. Fordelen ved Legal Desk er, at du bliver guidet gennem registreringen trin for trin og får hjælp til at udfylde de nødvendige oplysninger.
Hvis du opretter din virksomhed gennem Legal Desk via Nordea, får du desuden adgang til særlige fordele. Det kan blandt andet være rabat på Legal Desks tjenester og dokumenter samt prioriteret onboardinghos Nordea, når du efterfølgende skal blive erhvervskunde. Du får dermed en samlet vej fra registrering af virksomheden til oprettelse af dine bankløsninger.
- Hvad skal jeg forberede inden jeg registrerer en enkeltmandsvirksomhed?
Hav en forretningsidé, et virksomhedsnavn, en virksomhedsadresse og dit MitID klar. Det er også en god idé at tage stilling til moms og skat, inden du registrerer virksomheden. Du finder flere detaljer længere oppe på denne side.
- Hvor lang tid tager det at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Selve registreringen på Virk.dk eller gennem Legal Desk kan ofte gennemføres på kort tid, hvis du har de nødvendige oplysninger klar. Hvor hurtigt du modtager dit CVR-nummer, afhænger af Erhvervsstyrelsens behandling af registreringen.
- Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har MitID?
Det er stadig muligt at blive erhvervskunde hos Nordea, selvom du ikke har MitID.
Kontakt Nordea Business Center på 70 33 44 44 for at høre mere om dine muligheder og få vejledning om den relevante proces.
- Skal jeg have en erhvervskonto til min enkeltmandsvirksomhed?
En enkeltmandsvirksomhed er ikke altid juridisk forpligtet til at have en separat erhvervskonto, men i Nordea har vi valgt at gøre det obligatorisk, da det gør det langt nemmere at adskille privat- og virksomhedsøkonomi. Det giver også bedre overblik over indtægter, udgifter og bogføring.
- Behøver jeg startkapital for at oprette en enkeltmandsvirksomhed?
Nej. Der er ikke krav om startkapital for at oprette en enkeltmandsvirksomhed. I modsætning til selskabsformer som ApS og A/S behøver du ikke indskyde startkapital ved registreringen.
- Kan jeg skifte virksomhedsform senere?
Ja. Hvis du starter som enkeltmandsvirksomhed, kan du senere omdanne eller overføre virksomheden til fx et ApS eller et A/S. Mange vælger at starte som enkeltmandsvirksomhed og skifte virksomhedsform, når virksomheden vokser, eller når de ønsker begrænset personlig hæftelse.