Beskyt din virksomhed mod svindel

Direktørsvindel er en avanceret svindeltype, som udnytter medarbejdernes velvilje til at hjælpe og løse problemer for ledelsen. Det kan være målrettet store virksomheder, men også ramme de små og mellemstore eller foreninger og organisationer.

Modtager du en e-mail fra din direktør, et bestyrelsesmedlem eller en anden person med en højtstående stilling i din virksomhed, hvor du bliver bedt om hurtigst muligt at foretage en betaling uden om de normale procedurer, bør du ikke automatisk følge deres anvisninger. Det er desværre blevet meget nemt for svindlere at manipulere med en e-mail eller et opkald, så afsenderen ser troværdig ud. Men hvis du overfører pengene, risikerer du, at de går direkte ind på en konto, der kontrolleres af en kriminel. 

Samtidig udgør kunstig intelligens en stigende trussel. Deepfake-teknologi kan skabe realistiske videoer eller lydoptagelser af personer, der siger eller gør ting, de aldrig har gjort. Det kan svindlere udnytte på flere måder. For eksempel ved at invitere en ansat til et onlinemøde, hvor en deepfake-udgave af virksomhedens direktør giver medarbejderen besked på at overføre penge til en falsk konto. Stemmekloning kan bruges til telefonsvindel, hvor svindlere udgiver sig for at være en anden, og på samme vis som ved et videoopkald overtaler ofret til at sende penge.

Business email compromise (BEC)-svindel er en type kriminalitet, hvor svindlere får adgang til virksomhedens systemer og derefter manipulerer oplysninger – såsom at ændre kontonummeret på en faktura. Formålet er at få virksomheden til at overføre penge til svindlerne. Sådan fungerer det kort fortalt: 

• Ved hjælp af phishing-angreb får svindlere fat i loginoplysninger og adgang til virksomhedens systemer. 

• Svindlerne kortlægger derefter betalingsprocedurer og kunde- eller leverandørforhold.

• Svindlerne sender en faktura til kunden eller ændrer betalingsoplysninger på en eksisterende betaling. Fakturaen er falsk eller manipuleret, så kontonummeret er blevet erstattet. 

Fordi svindlere kun foretager små justeringer, der ser legitime ud, og sender fra legitim e-mailadresse er BEC-svindel svært at opdage. Svindlerne kan ændre modtagerkontoen eller betalingsoplysninger. De kan bruge e-mails, tekstbeskeder, telefonopkald eller chats – og nogle gange deepfake-stemmer eller udgive sig for at være personer, du kender. 

Sådan beskytter du din virksomhed 

• Hvis du er usikker på nye betalingsoplysninger, så ring til anmoderens officielle nummer, som du selv slår op. Brug ikke nummeret i den mistænkelige e-mail. 

• Implementer en dobbelt godkendelsesproces for betalinger, sørg for at hver medarbejder har passende adgangsrettigheder, og gennemgå medarbejdernes adgangsrettigheder regelmæssigt. 

• Gå til enhver betalingsopgave med sund skepsis. Er det naturligt, at du modtager denne henvendelse? Hvis noget føles forkert, så afslut opkaldet eller svar ikke på e-mailen. Kontakt derefter selv virksomheden via en anden kanal.

Det er ikke svært for kriminelle at finde oplysninger om en virksomheds fakturaer (det gælder endda betalingsdatoer), og så optræde som en af virksomhedens normale leverandører. 

Svindlerne kan blandt andet finde oplysningerne ved at bryde ind i virksomhedens e-mail-system, ofte ved at snyde medarbejdere med en såkaldt 'phishing' e-mail. Når de har fået adgang, overvåger de e-mail-korrespondance og indhenter oplysninger derigennem. Når tiden er inde, videregiver svindlerne en falsk, men ofte meget overbevisende, faktura til kunden. Betales fakturaen til det falske kontonummer, havner pengene hos svindlerne. 

Hvis en leverandør kontakter dig med en formel anmodning om ændring af bankoplysninger, skal du altid få anmodningen bekræftet hos leverandøren ved at bruge de kontaktoplysninger, der er registreret i din virksomhed. 

Det er vigtigt, at alle i din virksomhed bliver advaret om risikoen for fakturasvindel, og at alle ved, at de altid skal kontrollere fakturaer for at identificere mulig svindel så hurtigt som muligt.

Målgruppen for denne fidus er HR-medarbejdere, der arbejder med løn. 

En HR-medarbejder kan modtage en e-mail, hvor afsender udgiver sig for at være en ansat i virksomheden, der ønsker en ny betalingskonto til løn. Den rigtige medarbejders e-mailadresse er forfalsket til at se normal ud, så den ikke vækker opsigt blandt modtageren. Hvis anmodningen imødekommes, vil medarbejderens næste løn blive overført til bedragerens konto. 

Ransomware er en type malware, der låser eller krypterer indholdet på din computer. For at brugeren igen kan få adgang til indholdet på egen computer, kræver svindlerne, at der betales en løsesum, ofte i form at bitcoin. 

Angrebet starter normalt med et databrud ved hjælp af 'phishing', det vil sige, at nogen i virksomheden modtager en e-mail, der bringer malware, hvis du klikker på et link eller åbner en vedhæftet fil. Ifølge Europol udgør databrud ved hjælp af ransomware den største digitale trussel mod Europa. Der har været en støt stigning i denne form for svindel i de senere år. 

Især efter corona-pandemien, hvor mange mennesker arbejder fra deres hjemmekontorer, er truslen steget yderligere. Hvis uheldet er ude eller ved mistanke om bedrageri, så er vores klare anbefaling; Kontakt straks banken. Tid er en vigtig faktor, der øger chancerne for at få pengene retur. Husk også at melde det til politiet!

QR står for Quick Response. Ofte bruges QR-koder til at få dig dirigeret hurtigere til en bestemt hjemmeside. Det kan også øge sikkerheden – fx når du scanner en QR-kode for at bekræfte et online køb med MitID.

Men svindlerne kan også bruge QR-koder til at føre os til falske hjemmesider, der efterligner en ægte og troværdig side. Her forsøger de typisk at fiske efter dine personlige oplysninger. Så når du scanner en QR-kode, er det vigtigt, at du tjekker kilden til den hjemmeside, du er blevet sendt videre til, og tænker dig om, før du handler.

Mange er blevet opmærksomme på ikke at klikke på ukendte links, men nu skal vi også være opmærksomme på QR-koder, da de i princippet er en slags skjult link. Forskellen er bare, at vi med et synligt link hurtigere kan fastslå dets gyldighed, mens det med en QR-kode kan være vanskeligere. 

Du beskytter dig bedst ved at bruge din sunde skepsis og undersøge troværdigheden, når nogen uventet kontakter dig og beder dig foretage handlinger, som fx at scanne en QR-kode. En god regel er at tænke over, hvem der er initiativtager. Hvis du fx vil logge ind på en hjemmeside eller bekræfte et køb, er QR-koder praktiske. Men hvis du uventet bliver præsenteret for en QR-kode og bedt om at handle, bør du være mistænksom og tænke dig om, før du scanner. Det kan være et forsøg på bedrageri. 

Svindlere udgiver sig ofte for at være fra din bank, politiet eller en anden myndighed. De kan være utroligt overbevisende og komme med gode begrundelser for, at du skal overføre penge eller udlevere dine personlige oplysninger og adgangskoder. Men gør det ikke – læg i stedet på. 

Læs mere om hvad telefonsvindel er her, og hvordan du undgår at blive snydt. 

Tips:

• Udlever aldrig personlige oplysninger som f.eks. MitID eller koder til nogen, der ringer dig op eller opsøger dig. 
• Læg på, hvis nogen over telefonen vil overtale dig til at lave en overførsel
• Er du i tvivl, så ring eventuelt til banken på 70 33 22 49