Indbetalingskort

Når du opkræver tilgodehavender hos dine kunder, er indbetalingskortet ofte den bedste løsning. Ved at bruge indbetalingskortet går betalinger fra dine kunder direkte ind på din konto en bankdag efter.

Om Indbetalingskort

Dine fordele:

•    Du kan modtage en meddelelse sammen med betalingen
•    Du behøver ikke at kende debitor på forhånd

•    Du kan modtage advisering via Netbank og Corporate Netbank og afstemme dine debitorer elektronisk

Fakta

Når du udsteder indbetalingskort, kan du vælge mellem tre forskellige typer:

  • Kortart 71, hvor du kan modtage advisering direkte på din pc eller i dit økonomisystem og afstemme elektronisk. Du får en entydig 15-cifret identifikation af din kunde.
  • Kortart 73, hvor du ikke behøver at kende debitor på forhånd. Ud over navn og adresse modtager du også en meddelelse fra din kunde.
  • Kortart 75 (en kombination af kortart 71 og 73). Samtidig med at du modtager advisering direkte på din pc eller i dit økonomisystem og kan afstemme elektronisk via en entydig 16-cifret identifikation af din kunde, har du også mulighed for at modtage en meddelelse fra kunden.
Læs mere om reglerne for brugen af indbetalingskort her (pdf, 110 KB)Åbner i nyt vindue (English rules can be found here (pdf, 130 KB)Åbner i nyt vindue)

Support