At starte egen virksomhed kan minde meget om at blive gift. I begyndelsen er man smaskforelsket, og intet kan nogensinde gå galt. Man er glad, man flytter sammen, og man skaber et hjem sammen – alt er fryd og gammen. Men hvis tingene en dag går skævt, og man beslutter at gå hver til sit, står man måske pludselig og skændes om, hvem der skal have hvad. Sådan et skænderi ville aldrig opstå, hvis man havde indgået en aftale helt fra starten.
Det er grunden til, at du skal sørge for at få alt vedrørende din virksomhed på skrift. Det er lige meget, om det er en ejerskabs- eller en interessentskabskontrakt eller en produktions- eller en distributionsaftale. Få det sort på hvidt! Og brug de penge, en kompetent advokat koster – til dit eget bedste.
Men du skal ikke kun gøre det, fordi vi siger det. Her kan du læse, hvad tre skandinaviske iværksættere og vores erhvervsrådgiver svarede, da vi spurgte om nødvendigheden af at afklare de juridiske spørgsmål, før man starter virksomhed.
"Jeg siger aldrig ja til noget eller underskriver noget, før en tredjepart har kigget det igennem."