Sådan får du din virksomhed til at vækste

Læs vores interviews med en investor og et par iværksættere og find ud af, hvorfor det er godt at have ambitioner. Du vil også få at vide, at ambitioner skal have rod i virkeligheden, og at dit engagement er den vigtigste faktor for, om det vil lykkes dig at få din virksomhed til at vækste.

Vækstambitioner

Du ville næppe starte egen virksomhed eller forfølge din drøm, hvis ikke du var drevet af en ambition om at få succes. Så du kan sikkert godt se, hvor vigtige personlige ambitioner er for en spirende iværksætter. Uden ambitioner, ingen virksomhed – groft sagt. Men for store ambitioner kan også komme i vejen for din ellers lovende succes. 

"Hvis jeg kan se, at potentialet er til stede, vil jeg træde til og hjælpe med at sætte skub i forretningen."


En mentor kan hjælpe dig med din virksomheds vækststrategi

Investoren Casper Dreymann har hjulpet en række nye og unge iværksættere. Nogle af dem som investor, andre som mentor. Men uanset hvordan han har været tilknyttet disse små virksomheder, er det gået op for ham, at meget få unge iværksættere har realistiske ambitioner og vækststrategier. De ignorerer ofte, at det nemt kan tage 2-3 år at realisere bare 60 % af en forretningsidés potentiale, selv når potentialet er enormt. 

Men hvis forretningsidéen er god, og du har en investor eller en mentor til at hjælpe dig med at bevare tålmodigheden, og til at foretage de nødvendige justeringer og holde kursen, vil det ifølge Casper sandsynligvis lykkes for dig. Som Casper siger: 

"Hvis en forholdsvis nystartet virksomhed, som kører fint, henvender sig til mig med en god forretningsidé – de har måske nogle faste kunder, men har endnu ikke fået fodfæste i markedet – og jeg tror på idéen, så vil jeg bede dem teste den på mit firmas kunder. Hvis jeg så kan se, at potentialet er til stede, vil jeg træde til og hjælpe med at sætte skub i forretningen. Og med det mener jeg, at jeg vil hjælpe med at etablere en salgsorganisation og udarbejde en salgs- og markedsføringsstrategi."

En investor og mentor som Casper Dreymann er ikke bange for at tage fat. Det var sådan, han gjorde sit eget telemarketingfirma til en succes. Og han forventer samme kompromisløse engagement fra de iværksættere, han beslutter at samarbejde med.

"Alle i firmaet skal kunne foretage opkald, generere kundeemner og få aftaler i hus."

"Markedsføring er alfa og omega for at få en virksomhed til at vokse. Men hvis du ikke har et stort markedsføringsbudget, og adgangen til finansiering er begrænset, er du nødt til at etablere en så smal og billig salgs- og markedsføringskanal som muligt. Alle i firmaet skal kunne foretage opkald, generere kundeemner og få aftaler i hus. Hvis markedet ikke er åbent, skal I være i stand til at åbne det selv. Den form for engagement er altafgørende, hvis man vil have sin virksomhed til at vokse." 

Ikke alle iværksættere er så heldige at møde en investor/mentor som Casper Dreymann. De fleste iværksættere er nødt til at kæmpe for og erobre markedsandele på egen hånd. Men det må ikke afholde dig fra at være ambitiøs, og det bør ikke forhindre dig i at forsøge at få din virksomhed til at vokse.

"... vi vil gerne ansætte flere medarbejdere og udvide forretningen til nye markeder som Sverige og Storbritannien."

Hvis du gør det godt, så gør endnu mere af det, du gør

I Oslo møder vi mInvoices grundlægger og direktør, Sonni Christine Jakobsen, på tagterrassen i en 9-etagers bygning, der huser en række nystartede virksomheder. Hun tror fuldt og fast på sin virksomheds vækstpotentiale. Faktisk tror hun så meget på det, at hun taler om mInvoices potentiale, som om det allerede var et veletableret internationalt brand. Og måske har hendes indstilling hjulpet virksomheden med at nå langt på kort tid.

Lige efter at mInvoice blev grundlagt, deltog det i et norsk acceleratorprogram, der gav virksomheden midlerne til at komme godt fra start. Indtil nu har mInvoice ikke haft behov for eksterne investorer til at hjælpe med at få succes, og deres ambitioner bygger alene på den fremgang, de allerede har opnået:

"Vi er 9 mennesker i firmaet nu, og vi vil gerne ansætte flere medarbejdere og udvide forretningen til nye markeder som Sverige og Storbritannien. Og måden, vi vil gøre det på, er ved at investere vores overskud i firmaet og udnytte vores voksende forretningsnetværk til at hive nye kunder i land med."

"Nøglen er at holde øje med afkastet af markedsføringsindsatsen, gøre det, der bedst kan betale sig, og gøre det endnu mere."

Leadfeeder ligger midt i Helsinki i en bygning, der også huser en biograf, og vi møder grundlægger og CEO Pekka Koskinen på firmaets kontor foran en enorm tv-skærm. Han har haft fingrene dybt begravet i nystartede softwarefirmaer i mere end 10 år. Selv om Leadfeeder er forholdsvis nystartet, er Pekkas tilgang til at få virksomheden til at vokse den samme, som han har benyttet sig af med alle sine tidligere projekter. 

Når det handler om, at få sin virksomhed til at vokse ved hjælp af markedsføringstaktik har Pekka følgende kommentar:

"Hvis omkostningerne til din markedsføringsindsats er mindre end den omsætning, den skaber, så er det da bare med at træde speederen i bund og gøre endnu mere af det samme. Nøglen er at holde øje med afkastet af markedsføringsindsatsen, gøre det, der bedst kan betale sig, og gøre det endnu mere. Så skal din virksomhed nok vokse."

På den enorme tv-skærm kan alle, der besøger eller arbejder hos Leadfeeder, se, hvor i verden der i øjeblikket er kunder, der bruger Leadfeeders softwareløsning, og hvor godt den klarer sig. De mange blinkende prikker tegner et tydeligt billede af en forretning, der buldrer derudaf.

En bankløsning til din nye virksomhed

Vi har sammensat tre løsninger, der kan give din nye virksomhed en god start – Start, Plus og Pro

Find din løsning