Sådan påvirkes din privatøkonomi

Tag ved lære af erhvervsrådgiveren Per fra Nordea, når han deler ud af sin indsigt i, hvordan det vil påvirke din privatøkonomi at gå fra at være lønmodtager og modtage sin faste løn hver måned til at være sin egen chef.

Per arbejder hos Nordea som erhvervsrådgiver, primært med fokus på mindre iværksættere og enkeltmandsvirksomheder. Hver måned bliver han kontaktet af et par nye håbefulde iværksættere, hvoraf de fleste er tømrere, murere og butiksejere. Men i løbet af et år får han lejlighed til at rådgive iværksættere inden for en bred vifte af forretningsområder. Og uanset hvilken form for virksomhed, han kommer i kontakt med, er situationen nogenlunde den samme: En person har drevet en iværksættervirksomhed på hobbybasis sideløbende med sit faste arbejde og vil nu gerne forvandle hobbyen til et fuldtidsjob. 

"De fleste nye iværksættere har ikke styr på alle detaljerne i deres privatøkonomi."

Begynd med at tælle baglæns

På spørgsmålet om, hvorvidt små iværksættere normalt har styr på det hele, når de tager springet fra hobbyvirksomhed til fuldtidsiværksætter, er Per helt klar i mælet:

- "De fleste nye iværksættere, som er enkeltmandsvirksomheder, har ikke styr på alle detaljerne i deres privatøkonomi. De har måske lavet en forretningsplan og endda et budget, men de glemmer tit at medregne deres egne udgifter som husleje, telefon, transport, mad, elektricitet osv. Nogle af dem glemmer endda at lægge penge til side til skat og moms i firmaet."

Som Per ser det, er det, de fleste private iværksættere er nødt til at have styr på, før de kontakter banken, og måske endda før de starter egen virksomhed, en baglæns udregning.

- "Det, man skal gøre som lille, privat iværksætter, er følgende: Kig på dit nuværende private budget. Skriv alle dine faste udgifter og dit nødvendige rådighedsbeløb ned, og læg det hele sammen. Det tal giver dig en udmærket idé om, hvor stor omsætning dit firma skal præstere. Det er en god tommelfingerregel at sige, at hvis dit firma har et årligt overskud på 350.000 kroner, kan du udbetale i omegnen af 220.000 kroner efter skat til dig selv, hvilket svarer til ca. 18.000 kroner om måneden til faste udgifter og rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet er naturligvis afhængig af din virksomhedsstruktur og eventuelle fradrag, hvilket du bør gennemgå med din revisor. Du kan selvfølgelig omlægge dine private lån for at holde udgifterne nede, men generelt bør man kunne klare sig uden. 

"Det er en god tommelfingerregel at sige, at hvis dit firma har et årligt overskud på 350.000 kroner, kan du udbetale i omegnen af 220.000 kroner efter skat til dig selv, hvilket svarer til ca. 18.000 kroner om måneden til faste udgifter og rådighedsbeløb."

Du skal altid have en plan B klar

Når det handler om at kunne leve fornuftigt af sin virksomhed har Per et par gode, opmuntrende råd: Hold øje med din indtjening, dine udgifter og dit budget på ugentlig basis, og find en revisor, du har råd til. Hvis du har styr på det, er det nemmere at komme op med en plan B sammen med en erhvervsrådgiver eller din bank, hvis forretningen pludselig begynder at gå dårligt. Som Per udtrykker det:

- "Det er bedre at udarbejde en realistisk plan B og redde virksomheden end at satse det hele og i værste fald se ens forretningsdrøm kuldsejle. Virksomheder kommer og går, men som rådgiver kan jeg godt lide at se, at tingene lykkes for folk."

Det er altid vigtigt at holde godt øje med indtjeningen. Uanset om du kun er dig selv, eller om du har medarbejdere, der skal have løn, er det altafgørende at have et budget, der stemmer. Og der skal jo også betales pension og forsikringer. Bare prøv at tænke på konsekvenserne, hvis noget gik rigtig galt, og din livsforsikring ikke var på plads, fordi du ikke tænkte over det den dag, du blev din egen chef. 

Det er derfor, en rådgiver som Per altid anbefaler, at du skal tage en snak med en revisor og dit forsikringsselskab - helst inden du dropper dit faste arbejde. Og mens du er i gang, så husk at lave den der plan B – for alle tilfældes skyld.

De 5 økonomiske grundregler

Vi spurgte Per, om han kunne formulere 5 grundregler, som du som førstegangsiværksætter med en enkeltmandsvirksomhed kan bruge på din virksomhed og din privatøkonomi. 

Pers 5 grundregler 

  1. Lav en omhyggelig baglæns udregning af din privatøkonomi – hvad har du råd til, og hvilke ændringer er du villig til at acceptere?
  2. Sørg for at have et realistisk budget for virksomheden og din privatøkonomi, der medregner likviditet, skat, moms og overskud i virksomheden. Hvor stor er den potentielle pengestrøm, og har du kreditmuligheder i baghånden?
  3. Skriv en ordentlig forretningsplan – hvad er virksomhedens formål og fokus?
  4. Få din pension og dine forsikringer på plads, før du siger dit faste job op. Det er langt vigtigere at være forsikret fra den første dag end at have en pensionsordning.
  5. Hav altid en plan B klar, hvis virkeligheden viser sig ikke at leve op til dine drømme.