Sådan bliver 1+1=3

Træk på erfaringen hos dem, der dagligt møder iværksættere som dig, og hos en iværksætter, for hvem det med stor sandsynlighed vil lykkes at få 1+1 til at blive til 3. De vil ikke fortælle dig, hvordan du skal lave et budget, men de vil forklare, hvorfor det som regel kan betale sig at udarbejde et realistisk budget og holde tæt øje med finanserne.

For de fleste nystartede virksomheder viser det sig ofte at være en kæmpe udfordring at udarbejde det første budget og derefter at forsøge at holde det. Ikke nødvendigvis fordi der ikke er gang i forretningen, men snarere fordi mange nye iværksættere har det med at være for optimistiske. Eller de glemmer vigtige detaljer som skatter og forsikring. Hvordan ved vi det? Vi har talt med en erhvervsrådgiver om værdien af et realistisk budget og af at have en pålidelig bankpartner. Og for at give dig et relevant perspektiv på tingene, vil grundlæggeren af og direktøren for det norske selskab Jarga Design forklare vigtigheden af løbende at arbejde med sit budget.   

"Vi ser tit, at førstegangsiværksættere ikke kan holde deres privatøkonomi og virksomhedens økonomi adskilt."

Planlæg alt, hvad du kan

Hos Nordea i Oslo møder vi erhvervsrådgiveren Per. Per har hjulpet hundredvis af virksomheder i sine 3,5 år som rådgiver for iværksættere, og han ligger inde med vigtig viden om, hvordan det vil påvirke din privatøkonomi, at du starter egen virksomhed:

"Hvis man har en enkeltmandsvirksomhed eller starter egen virksomhed for første gang, er det generelt meget svært at holde sin privatøkonomi og sit firmas økonomi adskilt. De har det med at være blandet sammen. De beløb, man trækker ud af firmaet, vil påvirke ens privatøkonomi, og den sikkerhed, man kan stille for sit firma, vil være afhængig af ens privatøkonomi."

Pers forslag er, at man planlægger så meget og så omhyggeligt, som man er i stand til. Og han understreger vigtigheden af ikke at ignorere de risici, der ligger og venter, når man starter egen virksomhed.

"Når man starter en ny virksomhed, opgiver man sikkerhedsnettet, og man skal være klar over de risici, man løber, og virkelig overveje, om belønningen er det værd. Så du kan roligt fordoble ”diverseposten” i budgettet, for der vil helt sikkert komme overraskelser. Hver gang, man starter ny virksomhed, er der overraskelser."

"Min forretningsplan og mit budget er altid under udarbejdelse og under konstant revidering."

Mine drømme, mine penge, mit firma

Det er lykkedes Jankeh Njie Jamanca, grundlægger af og direktør for Jarga Designs i Oslo, at opbygge sin virksomhed uden penge fra hverken investorer eller et banklån. Hun havde sine egne penge. Etableringen af virksomheden har været hendes personlige fortjeneste hele vejen igennem. Hun har naturligvis fået hjælp af venner og familie, og hun arbejder tæt sammen med sit team af fotografer, grafiske designere og stylister. Men hvad penge angår, er hun lige så uafhængig som den dag, hun grundlagde Jarga Designs. Men hvad gør hun for at overholde sine budgetter og holde økonomien under kontrol?

"Lige fra starten har jeg lagt mine forretningsplaner og budgetter selv. Men ikke helt uden hjælp. Både YouTube og Google har været til stor gavn for mig. Og når jeg har skrevet min forretningsplan og lagt mit budget, har jeg givet det til nogen, jeg stoler på, og som ved mere om den forretningsmæssige side af tingene end mig, og så har de hjulpet mig med at lægge sidste hånd på dem. Men min forretningsplan og mit budget er altid under udarbejdelse og konstant revidering. Det kan jeg gøre, fordi mit firma kun er afhængigt af mine egne penge. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være."

Mindst en gang om året rejser Jankeh til Gambia for at købe stof til sin kollektion. Pengene til rejserne er naturligvis altid indregnet i budgetterne. For at holde produktionsomkostningerne nede, besluttede hun tidligt at flytte produktionen til Polen, hvor hun har etableret et team udelukkende bestående af kvinder. Og hjemme i Oslo nøjes hun med et kontor i et kontorfællesskab. Hendes forsigtige tilgang til at holde virksomhedens omkostninger nede er forbilledlig og et eksempel at følge.

Hvordan har du tænkt dig at holde udgifterne nede i din nye virksomhed? Og hvordan har du tænkt dig at leve op til det budget, du har lagt?

En bankløsning til din nye virksomhed

Vi har sammensat tre løsninger, der kan give din nye virksomhed en god start – Start, Plus og Pro

Find din løsning