CIBOR 6-lån med grønt fokus (variabel rente)
Et CIBOR 6 lån med grønt fokus er, til forskel fra et almindeligt CIBOR 6 lån, baseret på grønne obligationer*. Lånet tilbydes til finansiering af grønne investeringer som f.eks. energivenlige bygninger og økologiske landbrug.
Fordele | Ulemper |
Renten er typisk lavere end ved øvrige rentetilpasningslån (F/S-lån) | Du kender kun renten 6 måneder af gangen |
Du afdrager som udgangspunkt en større andel af lånet det første år end ved lån med fast rente | Obligationen er inkonverterbar. Du kan derfor kun indfri lånet til markedskursen. I forbindelse med lånet refinansieres (typisk hvert 3-5 år) kan lånet indfries til kurs 100 |
Du har mulighed for afdragsfrihed fra 1.-10. år | Du skal vælge den afdragsfri periode, når du optager lånet. Du kan kun ændre i afdragsfri perioder ved at omlægge lånet |
Du får et lån, som understøtter virksomhedens grønne profil | Du betaler både kursfradrag, når lånet udbetales og refinansieres |
Nedenfor kan du læse om kriterierne for at få et CIBOR 6 lån med grønt fokus. Udover nedenstående kriterier, skal alle vores produkter med grønt fokus leve op til vores egne regler, Nordea Green Funding FrameworkÅbner i nyt vindue, der er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i ICMA Green Bond PrinciplesÅbner i nyt vindue.
Investeringskategori | Kriterier |
Vedvarende energi | Anlæg eller infrastruktur der producerer eller transporterer energi fra vindmøller eller andre vedvarende energikilder |
Bygninger | Alle bygninger der har én eller flere af nedenstående certificeringer: - Dansk energimærke A eller B
- LEED "gold" certificering
- BREEAM "very good" certificering
- Nordisk svanemærkning
|
Landbrug | Autoriserede økologiske landbrug |
*CIBOR 6-lån med grønt fokus er en del af vores indsats for et mere klimavenligt samfund. Til at verificere processen og finansieringen af CIBOR 6-lån med grønt fokus bruger vi den uafhængige kontrolenhed
ISS ESGÅbner i nyt vindue. Derudover skal alle vores produkter med grønt fokus leve op til vores egne regler,
Nordea Green Funding FrameworkÅbner i nyt vindue, der er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i
ICMA Green Bond PrinciplesÅbner i nyt vindue.