Bankbude svindlere – pas på falske bankbude

Nogle svindlere udgiver sig for at være bankbude eller medarbejdere fra banken og får desværre i nogle tilfælde held til at franarre hævekort, koder eller kontanter fra deres ofre.  

Svindlerne ringer ofte op og udgiver sig for at være fra banken. De præsenterer fx en historie om, at du er ved at blive svindlet, eller at der er mistænkelig aktivitet på din konto, og at dit kort derfor skal ombyttes. 

Svindlerne lover at sende et ’bankbud’ eller en medarbejder, der kan hjælpe. Det falske bankbud forsøger at lokke kort og kode ud af dig – for så selv at bruge kortet i hæveautomater. I nogle tilfælde bruges der også historier, der narrer dig til at udlevere kontanter, som ’bankbudet’ så vil sørge for bliver indsat på din konto. Det sker selvfølgelig ikke.  

Det skal du være opmærksom på for at undgå bankbude svindel

• Udlever aldrig kort og oplysninger til fremmede.

• Udlever aldrig dine koder eller kontanter.

• Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer.

Er skaden sket, skal du anmelde det til politiet. 

Svindlerne går ofte efter ældre mennesker, men vi kan alle blive ramt af svindelforsøg. Vær opmærksom og tal med dine nærmeste om de mange svindelmetoder, der er i omløb. Vi har lavet en lille bog, der beskriver de mest udbredte svindelnumre i Danmark. Du kan hente bogen lige her. 

Falske bankbude taget på fersk gerning

Medarbejdere i Nordeas kundeservice medvirkede både til, at en kunde undgik at blive snydt, og at to falske bankbude blev taget på fersk gerning – læs historien her. 

Help info icon white - 640x360

Nordea bruger ikke bankbude

Hvis du bliver ringet op om, at en medarbejder fra Nordea kommer ud til din adresse for at hente kort, koder eller kontanter, skal du lægge på og med det samme ringe til os på telefon 70 33 22 49Åbner i nyt vindue. Vi vil aldrig sende medarbejdere ud til din adresse.