Få overblik over din økonomi og dine muligheder

Der er meget stor forskel på, hvordan økonomien ser ud hos unge. Er du hjemmeboende, eller har du allerede købt dit første hjem? Læser du på 1. semester, eller har du landet drømmejobbet efter studiet?

De fleste unge hos os befinder sig et eller andet sted midt imellem. Og selvom der er stor forskel på, hvad vi bliver spurgt til råds om, er der ofte en ting til fælles: En tvivl om økonomi og om, hvad banken kan hjælpe med.

Vi har samlet svar på de spørgsmål, som mange unge stiller os. Savner du svar på andet, er du altid velkommen til at tage fat i os. Det er derfor, vi er her. 

"Skal jeg have et budget?"

Vi bliver ofte spurgt, om et budget overhovedet er nødvendigt, og det korte svar er: Det kommer an på dig.

Hvis du undrer dig over, hvor pengene bliver af, eller gerne vil spare op, kan et budget give dig ro og overblik. 

Et budget hjælper dig med at:

  • se, hvor pengene forsvinder hen
  • finde ud af, hvad du har til rådighed hver måned

  • undgå ubehagelige overraskelser.

"Skal jeg spare op eller investere mine penge?"

Der er stor interesse for at spare op og investere blandt unge, og det er et rigtig godt spørgsmål at stille sig selv, når der er ekstra penge på kontoen. 

Svaret afhænger af din situation:

  • Har du en opsparing til uforudsete udgifter?

  • Hvor længe kan du undvære pengene?

  • Hvor meget risiko er du okay med?

"Hvad skal jeg tænke på økonomisk, når jeg får mit første job?"

Tillykke med jobbet! Nu får du pludselig en fast løn - men der følger også nogle nye ting med, som du måske ikke har tænkt over: 

  • Hvordan påvirker din nye løn dit budget?

  • Skal du melde dig ind i A-kasse og fagforening?

  • Ekstra penge – skal du så spare op eller investere?

"Hvad koster det at flytte hjemmefra?"

At flytte hjemmefra er spændende, men det kan også blive dyrt, hvis man ikke er forberedt.

Mange unge bliver overraskede over, hvor mange udgifter der pludselig dukker op. 

Tænk over: 

  • Indskud, depositum og første måneds husleje

  • Møbler, køkkenting og andre fornødenheder

  • Nye faste udgifter som el, varme og internet.

"Hvilke forsikringer har jeg brug for?"

Der er ingen vej udenom. Når du ikke længere er dækket af dine forældres forsikringer, er du nødt til at få styr på det, selvom det er forvirrende for langt de fleste.

Som ung kunde får du særligt gode forsikringer hos vores samarbejdspartner Topdanmark:

  • Indboforsikring (beskytter dine ting)

  • Rejseforsikring (når du rejser)

  • Ulykkesforsikring (hvis der sker dig noget)

"Kan jeg få lov til at købe bolig som ung?"

Mange unge tror, at de ikke kan låne til en bolig. Men det er ikke altid tilfældet. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der er realistisk for dig.

Vi besvarer spørgsmål som:

  • Hvor meget kan jeg låne?

  • Hvad skal jeg bruge for at komme i gang?

  • Hvordan fungerer et boliglån egentlig?

"Hvad skal jeg tænke på efter min erhvervsuddannelse?"

Når du bliver færdig med en erhvervsuddannelse, melder der sig ofte en række spørgsmål om, hvad der så skal ske nu: 

  • Skal jeg melde mig ind i A-kasse og fagforening?

  • Drømmer jeg om at blive selvstændig?

  • Skal jeg lave et nyt budget til min nye løn?

"Skal jeg tage et SU-lån?"

Hvis du har svært ved at få pengene til at række på SU, har du måske overvejet et SU-lån.

Det kan være en god løsning for nogle – men det er vigtigt at forstå, hvad det indebærer. 

Vi hjælper dig med at forstå:

  • Hvad koster et SU-lån i renter?

  • Hvad er fordelene og ulemperne?

  • Hvornår giver det mening at tage et SU-lån?

"Kan jeg låne til en bil?"

Har du langt til skole eller arbejde og svært ved at få hverdagen til at hænge sammen uden en bil? 

Husk at regne det hele med, hvis du drømmer om en bil, så du ikke bliver overrasket over udgifterne: 

  • Udbetaling og eventuelt billån
  • Forsikringer til bilen
  • Løbende udgifter til brændstof, parkering, værksted- og serviceudgifter.