Det er nemt at investere en børneopsparing

Det kan virke kompliceret og tidskrævende at investere dit barn eller barnebarns børneopsparing, men det behøver det ikke at være. Du behøver ikke at være ekspert eller vide ret meget om at investere for at komme i gang – vi hjælper dig nemlig hele vejen.

Hvorfor er det en god idé at investere børneopsparingen?

Der er flere grunde til, at det kan være en god idé at investere dit barns eller barnebarns børneopsparing frem for at have den stående på en konto. Du giver pengene mulighed for at vokse, og som den eneste investeringsform i Danmark er afkastet på en investeret børneopsparing skattefrit i bindingsperioden, hvilket gør det attraktivt. Læs mere om fordelene ved en børneopsparing.

Inflationen får børneopsparingen til at falde i værdi

Når priserne stiger, falder børneopsparingens værdi over tid. Der står stadigvæk de samme penge på børneopsparingen, men deres købekraft vil falde, og barnet vil ikke kunne købe det samme for pengene om 10 år. Ved at investere kan du give opsparingen mulighed for at vokse – og dermed bedre følge med inflationen. 

Dine muligheder for at investere børneopsparingen

Hos Nordea kan du investere børneopsparingen på tre forskellige måder. Hvad du vælger afhænger blandt andet af, hvor involveret du selv vil være i investeringen.

Bemærk, at barnet skal have en børneopsparing hos os, for at du kan investere den. Hvis barnet endnu ikke har en børneopsparing, kan du se, hvordan du opretter en her.  

Lad vores digitale rådgiver passe dine investeringer

Med vores digitale investeringsrådgiver, Nora, kan du komme i gang med at investere uden at vide en masse om aktier og obligationer. Hvis du investerer med Nora, skal du beslutte din tidshorisont og risikovillighed for investeringen af børneopsparingen – og så klarer Nora resten. Denne løsning er til dig, der gerne vil komme hurtigt og nemt i gang med at investere, og som ikke ønsker at bruge meget tid på at passe investeringerne. Læs mere om investering med Nora. 

Invester selv børneopsparingen

Hvis du gerne selv vil træffe de konkrete beslutninger om, hvordan indskuddet skal investeres skal du vælge Børneopsparing Depot.

Med Børneopsparing Depot kan du frit investere gennem din mobil- eller netbank. Under 'Opsparing og investering' kan du selv sammensætte din portefølje af værdipapirer som investeringsforeninger, aktier og obligationer. Bemærk, at du kun kan investere i danske værdipapirer. 

Lad vores eksperter investere for dig

Vælger du Børneopsparing Portefølje eller Børneopsparing Ansvarlig Portefølje, overlader du investeringerne til os. Du skal blot fortælle os din risikovillighed og tidshorisont, hvorefter vores eksperter vil stå for investeringen. Det er løsningen til dig, som ikke selv ønsker at bruge tid på at investere, og som vil have personlig rådgivning i forbindelse med investeringen.

Som udgangspunkt er det kun opretteren af børneopsparingen, der kan investere den. Opretteren kan dog give en anden part, for eksempel den anden forælder, rettighed til at investere også. Bemærk dog, at ved investering med Nora, kan opretteren af børneopsparingen ikke give en anden part rettighed til at investere.

Dette er markedsføring og udgør ikke investeringsrådgivning. Investering indebærer risiko for tab. Omtale af børneopsparing og/eller fonde skal ikke anses som en købsanbefaling fra Nordea og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Kontakt din rådgiver, hvis du har brug for rådgivning om investering.

Til dig der gerne vil vide mere om investering og opsparing til børn

Er du nysgerrig på, hvordan du kan investere dit barns eller barnebarns børneopsparing? Og vil du gerne vide lidt mere, inden du investerer børneopsparingen? Så kan du finde mere viden i vores guide nedenfor.