Hvordan finansierer du et sommerhus?
Et sommerhuskøb minder om et køb af en helårsbolig. For langt de fleste er sommerhuset dog det andet boligkøb efter hus eller lejlighed. Din eksisterende boligøkonomi påvirker derfor, hvor meget du kan låne, og hvilken type lån du kan vælge til dit køb af sommerhus. Derfor vil vi anbefale, at du booker et møde med rådgiver for at finde den helt rigtige finansieringsmulighed for dig.
Et lån til sommerhus består typisk af et realkreditlån. Du kan finansiere op til 75 pct. af sommerhusets værdi med et realkreditlån. Resten kan du enten finansiere med friværdi, opsparing eller et banklån. Er det dit første boligkøb? Forstå forskellen på realkreditlån og banklån.
Vores realkreditlån er blevet billigere
Det er et godt tidspunkt at undersøge dine muligheder for at købe sommerhus. Vi har nemlig sænket bidragssatsen på fastforrentede realkreditlån med afvikling og afdragsfrie realkreditlån til privatkunder. Det betyder, at for hver lånt million vil du spare mellem 1.000 og 3.500 kroner om året før skat afhængigt af låntype og belåningsgrad.




