
Lån til bil - selv hvis du ikke har fundet den endnu
Du kan ansøge om et billån, hvis du allerede har fundet din nye bil. Du kan dog også ansøge, selvom du kun lige er gået i gang med at undersøge markedet. Så kan du blive forhåndsgodkendt og modtager herefter et lånebevis, så du let kan slå til, når den rette bil dukker op.
Så nemt er det at få finansieret dit billån
1: Udfyld ansøgningen
Efter du har indsendt ansøgningen modtager du et link til eSkat, hvor du giver samtykke til indkomst- og skatteoplysninger
2: Vi kontakter dig
I nogle tilfælde har vi behov for lidt flere oplysninger fra dig før vi kan give et svar på din ansøgning.
3: Underskriv
Har du allerede fundet din bil, sender du slutsedlen til os, hvorefter vi sørger for at betale sælger. Efterfølgende vil du få lånedokumenter sendt til underskrift.
Ovenstående process gælder ikke for Grønt Billån.
Skal din nye bil være en elbil?
Du er ikke alene, hvis du drømmer om at skifte din benzindrevne bil ud med en elbil. Antallet af elbiler er steget med 69% i 2022 ifølge Danmarks Statistik. Og i januar 2023 overraskede Tesla både bilbranchen og forbrugerne med et historisk prisfald, bl.a. på de populære Model 3 og Model Y.
De ti mest populære elbiler i 2022
I 2022 toppede følgende modeller FDMs liste over mest populære elbiler:
- Skoda Enyaq
- Tesla Model Y
- Polestar 2
- Audi Q4
- Ford Mustang Mach-E
- Kia EV6
- VW ID.4
- Volvo XC40
- Hyundai Ioniq 5
- Hyundai Kona
Teslas model 3 sneg sig ind på en 11. plads, og tiden vil vise, om prisfaldet betyder, at Tesla i højere grad kommer til at dominere listen over mest solgte elbiler i 2023.
Overvejer du at købe en elbil eks. en Tesla el. lign.?
Spekulerer du på, om det er tid til at investere i en elbil, eks. en Tesla, Skoda Enyaq eller en af de andre populære elbiler? Eller vil du vente og se, hvordan Teslas prisfald påvirker priserne på andre mærker og brugte elbiler? Uanset hvor du er i overvejelserne, er det en god ide at starte med at få overblik over din økonomi og se, hvad du har råd til.
Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning til dit budget. Du kan også prøve vores bilberegner og få et bud på, hvordan et billån til en Tesla eller en anden elbil kan se ud for dig.
Hvad koster en Tesla nu?
Det historiske prisfald betyder, at du kan spare helt op til 130.000 kr. på en Tesla Model 3. Hvor den før kostede fra 465.008 kr., fås den nu til priser fra 359.990 kr. Et prisfald på hele 23%, som gør Tesla priser for 2023 attraktive for flere. Læs mere på fdm.dk om prisfald på TeslaÅbner i nyt vindue
Lånebevis til Tesla - eller en anden bil
Hvis du overvejer at slå til nu og købe en Tesla, en anden elbil, eller en benzinbil – kan du ansøge om at få et lånebevis hos os. Det er ikke afgørende, om du har fundet din drømmebil, eller om du lige er gået i gang med at undersøge markedet.
Det gælder for alle vores billån, at vi giver dig en forhåndsgodkendelse, så du trygt kan tage næste skridt mod din nye bil. Mens vi behandler din ansøgning, kan du prøvekøre forskellige modeller og finde ud af, hvilken bil der passer bedst til dine behov.
Hvad skal du overveje ved bilkøb?
Først og fremmest er det vigtigt at kigge på dit bilbudget, og vurdere hvilken bil der passer til din økonomi? Når du har en nogenlunde idé om hvilken ramme du kan købe bil indenfor, bør du derefter kigge på hvilke krav du har til en ny bil? Hvilken model der passer til dine behov vil nemlig ofte afhænge af om du fx bor i byen og bruger bilen lejlighedsvis, bruger bilen til at transportere dig til og fra arbejde, eller er en familie der bruger bilen dagligt og måske til bilferier.
Hvor du bor, kan også være relevant i forhold til, hvilken bil der er praktisk i forhold til vejforhold og daglig køreafstand. En bybil skal gerne kunne parkere på selv de mest smalle steder samt være let at manøvrere rundt på de små gader. Motoren er desuden typisk i gang kortere tid ved bykørsel, hvorfor du i disse tilfælde ofte kan nøjes med en mindre motor. Skal du derimod ofte køre langt i din bil, er det vigtigt også at overveje egenskaber som siddekomfort, musikanlæg, klimaanlæg og måske opbevaringsplads.
Checkliste til bilkøb:
- Skal det være en benzin, diesel eller en elmotor?
- Hvor stor skal bilmotoren være?
- Hvor mange personer skal der være plads til?
- Hvilket udstyr skal bilen have? Musikanlæg, klimaanlæg, nøglefri lås etc.
- Hvor mange døre skal der være?
- Skal bagagerummet være stort og rummeligt?
- Skal der være anhængertræk?
- Miljøvenlig og billig bil – skal den kunne køre langt på literen?
Køb bil af privat eller hos en bilforhandler?
Når du har besluttet dig for, hvilken bilmodel du vil have, skal du tage højde for hvilken forhandler, du ønsker at bruge, og om hvorvidt du ønsker at købe en ny eller en brugt bil. Måske har du forelsket dig i en bil, der bliver solgt af en privat sælger, hvor du kan spare en omkostninger til forhandleren, men hvor du til gengæld selv skal være ekstra opmærksom på alt det praktiske vedrørende bilkøbet – læs mere om køb af brugt bil her.
Tag endelig fat i os når hvis du går med planer om at købe bil eller er så langt i processen, at du har besluttet dig for hvilken bil, du vil købe.
Du kan let ansøge online om et billån. Du kan både ansøge, hvis du allerede har fundet den bil du gerne vil købe, men også hvis du gerne vil have regnet på et lånebevis