Når to husholdninger bliver til én

At flytte sammen er starten på jeres fælles liv, og I skal nu til at blive enige om andet end bare farven på gardinerne. Når to husholdninger bliver til én, er der en del økonomiske aspekter som I bør overveje.

Første skridt på vejen er at beslutte hvor I skal flytte hen. Skal I flytte ind hos én af jer, eller skal I ud og finde en helt ny bolig sammen? Vi har samlet en række tips som jeres økonomi, når I flytter sammen. 

Flyt sammen med kæresten

Vælger I at flytte sammen i en ejer- eller andelsbolig, som den ene af jer allerede ejer, er det vigtigt, at I sammen beslutter, hvordan den anden stilles økonomisk. 

En mulighed kunne være, at den ene lejer sig ind i boligen. Her er det en god idé at lave en formel lejekontrakt. Det sikrer jer begge, hvis I skulle gå fra hinanden, da man fra begge sider har et opsigelsesvarsel. I kan finde en standardkontrakt på Borger.dk, som I kan downloade og bruge. 

Det er dog vigtigt, at I holder styr på de skattemæssige forhold, der kan være, når den ene part bliver udlejer. 

En anden mulighed er, at den ene part køber sig ind i boligen. Vælger I denne løsning, skal I have professionel hjælp fra en boligadvokat.  

Flyt sammen i en lejebolig

Flytter I sammen i en lejebolig kan I overveje at få jer begge skrevet på lejekontrakten. På den måde kan den ene af jer blive boende i lejligheden, hvis I skulle gå fra hinanden. Det er desværre ikke i alle lejeboliger, at I har denne mulighed. Nogle steder er der ventelister, og her er det som regel kun den, som står på ventelisten, der kan stå på lejekontrakten. 

Det er vigtigt at I læser jeres lejekontrakt godt igennem. Når du/I har underskrevet er det bindende, så vær godt orienteret. En god hjælp er at sætte jer ind i Lejeloven eller søge hjælp hos en advokat.

Hvis I køber bolig sammen og ikke er gift

Vælger I at købe bolig sammen uden at være gift, hæfter I kun for jeres egen gæld. Køber I bolig i fællesskab hvor I optager et fælles lån, kan der opstå det man kalder et formueretligt fællesskab. Her hæfter I solidarisk, og er derfor begge ansvarlige for lånets tilbagebetaling. 

Skulle det ske at I går fra hinanden, eller en konflikt opstår, er det en god ide at have en 'Samejeoverenskomst om fast ejendom'. I den kan I opstille regler for, hvordan I håndterer konfliktsituationer. Her har I også mulighed for at sikre den formuende part, fx hvis den ene af jer har indskudt flere penge i jeres nye bolig end den anden. 

En Samejeoverenskomst /Samejekontrakt kan også indeholde aftaler om:

• Fordeling af løbende udgifter og vedligehold

• Fordeling af udbytte ved salg

• Opsigelsesfrister

I kan selv udarbejde en samejeoverenskomst, men det kan være en god ide at få hjælp fra en professionel rådgiver. Så sikrer I at der er taget højde for alle situationer. 

Jeres økonomi når I flytter sammen

Udgifter som el og varme, tv og internet vil samlet set stige når man er to i en husholdning, men da I nu er to til at dele dem, vil hver jeres andel typisk falde.  

Det er også en god ide at se jeres forsikringer igennem. Der kan nemlig være penge at spare. 

Læs mere om forsikringer. 

Lav et budget

Det kan være uoverskueligt at lave et fælles budget, men I bliver glade for overblikket, når I er færdige. Ved at lave et fælles realistisk budget, kan I hurtigt se om der er måneder, hvor pengene ikke rækker til den ekstra biograftur, eller om I har mulighed for at spare op. 

Få hjælp til at komme godt i gang og hent en budgetskabelon.

Gode råd til det fælles budget: 

• Opret en fælles budgetkonto

• Tilmeld regninger til betalingsservice

• Husk at medregne uforudsete udgifter

• Start en fælles opsparing

Det er en god ide at snakke om en fælles opsparing. Måske drømmer I om at købe en større bolig på et tidspunkt, og det skal der så spares op til. Du kan læse meget mere om boligkøb, og hvad man skal være opmærksom på her

Fællesøkonomi? 

Nu bor I endelig sammen, men betyder det så også at I skal dele alt, inklusiv jeres økonomi?

Ikke nødvendigvis. Det vigtigste er, at I snakker om, hvordan I vil tilrettelægge jeres økonomi, så den passer til jeres behov, vaner og forbrug. 

Der er flere måder at indrette sin økonomi på, når man er flyttet sammen. 

Her er der eksempler på fire forskellige måder at organisere sin økonomi på:

1. 100% fællesøkonomi

At have 100% fællesøkonomi betyder, at alle indtægter samles i en pulje, og herfra betales alle udgifter. Denne måde fjerner enhver diskussion om, hvis tur det er til at betale for indkøb, middag eller biograftur, og det er helt ligegyldigt hvem der tjener mest/mindst i forholdet. Der er fuld gennemsigtighed, og det er nemt at holde øje med udgifter. Det er her vigtigt, at I er enige om, hvordan der bruges penge i husstanden og at I har nogenlunde samme forbrugsmønstre. 

2. Delvis fællesøkonomi

Med denne model deler I alle regninger og faste udgifter 50/50. Hvad der så er tilbage til hver af jer, må I selv styre. Denne type fordrer at man har nogenlunde samme udgifter. En ulempe her er, at der kan være stor forskel på mængden af ”lommepenge”, og det kan give uligheder, da den ene part fx ikke har penge til at spare op af. 

3. Delt økonomi

Her deler I kun faste udgifter og realkreditlån eller andre lån 50/50. Resten af jeres udgifter og regninger betaler I hver især. Denne måde er god til jer, som gerne vil have hver jeres økonomi, og måske også har meget forskellige forbrugsmønstre og forskellige typer regninger/udgifter. 

4. Proportionalt delt økonomi.

I betaler jeres fællesudgifter sammen, men den af jer som tjener mest, betaler også mest. 

Hvordan I vælger at gøre det, er selvfølgelig op til jer. Det vigtigste er, at I snakker om hvad I hver især gerne vil have ud af jeres økonomi, planer for fremtiden og større udgifter. På den måde tager I nogle af diskussionerne i opløbet. 

Forsikringer og pension

Som før beskrevet har I, når I flytter sammen uden at være gift, hver jeres økonomi. Det er der som sådan ikke noget problem i. Men det kan være uhensigtsmæssigt, hvis I bor sammen i en ejer-eller andelsbolig, eller I har børn sammen. Problemet opstår, hvis en af jer skulle dø, uden at I har taget stilling til, hvem der skal arve. I arver nemlig ikke automatisk hinanden, hvis I ikke er gift. Hvis I ikke har aftalt med jeres pensions- eller forsikringsselskab, hvem der skal arve, bliver pengene automatisk udbetalt til den ”nærmeste pårørende”, og det er ikke en samlever. 

Hvis I vil sikre hinanden økonomisk, skal I fortælle jeres pensions-eller forsikringsselskab, at I ønsker at blive hinandens begunstigede på pensionsopsparinger og livsforsikringer. 

Læs mere om vores forsikringer.