Når to husholdninger bliver til én, er der en del vigtige økonomiske aspekter, som I bør overveje.
Første skridt er at beslutte, hvor I skal flytte hen. Skal I flytte ind hos én af jer, eller skal I ud og finde en helt ny bolig sammen? Se, hvad I skal være opmærksomme på i forskellige scenarier.
Vælger I at flytte sammen i en ejer- eller andelsbolig, som den ene af jer allerede ejer, er det vigtigt, at I sammen beslutter, hvordan den anden stilles økonomisk.
En mulighed er, at den ene lejer sig ind i boligen. Her er det en god idé, at ejeren underskriver en erklæring, der sikrer samleveren et opsigelsesvarsel, hvis I går fra hinanden.
I kan også indgå en formel lejekontrakt, men så er det vigtigt, at I holder styr på de skattemæssige forhold, der kan være, når den ene part bliver udlejer.
En anden mulighed er, at den ene part køber sig ind i boligen. Vælger I denne løsning, skal I have professionel hjælp fra en boligadvokat.
Flytter I sammen i en lejebolig, er det en god idé at få jer begge skrevet på lejekontrakten. På den måde kan den ene af jer blive boende i lejligheden, hvis I går fra hinanden. Det er desværre ikke i alle lejeboliger, at I har denne mulighed. Nogle lejligheder tildeles efter venteliste, og her er det som regel kun den, som står på ventelisten, der kan stå på lejekontrakten. Men hvis I har boet sammen i boligen i to år, får den anden part dog mulighed for at overtage boligen, hvis I går fra hinanden. Det kræver dog, at I kan dokumentere, at I begge har boet i boligen i de to år.
Det er vigtigt at læse jeres lejekontrakt godt igennem. Når du/I har underskrevet, er det bindende, så vær godt orienteret. En god hjælp er at sætte sig ind i Lejeloven eller søge hjælp hos en advokat.
Hvis I køber bolig sammen uden at være gift, hæfter I kun for jeres egen gæld. Men hvis I køber en bolig, hvor I optager et fælles lån, kan der opstå det, man kalder et formueretligt fællesskab. Her hæfter I solidarisk, og er derfor begge ansvarlige for lånets tilbagebetaling.
Hvis I går fra hinanden, eller der opstår en konflikt, er det en god ide at have en 'Samejeoverenskomst om fast ejendom'. I den kan I opstille regler for, hvordan I håndterer konfliktsituationer. Her har I også mulighed for at sikre den formuende part, fx hvis den ene af jer har indskudt flere penge i jeres nye bolig end den anden.
En Samejeoverenskomst/Samejekontrakt kan også indeholde aftaler om:
I kan selv udarbejde en samejeoverenskomst, men det kan være en god ide at få hjælp fra en professionel rådgiver. Så sikrer I, at der er taget højde for alle situationer.
Udgifter som el og varme, tv og internet vil samlet set ofte stige, når man er to i en husholdning, men da I nu også er to til at dele dem, vil hver jeres andel typisk falde. Vil I låne penge til for eksempel boligkøb, er I ofte også bedre stillet, da bankerne kræver et mindre rådighedsbeløb pr. person, hvis man er samboende, end hvis man bor alene.
Det er også en god ide, at tjekke om jeres forsikringer dækker, som de skal, og om der kan være penge at spare.
Få hjælp til at komme godt i gang og hent en budgetskabelon.
Gode råd til det fælles budget:
Læs mere om boligkøb, og hvad man skal være opmærksom på her.
Nu skal I endelig bo sammen, men betyder det så også, at I skal dele alt, inklusiv jeres økonomi?
Ikke nødvendigvis. Det vigtigste er, at I snakker om, hvordan I vil tilrettelægge jeres økonomi, så den passer til jeres behov, vaner og forbrug.
Der er flere måder at indrette sin økonomi på, når man er flyttet sammen. Hvordan I vælger at gøre, er selvfølgelig op til jer. Det vigtigste er, at I snakker om, hvad I hver især gerne vil have ud af jeres økonomi, planer for fremtiden og større udgifter. På den måde tager I nogle af diskussionerne i opløbet.At have 100% fællesøkonomi betyder, at I samler alle indtægter i en pulje, hvorfra I betaler alle udgifter. Det fjerner enhver diskussion om, hvis tur det er til at betale for indkøb, middag eller biograftur, og det er helt ligegyldigt, hvem der tjener mest/mindst i forholdet. Der er fuld gennemsigtighed, og det er nemt at holde øje med udgifter. Det er her vigtigt, at I er enige om, hvordan der I bruger jeres penge, og at I har nogenlunde samme forbrugsmønstre.
Med denne model deler I alle regninger og faste udgifter 50/50. Hvad der så er tilbage til hver af jer, må I råde over hver især. Denne model fungerer bedst, hvis I har nogenlunde samme udgifter. En ulempe her er, at der kan være stor forskel på mængden af ”lommepenge”, og det kan give uligheder, hvis den ene part for eksempel ikke har penge til at spare op af.
Her deler I kun faste udgifter og realkreditlån eller andre lån 50/50. Resten af jeres udgifter og regninger betaler I hver især. Denne model er god til jer, som gerne vil have hver jeres økonomi, og måske også har meget forskellige forbrugsmønstre og forskellige typer regninger/udgifter.
I betaler jeres fællesudgifter sammen, men den af jer som tjener mest, betaler også mest. Dermed får den part, som tjener mindst, et større rådighedsbeløb end ved delvis fællesøkonomi.
Når I flytter sammen uden at være gift, har i hver jeres økonomi. Det er der som sådan ikke noget problem i. Men det kan være uhensigtsmæssigt, hvis I bor sammen i en ejer- eller andelsbolig, eller I har børn sammen – eller der er sammenbragte børn i forholdet.
Problemet kan opstå, hvis en af jer skulle dø, uden at I har taget stilling til, hvem der skal arve. I arver nemlig ikke automatisk hinanden, hvis I ikke er gift. Hvis I bor i en ejer- eller andelsbolig og har børn, kan det betyde, at boligen skal sælges, for at børnene kan få deres del af arven.
Hvis I ikke har aftalt med jeres pensions- eller forsikringsselskab, hvem der skal arve, bliver pengene automatisk udbetalt til den ”nærmeste pårørende”, og det er ikke en samlever.
Hvis I vil sikre hinanden økonomisk, skal I fortælle jeres pensions-eller forsikringsselskab, at I ønsker at blive hinandens begunstigede på pensionsopsparinger og livsforsikringer.
Det kan også være en god idé at oprette testamente – særligt hvis I har børn eller sammenbragte børn.
.svg)
