Første beslutning der skal tages, når I vælger at flytte sammen, er hvor I skal bo. Skal I flytte ind hos én af jer, eller skal I finde en helt ny bolig sammen?
Se, hvad I skal være opmærksomme på i forskellige scenarier:
Vælger I at flytte sammen i en ejer- eller andelsbolig, som den ene af jer allerede ejer, er det vigtigt, at I sammen beslutter, hvordan den anden stilles økonomisk.
En mulighed er, at den ene af jer lejer sig ind i boligen. Her er det en god idé, at ejeren underskriver en erklæring, der sikrer den anden et opsigelsesvarsel, hvis I vælger at flytte hvert til sit eller går fra hinanden.
I kan også indgå en formel lejekontrakt. Det er dog vigtigt, at I holder styr på de skattemæssige forhold, der opstår, når den ene part bliver udlejer.
Ønsker I, at den ene af jer køber sig ind i boligen, skal I have professionel hjælp fra en boligadvokat. Vil I gerne købe en bolig sammen, anbefaler vi at tage en snak med banken.
Flytter I sammen i en lejebolig, er det en god idé at få jer begge skrevet på lejekontrakten. På den måde kan den ene af jer blive boende, hvis I går fra hinanden eller ikke ønsker at bo sammen længere.
Det er desværre ikke i alle lejeboliger, at I har denne mulighed. Nogle lejligheder tildeles efter venteliste, og her er det som regel kun den, som står på ventelisten, der kan stå på lejekontrakten. Men når I har boet i boligen i to år, får den anden af jer også mulighed for at overtage boligen. Det kræver, at I kan dokumentere, at I begge har boet i boligen i de to år.
Det er vigtigt at læse jeres lejekontrakt godt igennem. Når I har underskrevet, er det bindende, så vær godt orienteret. En god hjælp er at sætte sig ind i Lejeloven eller søge hjælp hos en advokat.
Udgifter som el, vand og varme vil samlet set ofte stige, når man er to i en husholdning. Men da I nu også er to til at dele udgifterne, vil hver jeres andel typisk falde.
Vil I låne penge til for eksempel boligkøb, er I ofte også bedre stillet, da bankerne kræver et mindre rådighedsbeløb pr. person, hvis man er samboende, end hvis man bor alene.
Ved at lave et fælles realistisk budget kan I sikre, at I lægger nok penge til side hver måned til at dække de løbende udgifter, og I kan nemmere beslutte, hvordan I skal fordele udgifterne mellem jer.
Uanset om I er venner eller et par, der flytter sammen, vil der være fælles udgifter til boligen. Derfor er det vigtigt, at I får snakket om, hvordan I vil forholde jer til de fælles udgifter og eventuelt jeres individuelle økonomi.
Få hjælp til at komme godt i gang og hent en budgetskabelon.
Det er en god ide at tjekke, om jeres forsikringer dækker, som de skal, og om der kan være penge at spare, når I flytter sammen. Som kunde i Nordea kan du opnå særlig rabat hos Topdanmark.
Her deler I kun faste udgifter og realkreditlån eller andre lån 50/50. Resten af jeres udgifter og regninger betaler I hver især. Denne model er god til jer, som gerne vil have hver jeres økonomi, og måske også har meget forskellige forbrugsmønstre og forskellige typer regninger/udgifter.
At have 100% fællesøkonomi betyder, at I samler alle indtægter i en pulje, hvorfra I betaler alle udgifter. Det fjerner enhver diskussion om, hvis tur det er til at betale for indkøb, middag eller biograftur, og det er helt ligegyldigt, hvem der tjener mest/mindst i forholdet. Der er fuld gennemsigtighed, og det er nemt at holde øje med udgifter.
Her er det vigtigt, at I er enige om, hvordan I bruger jeres penge, og at I har nogenlunde samme forbrugsmønstre.
Med denne model deler I alle regninger og faste udgifter 50/50. Hvad der så er tilbage til hver af jer, må I råde over hver især. Denne model fungerer bedst, hvis I har nogenlunde samme udgifter.
En ulempe her er, at der kan være stor forskel på mængden af ”lommepenge”, og det kan give uligheder, hvis den ene part for eksempel ikke har penge til at spare op af.
I betaler jeres fællesudgifter sammen, men den af jer som tjener mest, betaler også mest. Dermed får den part, som tjener mindst, et større rådighedsbeløb end ved delvis fællesøkonomi.
.svg)
