
Kassekredit
Med en kassekredit kan du få fleksibilitet og ekstra plads i økonomien. Kassekreditten er en slags reservepenge på din konto. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du ønsker at bruge af din kredit, og du betaler kun rente af det beløb, du bruger. Se fordelene ved en kassekredit og ansøg her på siden.
Fordele ved en kassekredit
- Ingen faste afdrag.
- Betal kun renter af det, du bruger.
- Få øget fleksibilitet i din økonomi.
- Få op til 100.000 kr. i kredit
- Ansøg nemt og sikkert online .
1: Udfyld ansøgningen
2: Vi kontakter dig
3: Underskriv online
4: Pengene udbetales
Se dine muligheder for at få en kassekredit
Du kan ansøge om en kassekredit online, hvis du allerede er kunde hos Nordea. Det hele foregår digitalt. Det gør det nemt og hurtigt for dig, når du skal ansøge.
Vi har to forskellige kassekreditløsninger - se dem herunder.
Kassekredit
Produktnavn: Grundkonto med kredit
- Pålydende rente 7 % - 15,75 %
- Fleksibilitet til uforudsete regninger
- Ingen fast tilbagebetaling
Kassekredit til unge (18-28 år)
Produktnavn: Lønkonto+ med kredit
- Pålydende rente 7,00 % (over 50.000 kr. 16,75 %)
- Fleksibilitet til uforudsete regninger
- Ingen fast tilbagebetaling
Regneeksempel kassekredit
Grundkonto med kredit ÅOP beregning for 7 %:
Ved en kredit med variabel rente, hvor der stilles kr. 50.000 til disposition, vil hovedstolen være kr. 50.800. Stiftelsesomkostningerne udgør 800 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Med den nuværende variable debitorrente på 7,19 % vil en fuldt udnyttet kredit, der indfries efter 5 år have en ÅOP på 7,6 % og et samlet beløb der skal betales tilbage på kr. 68.580, hvoraf de samlede omkostninger udgør kr. 18.580.
Grundkonto med kredit ÅOP beregning for 15,75 %:
Ved en kredit med variabel rente, hvor der stilles kr. 50.000 til disposition, vil hovedstolen være kr. 50.800. Stiftelsesomkostningerne udgør 800 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Med den nuværende variable debitorrente på 16,7 % vil en fuldt udnyttet kredit, der indfries efter 5 år have en ÅOP på 17,2 % og et samlet beløb der skal betales tilbage på kr. 90.805, hvoraf de samlede omkostninger udgør kr. 40.805.
Såfremt der stilles sikkerhed for kreditten skal der også betales afgifter til det offentlige for at registrere sikkerheden.
Spørgsmål og svar om kassekredit
Hvad er forskellen på en kredit og et lån?
Forskellen på en kassekredit og et almindeligt forbrugslån er, at en kassekredit ikke har fast afdrag, og at du kun betaler rente af de penge, du har brugt. Afhængigt af dine behov, kan vi rådgive dig om, hvilken løsning, der er bedst for dig. Læs mere om vores Forbrugslån og Forbrugslån+ til unge.
Forbrugslån
Lån op til 375.000 kr. med en maksimal løbetid på 10 år.
Forbrugslån+
Et forbrugslån til dig mellem 18 og 28 år.
Vil du gerne forhøje dit kreditmaksimum på din nuværende kassekredit?
Hvis du allerede har en kassekredit hos os, har du mulighed for at forhøje den, hvis du gerne vil have et større beløb til rådighed.
Din ansøgning om forhøjelse bliver gennemgået i forhold til din økonomiske situation, så vi er sikre på, at din økonomi kan bære det.
Du har mulighed for at ansøge om en forhøjelse af din kassekredit herunder.
Måske du også vil læse om ...
Hvis du vil vide mere om lån og kreditter, så har vi samlet mere inspiration til dig herunder.