Dine fordele med MobilePay

  • MobilePay har 4,6 millioner brugere og kan bruges i flere end 200.000 butikker og webshops.
  • MobilePay bruges af alle, uanset hvilken bank du er kunde i.
  • MobilePay kan bruges til både at sende og anmode om penge til dine venner.
  • MobilePay kan bruges til at dele udgifter i en gruppe og holde regnskab (den gamle WeShare funktion). Læs mere om WeShare funktionen her.

Fokus på sikkerhed

MobilePay indeholder flere sikkerhedselementer, bl.a.:

  • Dit fulde juridiske navn vil fremgå i MobilePay, både når du overfører og modtager penge. Man kan ikke længere bruge et alias eller fiktivt navn. Det sker for at forhindre, at kriminelle gemmer sig bag opfundne navne, når de for eksempel sælger fiktive varer.
  • Du kan blokere andre brugere. Det sker for at lukke ned for stalking og trusler, som nogle brugere har oplevet gennem kommentarer til betalinger.
  • Du kan kun være aktiv på MobilePay på en enhed ad gangen. Det sker for at minimere risikoen for misbrug af MobilePay. Når du logger ind på en ny enhed, skal du logge ind med MitID og SMS-kode (det er heldigvis meget nemt).

Indsamling af penge

Med MobilePay Box kan du nemt oprette et særligt nummer så du kan samle penge ind fra andre MobilePay brugere. 

Det kan for eksempel være til klassekassen, ferieturen eller gaven til kollegaen.

Pengene bliver sat ind i din MobilePay og bliver holdt separat fra din egen økonomi. Du kan nemt overskue, hvem der har betalt hvad, og det er nemt at distribuere pengene, når du skal bruge dem. 

Du finder Box i MobilePay app’en ved at klikke på "Anmod" knappen og derunder på "Samle penge ind i box". Herunder følger du blot vejledningen for oprettelse og deling af din Box.

Betal løbende regninger...

... og opret betalingsaftaler

Betal dine løbende regninger og abonnementer med MobilePay direkte fra din Nordea konto – også uden kort.

Du kan blandt andet betale abonnementer samt løbende betalinger til for eksempel velgørenhed helt automatisk.

Du slipper for at flytte penge rundt mellem forskellige konti i din Netbank, og kontoen udløber ikke som et kort. Du har altid det fulde overblik i MobilePay appen.

Børn fra 13 år kan få MobilePay

For at oprette sig som bruger hos MobilePay skal barnet have:

  • et dansk cpr-nummer
  • en smartphone med et dansk nummer og MobilePay app'en installeret
  • sit eget MitID
  • et betalingskort - fx Nordea Pay 

Som forældre/værge skal du kontakte Nordea, for at oprette en konto, få MitID og et betalingskort til barnet. Det kan nemt gøres i fx chatfunktionen i Mobilbanken.

Læs denne guide om MobilePay til unge eller kontakt MobilePay på 70 80 39 00. 

Du kommer nemt i gang

  • Download MobilePay i App Store eller Google Play
  • Vælg 'Opret ny bruger' og følg anvisningerne. Du bliver bedt om at registrere dit betalingskort og din konto (det skal du kun gøre én gang)
  • Vælg en personlig kode på fire cifre, som du skal bruge, når du fremover åbner app’en

Det koster ikke noget at downloade og bruge MobilePay. Det eneste krav for gratis brug er, at du skal være over 13 år gammel, og at du kun bruger tjenesten som privatperson.
Du kan overføre op til 100.000 kr. inden for en periode på syv dage. Hvad er beløbsgrænserne?

Se her hvordan

For at overføre penge med MobilePay skal du:

  • Åbne appen og logge ind med din firecifrede, selvvalgte kode. Du kan også logge ind med fingeraftryk eller faceID.
  • Indtaste mobilnummeret på den person, der skal modtage penge. 
  • Vælge det beløb, du ønsker at overføre, og swipe for at sende pengene.  
  • Modtageren får pengene ind på sin konto med det samme.

 
Du kan også betale med MobilePay i fysiske butikker, i onlinebutikker og i apps.