Hvad koster det at flytte hjemmefra?

Når du flytter hjemmefra, er der flere ting der ændrer sig – og særligt økonomisk er der flere ting, du bør tage højde for. Og det kan være dyrt at flytte hjemmefra. Her på siden guider vi dig gennem de vigtigste økonomiske aspekter og giver dig et overblik over dine muligheder.

Se, hvordan du laver et budget når du flytter hjemmefra

Så kom dagen endelig. Du skal flytte hjemmefra og til at starte et helt nyt kapitel i dit liv. 

Vi anbefaler, at du lægger et budget, når du flytter hjemmefra, så du får den bedst mulige start i din nye livssituation.

Men hvordan laver du et godt budget?

Vi har lavet en budgetskabelon (xlsx, 34 KB)Åbner i nyt vindue, der kan hjælpe dig godt i gang. I skabelonen kan du let indtaste dine indtægter og udgifter og få et overblik over din økonomi, når du flytter hjemmefra. Du finder også et budgetskema i Nordea Netbank.   

Udgifter når du flytter hjemmefra

Der er mange udgifter der skal holdes styr på, når man flytter hjemmefra:

  • Nye møbler
  • potter og pander
  • opstartsgebyrer til tv og internet
  • maling
  • flyttekasser og flyttebil.

Det løber hurtigt op, når man skal starte sin nye selvstændige tilværelse. 

Inden dagen kommer, hvor du skal flytte hjemmefra er det en god ide at overveje hvordan selve flytningen skal foregå. Skal du hyre et flyttefirma og har du penge til det, eller kan du få familie og venner til at hjælpe dig mod betaling i pizza?

Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt at du laver et budget for selve flytningen. På den måde undgår du uventede udgifter.  Når du lægger et budget for flytningen, kan du f.eks. tage udgangspunkt i skabelonen ovenfor. 

Få flere gode råd og se dine fordele ved at være ung kunde i Nordea. 

Har du brug for at låne til at flytte hjemmefra?

Har du mange udgifter til flytningen, eller skal du betale et stort indskud i din nye bolig? Så kan du undersøge dine muligheder for at låne. 

Dine planer og din økonomi afgør, hvad der er det bedste lån for dig. Inden vi kan tilbyde dig et lån, har vi brug for at vide lidt mere om dig og din økonomi. Det er din tryghed for at du ikke står med et uoverskueligt lån, din økonomi ikke kan bære.

Hvad er dine muligheder for at låne til at flytte hjemmefra?

Forbrugslån+ til dig under 29 år

Lånet til dig, som er mellem 18 og 28 år. Du kan når som helst indbetale ekstra på lånet, så din månedlige ydelse bliver mindre, men løbetiden vil være den samme. Du kan til enhver tid indfri lånet og derved spare renter.

Læs mere om Forbrugslån+

Kassekredit

En fleksibel løsning, hvor du selv bestemmer, hvornår og hvor meget du ønsker at bruge af kreditten. Og du betaler kun renter af det beløb, du bruger.

Læs mere om kassekredit

Indskudslån

Med et indskudslån kan du låne til et depositum og indskud i en lejebolig. Læs mere om, hvordan du låner til indskud i en ny bolig her på siden.

Læs mere om indskudslån