- Om spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar er af generel karakter, og er ikke tilpasset den enkelte modtager. Materialet bør ikke anvendes som eneste grundlag for en beslutning. Vi anbefaler, at du søger rådgivning i forbindelse med oprettelse af juridiske dokumenter.
- Har man brug for et testamente, når man er gift og kun har fælles børn?
Det kan altid være en god ide med et testamente, selvom I er gift og kun har fælles børn. Arven vil som udgangspunkt tilfalde ægtefællen og børnene. Ofte er det en god idé, at man sikrer sin ægtefælle bedst muligt, hvis man skulle gå bort, idet resten af familien herved økonomisk bliver mindst muligt belastet.
I skal derfor være opmærksom på følgende:
- Børn og længstlevende ægtefælle arver som udgangspunkt hver 50% af formuen efter førstafdøde.
- Det er muligt at sikre, at længstlevende ægtefælle arver mest muligt via et testamente.
- I kan give længstlevende ægtefælle mulighed for at leve livet efter førstafdøde, da uskiftet bo kan være en hæmsko.
- I kan bestemme, hvem formuen skal tildeles, når længstlevende går bort.
- I kan fremtidssikre arven ved at give særeje til jeres børn og andre arvinger.
- I kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem, I foretrækker, skal være værge for jeres barn/børn i tilfælde af tidlig død.
- Måden, hvorpå formuen fordeles, afhænger af, hvordan formuen ”ejes” af jer.
- Hvordan gør man sine børns arv til særeje?
Hvis dine arvinger er gift, når de arver, men efterfølgende bliver skilt, kan deres fraskilte ægtefælle have ret til din arvings arv. Du kan undgå, at din arving skal dele sin arv i forbindelse med skilsmisse ved at lave særeje for arven.
Har du ikke i dit testamente bestemt, at din arvings arv skal være særeje, vil arven blive en del af arvingens delingsformue med dennes ægtefælle – eller en evt. kommende ægtefælle. Det har den betydning, at arven indgår i den samlede bodeling, hvis de på et tidspunkt bliver skilt.
Selvom dine børn/arvinger er unge nu eller ikke er gift, er det stadig muligt at indsætte en bestemmelse om særeje. Bliver din arving aldrig gift, betyder det blot, at særejet ikke vil få nogen betydning. Det kan med andre ord ikke skade din arving, at du bestemmer, at arven skal være særeje, da du alene har taget stilling til, at arven skal være beskyttet fra en evt. senere deling ved skilsmisse.
- Hvornår kan jeg som ægtefælle sidde i uskiftet bo?
Hvis din ægtefælle dør, kan du som længstlevende ægtefælle få formuen udleveret som et uskiftet bo ved skifteretten. Det vil sige, at du som længstlevende råder over hele den førstafdødes bo og venter med at dele arven til førstafdødes særbørn til et senere tidspunkt.
For at sidde i uskiftet bo, skal du opfylde følgende:
- Din ægtefælle, er afgået ved døden,
- Ved din ægtefælles død havde I børn sammen (fællesbørn), og/eller din ægtefælle havde børn sammen med en anden (særbørn). Dine egne særbørn er uden betydning for, om du kan sidde i uskiftet bo.
- I tilfælde af, at din ægtefælle havde særbørn, skal de samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo.
- Havde den førstafdøde ægtefælle fuldstændigt særeje, skal der skiftes med dennes særbørn, medmindre de giver afkald på deres arv.
Den længstlevende ægtefælle kan selv bestemme, om denne ønsker at sidde i uskiftet bo. Dette er en ret, der ikke kan fratages. Det er kun førstafdødes særbørn, som kan bestemme, at længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med dem. Ægtefællen kan dog selv vælge at give afkald på uskiftet bo.
- Jeg har adopteret et barn, har hun samme rettigheder som mit eget barn?
Om dit barn arver efter dig, afhænger af, hvornår dit adoptivbarn er adopteret.
Adoptioner fra 1.10.1972 og frem.
- Er barnet adopteret efter 30.09.1972, er der tale om en fuldstændig optagelse i familien. Det betyder, at adoptivbarnet har samme vilkår som et biologisk barn. Adoptivbarnet har derfor ikke længere krav på arv efter sine biologiske forældre.
Adoptioner fra 1.1.1957 til 30.09.1972
- Er barnet adopteret i perioden 1.1.1957 til 30.09.1972, er der almindeligvis også tale om en fuldstændig optagelse i familien, og barnet arver på samme vilkår som et biologisk barn. Vær opmærksom på, at der i adoptionsbevillingen kan være indsat en bestemmelse om, at adoptivbarnet skal bevare sin arveret efter sin biologiske slægt. Kontakt en advokat i dette tilfælde, hvis du ønsker at vide mere.
Adoptioner før 1.1.1957, men efter 1923
- Er barnet adopteret før 1.1.1957, men efter 1923, arver barnet både sine biologiske forældre og adoptivforældrene, men barnet arver ikke adoptivforældrenes øvrige slægt. I denne periode kunne adoptivforældre tage testationsforbehold, hvilket vil sige, at adoptivbarnet kunne gøres arveløst, hvis dets adoptivforældre ønskede det.
Hvis du har adopteret et barn før 1957, kan du ansøge Civilretsdirektoratet om, at adoptionen bliver tillagt arveretlige retsvirkninger, som gælder efter dette tidspunkt. Det vil sige, at I har mulighed for at blive stillet, som havde man adopteret barnet efter 1.10.1972. I skal sende ansøgningen til Familieretshuset, hvor jeres adopterede barn bor. I ansøgningen skal i angive om barnet har kontakt til sine biologiske forældre efter adoptionen, mv.
- Hvordan kan jeg begrænse arven til mine livsarvinger, så de skal arve mindst muligt?
Tvangsarven er den del af arven, du ikke har råderet over. Tvangsarven udgør en fjerdedel af din formue og skal tilgå din ægtefælle og dine livsarvinger (børn) og kan derved ikke testeres til andre.
Du kan ikke disponere over tvangsarven – heller ikke i et testamente. Du kan ikke gøre dine børn arveløse. Det er dog muligt at begrænse arven til børn ved at skrive, at et eller flere af børnene kun skal have tvangsarv. Velhavende personer kan indsætte et maksimumbeløb for deres børns tvangsarv, jf. Arveloven § 5, stk. 2. Maksimum er i 2021 på 1.350.000 kr. og reguleres årligt.
En beløbsbegrænsning skal fremgå udtrykkeligt af testamentet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at testator har noteret, at arvingen skal arve mindst muligt. Såfremt du vælger at benytte dig af denne begrænsning, vil det fremgå tydeligt i det testamente, du har oprettet hos TestaViva.
Ønsker du derfor at begrænse arven til dine livsarvinger, kan vi begrænse arven til tvangsarven. Herved arver dine tvangsarvinger 25% og de resterende 75% kan du frit testamenterer over.
- Vi vil gerne have, at begges søskende arver os, selv om den ene dør først. Hvad gør vi?
Om det er jeres søskende der arver afhænger af, om I er gift eller samlevende, samt hvem der er i live når i går bort.
Hvis I er gift, så skal I oprette testamente for at opnå den tilsigtede retsstilling. Er i ægtefæller og har ingen børn, så vil længstlevende ægtefælle arve 100% af arven efter længstlevende. Når længstlevende går bort, vil det være længstlevendes forældre der arver. Er længstlevendes forældre døde, vil det i stedet være længstlevendes søskende der arver. Førstafdødes søskende vil derfor ikke arve. Er det noget I ønsker, skal der oprettes et testamente, så vi sikrer, at arven bliver fordelt til jeres søskende.
Er I derimod samlevende vil I ikke have en arveret efter hinanden uden et testamente. Det betyder at når den først af jer gør bort, vil det være førstafdødes forældre der arver. Er de døde vil det i stedet være førstafdødes søskende, der arver hele formuen efter førstafdøde.
Ønsker i derfor at begunstige hinanden så længstlevende arver når den første af jer går bort, og det først er når længstlevende går bort, at arven skal deles mellem jeres søskende, så skal i have oprettet et testamente.
- Plejebørn, papbørn og adoptivbørn
Børn, som du er plejeforældre for eller har fået tildelt forældremyndigheden over, arver ikke dig, din ægtefælle eller andre i din slægt. Det skyldes, at disse børn ikke er dine legale arvinger og derfor ikke er berettiget til tvangsarv. De arver derfor kun dig, hvis du har oprettet et testamente, hvor du begunstiger disse børn.
Du kan også vælge at adoptere barnet, hvis du opfylder reglerne herfor. Et adopteret barn har legal arveret efter deres adoptivforældre. Barnet får på tidspunktet for adoptionsbevillingen ret til tvangsarv fra dig og din slægt.
- Kan der registreres to personer på en fremtidsfuldmagt, og kan vi indsætte dem i rangorden?
En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, du giver til den eller de personer, der skal varetage dine personlige og økonomiske interesser, hvis du en dag ikke selv er i stand til det pga. sygdom eller ulykke.
I en fremtidsfuldmagt indsætter du en eller flere personer, der skal kunne handle på dine vegne, som du ville have gjort og efter dine interesser.
Fuldmagtshavere deler man op i to kategorier:
- Primære fuldmagtshavere
- Subsidiære fuldmagtshavere
De primære fuldmagtshavere er dem, der står som førsteprioritet til at varetage opgaverne omkring dine personlige og/eller økonomiske forhold. Hvis de primære fuldmagtshavere fralægger sig opgaven, eller på anden måde ikke er i stand til at varetage den, træder de subsidiære fuldmagtshavere i stedet for de primære fuldmagtshavere. De subsidiære fuldmægtige bliver således først aktiveret, hvis alle de primære fuldmægtige fratræder rollen som primær fuldmægtig. I forhold til de primære fuldmægtige kan du vælge, om de hver og en skal kunne træffe beslutninger alene, eller om det skal være i samarbejde med de øvrige fuldmagtshavere. Det samme gælder for de subsidiære fuldmægtige. Her vælger du også, om de skal kunne træffe beslutninger på egen hånd eller, om de kun skal kunne træffe beslutninger i fællesskab.
Du har både mulighed for at indsætte flere primære fuldmagtshavere og flere subsidiære fuldmagtshavere i din fremtidsfuldmagt.
Indsætter du din samlever som primær fuldmægtig, anbefaler vi, at du indsætter nogle subsidiære fuldmægtige, som kan træde til, hvis din samlever til den tid er ude af stand til at varetage dine personlige og økonomiske interesser.
- Vi har 2 børn. Må vi selv vælge hvem der får fuldmagten?
Ja, det er helt op til jer. I har både muligheden for, at den ene skal varetage opgaven selv. Derudover har i mulighed for, at de skal varetage opgaven sammen. I har også mulighed for, at den ene af jeres sønner indsættes som primær fuldmagtshaver og den anden som subsidiær fuldmagtshaver.
- Hvor længe gælder en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt gælder til den dag, du går bort, eller til den dag du tilbagekalder den. Det kan give mening at overveje, om dem du har indskrevet som fremtidsfuldmægtige i din fremtidsfuldmagt, stadig er de rigtige med jævne mellemrum, men det er ikke sådan, at den skal fornyes for at have gyldighed.
- Hvem afgør hvornår en fremtidsfuldmagt skal træde i kraft?
En fremtidsfuldmagt træder i kraft i det tilfælde, at du ikke kan tage vare på dig selv. Det er Familieretshuset, der vurderer, om alle betingelser er opfyldt, før fremtidsfuldmagten bliver aktiveret.
Din fremtidsfuldmagt træder i kraft, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykke, der medfører, at du ikke kan tage vare på dig selv. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft, og da det er et meget personligt dokument, skal der flere faktorer til, før Familieretshuset aktiverer fremtidsfuldmagten:
- Der skal sendes en anmodning til Familieretshuset. Herved skal ligge en lægeerklæring, og der er et gebyr på 1.010 kr. (tal fra maj 2021).
- Fuldmagtsgivers nærmeste pårørende skal høres omkring deres stillingstagen til ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten.
En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvor du kan notere, hvem der kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke selv er i stand til det pga. sygdom eller ulykke.
- Besked til de nærmeste pårørende om ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten
Ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten har stor betydning for fuldmagtsgiveren og de nærmeste pårørende. Derfor har de pårørende krav på at vide herom, så de evt. kan gøre indsigelse til Familieretshuset, hvis de er uenige i beslutningen.
- Kan man selv sætte fremtidsfuldmagten i gang?
Ja, man kan som fuldmagtsgiver selv sætte din fremtidsfuldmagt i kraft, hvis man ønsker, at ens fuldmægtig(e) skal handle på ens vegne og varetage ens personlige og økonomiske forhold. Det skal dog stadig gå igennem Familieretshuset og understøttes af lægeerklæring om den dårlige tilstand.
- Fuldmagtsgivers mulighed for fortsat at træffe beslutninger
Selv om man opretter en fremtidsfuldmagt, og selv om fremtidsfuldmagten træder i kræft, bliver fuldmagtsgiveren ikke umyndiggjort. Personen mister med andre ord ikke sin retlige handleevne, blot fordi en fremtidsfuldmagt aktiveres. Fuldmagtens virke har alene den betydning, at personen kun fortsat kan handle på egen hånd i det omfang, vedkommende er i stand til det.
De aftaler, som personen træffer, før fremtidsfuldmagten træder i kraft, kan blive omgjort, hvis den anden part burde have indset, at personen var i en tilstand, hvor vedkommende pga. eksempelvis demens ikke forstod aftalens indhold og altså ikke var i stand til at handle fornuftigt.
Mange tror fejlagtigt, at den fuldmægtige vil kunne sende fuldmagtsgiver på plejehjem. Det er ikke tilfældet. Der er i Danmark krav om, at personen, der flyttes på plejehjem, skal kunne give et informeret samtykke til indflytningen. Det betyder, at personen skal kende og forstå omfanget af det, som vedkommende giver samtykke til. Er det ikke muligt at få et sådant samtykke, kan kommunen eller Familieretshuset i særlige tilfælde beslutte, at personen alligevel skal flytte ind i en plejebolig. Betingelserne for at gennemtvinge en sådan flytning skal være opfyldt, og de varierer alt efter situationen. En af grundreglerne er et krav om, at det vil være uansvarligt ikke at gennemtvinge flytningen (fx ved alternativ risiko for alvorlig selvskade).
Det betyder kort fortalt, at man ikke skal frygte, at man bliver umyndiggjort, blot fordi man opretter en fremtidsfuldmagt, og den bliver aktiveret. Det er stadig muligt at træffe beslutninger på egne vegne, selvom fremtidsfuldmagten er trådt i kraft.
- Hvordan ophæver man fremtidsfuldmagten?
Den fuldmægtige kan altid frasige sig hvervet, efter fremtidsfuldmagten er trådt i kraft. En fuldmægtig har krav på at blive fritaget. Ønsker den fuldmægtige slet ikke at påtage sig hvervet, inden fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, undlader denne blot at anmode om ikraftsættelse – også selvom der ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten er indgået aftale med den fuldmægtige.
- Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt?
Din fremtidsfuldmagt ophører så snart, du går bort. En fremtidsfuldmagt er nemlig kun relevant i forhold til sygdom, mens du lever og ikke, når du er gået bort.
- Vi har et testamente, som vi er tilfredse med. Kan man tilføje en fremtidsfuldmagt i det?
Såfremt I ønsker at sikre hinanden ved demens eller lignende svækkelse, skal I hver oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten skal oprettes særskilt og har altså ikke sammenhæng med testamentet.
- Skal en fremtidsfuldmagt tinglyses?
Når en fremtidsfuldmagt skal gøres juridisk gyldig, skal du igennem to trin:
- Første trin er, at fremtidsfuldmagten skal tinglyses og underskrives med MitID på Tinglysningens hjemmeside. Tinglysning betyder, at dit juridiske dokument bliver offentligt registreret. På denne måde vil din fremtidsfuldmagt blive tilgængelig for de rette parter, hvis den en dag aktiveres.
- Andet trin er at vedkende fremtidsfuldmagten foran en notar i byretten. Dette skal sikre, at du står ved din fuldmagt. Når fremtidsfuldmagten er tinglyst og underskrevet på tinglysning.dk, skal du møde fysisk op hos en notar for at få fremtidsfuldmagten vedkendt.
Når din fremtidsfuldmagt er blevet tinglyst, underskrevet og noteret hos notaren, er den juridisk gyldig.
.svg)
