Pant i bil

Pant i en bil (eller motorcykel og andre køretøjer) betyder, at der er taget sikkerhed for en gæld, der ikke er indfriet. Det vil på almindeligt dansk sige, at det billån, der har finansieret bilen, endnu ikke er betalt ud.

Hvis du optager et billån hos os med pant i bilen, stiller det både dig og os lidt bedre. Vi får nemlig sikkerhed for billånet – og derfor kan vi tilbyde en lavere rente, end hvis du fx ville optage et forbrugslån.

Gæld i bilen og pant i bilen er dog ikke helt det samme, men du kan læse mere om det herunder.

Hvorfor skal lånet sikres med pant i bilen?

Det er helt almindeligt, at der bliver taget pant i en bil, når et finansieringsselskab eller en bank finansierer et køb af bil. Panten fungerer nemlig som sikkerhed, hvis lånet bliver misligholdt.

Hvis lånet ikke bliver betalt tilbage som aftalt, kan bank eller finansieringsselskab kræve, at bilen bliver solgt for at få lånet tilbagebetalt.

Hvordan skal jeg optage et lån med pant i bilen?

Når du låner til en bil hos Nordea, skal du lægge minimum 20 % af købsprisen i udbetaling og stille sikkerhed for lånet i form af pant i bilen.

Pant i bilen er din og vores sikkerhed i de sjældne tilfælde, hvor afdragene på billånet bliver misligholdt. Det er en ren rutineforanstaltning og påvirker ikke din generelle kreditværdighed. Det er blot vores måde at sikre, at gælden ikke bliver overgivet til dig eller en anden, hvis bilen igen bliver solgt.

Optager du dit billån hos os til en brugt bil, får du sikkerhed for, at der ikke er pant i bilen. Vi undersøger nemlig altid bilen for pant, før vi udsteder et nyt billån. På den måde risikerer du ikke at overtage gammel gæld eller pant sammen med nøglerne på bilen.

Det er muligt at optage et lån uden pant i bilen, men det afhænger af din økonomiske situation og den bil, du ønsker at investere i.

Undersøg om der er pant eller gæld i bilen

Hvis du overvejer at købe en brugt bil, kan du selv tjekke, om der er pant eller restgæld i bilen. Pant følger nemlig bilen, også selvom bilen skifter ejer.

Der er en forskel på, om der er restgæld i bilen eller pant i bilen. Restgæld betyder, at bilens ejer ikke har betalt hele sit billån tilbage. Pant dækker over det beløb, som bank eller finansieringsselskab har krævet som sikkerhed for at stille billånet til rådighed. I praksis behøver du dog blot tjekke, om der er pant.

Tjek hurtigt og gratis om der er pant i bilen

Lav en søgning hos tinglysning.dk

Søg her Åbner i nyt vindue

Hvor længe er der pant i bilen ?

Pant i bilen hænger sammen med billånet. Det vil sige, at der vil være pant i bilen, indtil lånet er indfriet. Så snart lånet er betalt ud, bliver panten automatisk aflyst.

Sådan foregår tinglysning af dit billån

Når du optager et billån hos os, får vi lånet tinglyst, så det bliver dokumenteret hos det offentlige, at der er optaget gæld i bilen. Selve tinglysningen foregår digitalt, og vi sætter den i gang i forbindelse med lånet.

Når vi modtager slutsedlen, gør vi lånedokumenterne klar og sender dem til i din e-Boks sammen med et link til digital tinglysning af pantet i bilen. Vær opmærksom på, at staten opkræver en tinglysningsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb + et fast gebyr på 1.850 kr.