- Hvordan tilmelder jeg en betalingsserviceaftale?
Du kan selv tilmelde en ny betalingsserviceaftale i mobil- eller netbank:
Mobilbank:
- Vælg fanen 'Betal'
- Tryk på 'Betalingsserviceaftale' og herefter på '+'
- Vælg den konto, du vil bruge til betalingsserviceaftalen, og indtast dine betalingsserviceoplysninger
- ‘Godkend tilmeldingen.
Netbank:
- Klik på fanen 'Betal'
- Klik på 'Betalingsservice'
- I højre hjørne klikker du på 'Ny aftale'
- Indtast betalingsserviceoplysningerne
- Klik på 'Opret' og godkend.
Det er vigtigt, at du betaler din regning manuelt, indtil betalingen fremgår på din oversigt for betalingsservice.
- Hvornår træder en betalingsserviceaftale i kraft?
Der kan gå op til 30 dage, før aftalen er aktiv, fra du har betalt din regning og tilmeldt den til Betalingsservice.
Husk derfor at holde øje med dine kommende betalinger.
En betaling på Betalingsservice kan ses fem hverdage før d. 1. i måneden. Hvis du ikke kan se betalingen her, skal du betale din regning, som du plejer.
- Kan jeg selv ændre beløbet på en Betalingsservice?
Du kan ikke selv ændre beløbet på en betalingsserviceaftale, da det er den enkelte virksomhed, der opretter betalingen. Kontakt virksomheden, hvis beløbet skal ændres.
- Hvordan flytter jeg en betalingsserviceaftale til en anden konto?
Flyt en eller enkelte aftaler
Hvis du vil flytte en eller flere betalingsserviceaftaler fra en konto til en anden, skal du udfylde denne formular til ændring af betalingsserviceaftaler.
Vi sender en bekræftelse i mobil- og netbank, når aftalen er flyttet – som regel indenfor tre hverdage.
Flyt alle aftaler
Kontakt os, hvis du vil flytte alle dine betalingsserviceaftaler. Skriv til os under 'Hjælp' i mobil- eller netbank, eller ring til os i mobilbank under 'Hjælp' eller på 70 33 33 33.
Bemærk, at du kun kan flytte dine egne betalingsserviceaftaler - og kun mellem dine egne konti.
- Hvor kan jeg se min betalingsserviceoversigt?
Du kan finde din oversigt for betalingsservice to år tilbage i mobil- og netbank:
Mobilbank:
1. Tryk 'Oversigt' og vælg 'Betal'
2. Tryk på 'Månedlige oversigter'
3. Find den ønskede måned og vælg 'BS-OVERSIGT'.
Netbank:
1. Klik på 'Betal' og vælg 'Betalingsservice'
2. Klik på 'Arkiv'
3. Find den ønskede måned og klik på 'Vis oversigter'.
Oplysninger om en betalingsserviceaftale, der endnu ikke er trukket, finder du under 'Betal' og 'Kommende'.
Du kan se dine kommende BS-betalinger fem hverdage før den 1. i måneden.
- Hvordan afviser/afmelder jeg en betalingsservice?
Du kan afvise og afmelde dine betalingsserviceaftaler i mobil- og netbank. Du kan først se en afvisning eller afmelding den næste hverdag.
Bemærk: Når du afviser en aftale, er det kun den kommende måneds betaling, der slettes. Når du afmelder en aftale, slettes den helt, og du vil ikke længere modtage opkrævninger fra virksomheden.
Mobilbank
Afvis:
1. Tryk på 'Oversigt'
2. Vælg fanen 'Betal'
3. Tryk på 'Kommende' og find betalingen, du ønsker at slette
4. Tryk på ‘Slet’ og godkend.
Afmeld:
1. Tryk på 'Oversigt'
2. Vælg fanen 'Betal'
3. Tryk på 'Betalingsserviceaftaler'
4. Vælg den aftale, du ønsker at afmelde, tryk 'Slet' og godkend.
Netbank
Afvis:
1. Klik på fanen 'Betal'
2. Klik på 'Kommende betalinger'
3. Find den betaling, du ønsker at afmelde, og klik på de tre prikker
4. Vælg 'Slet'.
Afmeld:
1. Klik på fanen ‘Betal’
2. Klik på ‘Betalingsservice’
3. Find den betaling, du ønsker at afmelde, og klik på skraldespanden
4. Klik på ‘Ja’.
- Hvor lang tid kan jeg afvise en Betalingsservice?
En Betalingsservice kan afvises 5 dage før d. 1 i måneden og til d. 7 i måneden.
- Hvad koster Betalingsservice?
Du kan finde prismodellen for Betalingsservice her.