- Hvor finder jeg pinkoden til mit kort?
Du nemt finde din pinkode i både Netbank og Mobilbank.
Netbank: Log ind i Netbank
- Hold musen over ‘Økonomi’ og klik på ‘Kort’
- Klik på det kort, som du ønsker at se pinkoden til
- Vælg ‘Vis pinkode’ og 'Identificer mig'
- Bekræft din identitet og klik på ‘Vis pinkode’.
Mobilbank: Log ind i din Mobilbank
- Tryk på 'Oversigt' i bunden af skærmen
- Tryk på dit kort under 'Konti og kort'
- Tryk herefter 'Pinkode' og 'Identificer mig'
- Bekræft din identitet og hold fingeren på 'Vis pin' for at se din kode.
- Hvordan spærrer jeg mit kort?
Du kan spærre dit kort i Netbank og i Mobilbank.
I Netbank: Log ind i Netbank for at spærre dit kort
- Hold musen over ‘Økonomi’ i toppen og klik på ‘Kort’
- Klik på det kort, som du ønsker at spærre og vælg "Spærring"
- Vælg ‘Spær midlertidigt ’ eller ‘Spær permanent’.
I Mobilbank: Log ind i din Mobilbank for at spærre dit kort
- Tryk på ’Oversigt’ i bunden af skærmen
- Tryk på dit kort under ’Konti og kort’
- Tryk på ’Sikkerhed’ og herefter på ’Spær kortet’
- Tryk på ’Swipe for at spærre’
Ønsker du at afmelde dit kort helt, skal du kontakte os. Gerne på Sikker Mail gennem Netbank eller Mobilbank, eller ved at ringe til os.
- Hvordan bestiller jeg et nyt kort?
Det er nemt at bestille nyt kort i både Netbank og Mobilbank.
- Tryk på 'Services'
- Vælg kategorien 'Kort'
- Vælg det kort du ønsker at ansøge om
- Tryk på 'Ansøg her'
- Udfyld ansøgning og tryk 'fortsæt'.
Udskift eksisterende kort
Vi kan hjælpe dig med at udskifte dit eksisterende kort. Prisen for udskiftning af dit kort er 150 kr.
Du kan med fordel ringe igennem din Mobilbank eller på 70 33 33 33.
Har du spærret dit kort i Mobilbank, er der allerede et nyt kort på vej til dig.
- Hvad koster et Visa/Dankort?
Den årlige pris for Visa/dankort er inkluderet i Min Hverdag. Du betaler derfor ikke separat for kortet.
- Får jeg automatisk et nyt kort, når mit andet udløber?
Dit nuværende kort virker til og med den sidste dag i den måned, som står på kortet. Står der fx '01/27' på kortet, udløber dit kort d. 31. januar 2027.
Inden det nuværende kort udløber, sender vi automatisk et nyt kort til dig med samme pinkode og uden beregning.
Dit nye kort bør være hos dig 14 dage inden dit nuværende udløber.
- Hvor meget kan jeg hæve på mit Visa/Dankort i udlandet?
Du kan hæve 2.000 kr. pr. døgn i udenlandske pengeautomater.
Der er en beløbsgrænse på 25.000 kr. per løbende 7 dage på VISA-delen af dit Visa/Dankort i udlandet (butikker og automater), Apple/Google Pay og på hjemmesider.
Hvis dit køb bliver afvist kan det være, at du er tæt på at ramme denne grænse. Vi kan se på, om vi kan nulstille den for dig - prisen for dette er 100 kr.
Du kan med fordel ringe til os via Mobilbank eller på 70 33 33 33.
- Hvad koster det at bruge mit Visa/Dankort i udlandet?
Her er de forskellige priser, når du bruger dit Visa/Dankort i udlandet.
- Hvor meget kan jeg hæve på mit Visa/Dankort i Danmark?
Hverdage 9-18 kan du hæve 15.000 kr.
På alle øvrige tidspunkter, som aften, weekender og helligdage, kan du hæve 5.000 kr.
Du kan maks. hæve 30.000 kr. per løbende 30 dage. Dette gælder per kort.
I andre bankers automater kan du hæve op til 2.000 kr. pr døgn.
Grænserne er faste og kan derfor ikke ændres.
- Hvor meget kan jeg sætte ind på mit Visa/Dankort i en pengeautomat?
Det er muligt at indbetale op til 15.000 kr. pr. kalendermåned. Du kan kun indsætte penge på dine egne konti med tilknyttet kort (ikke på fuldmagtskonti).
Pengene vil være på din konto indenfor få sekunder.
Du har også mulighed for at indbetale euro i nogen af Nordeas pengeautomater.