- Hvordan laver jeg en overførsel?
Det er nemt at lave en overførselÅbner i nyt vindue via Netbank eller Mobilbank.
Netbank:
1. Hold musen over ‘Betalinger’
2. Klik på 'Overfør penge'
3. Udfyld felterne
4. Vælg ‘Gem og indtast ny’ hvis du skal lave flere overførsler eller ‘Godkend’.
Mobilbank:
1. Tryk på ‘Betal‘ øverst i venstre side
2. Vælg den konto du ønsker at overføre fra
3. Tryk på ‘Vælg modtager‘ og udfyld felterne
4. Tryk ‘Fortsæt‘ og godkend.
- Hvor hurtigt er min overførsel fremme hos modtageren?
Hastigheden af din overførsel afhænger af, hvilken bank modtageren har og hvilken overførselstype du vælger:
Straksoverførsel:
En straksoverførsel samt en overførsel til en anden Nordea-konto er begge fremme ved modtageren inden for få sekunder, uanset hvornår du laver overførslen.
Standardoverførsel:
En standardoverførsel, der laves inden kl. 12:00 er fremme på modtagers konto samme dag, da Nordea automatisk vil køre betalingen som en sammedags-overførsel. En standardoverførsel lavet efter kl. 12:00 er fremme næste bankdag.
- Hvad koster en overførsel?
Det er gratis at overføre mellem egne konti og lave en almindelig standard overførsel samt en sammedags-overførsel.
En straksoverførsel har en pris på 1 kr. pr. overførsel.
- Hvad er beløbsgrænsen for overførsler i Danmark?
Der er ingen beløbsgrænse på overførsler mellem dine egne konti.
Har du en overførsel, der skal gå igennem i dag, er beløbsgrænsen 50.000 kr. - uanset om det er en standard- eller straksoverførsel.
Hvis du opretter en standardoverførsel, der først skal ske frem i tiden, er der ingen grænse.
Skal du overføre mere end 50.000 kr. i dag skal du kontakte os.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun muligt, at få hjælp til det på telefonen.
Du kan ringe til os igennem din Mobilbank eller på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue.
- Hvorfor kan jeg ikke overføre penge fra min konto?
Hvis du ønsker at sende penge til andre eller betale en regning fra din Opsparingskonto, skal du først overføre til f.eks. din Grundkonto, hvorfra du frit kan overføre til andre.
En Opsparingskonto er en konto, der er beregnet til opsparing. For at leve op til gældende regler om betalingskonti, er det ikke længere muligt at overføre til andre konti end dine egne.
Har du en bolig- eller uddannelsesopsparing kan du kontakte os for at få overført penge.
Der kan være andre årsager til, at du ikke kan overføre fra din konto, som vi gerne vil se på sammen med dig. Du kan med fordel kontakte os igennem din Mobilbank eller på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue.
- Hvordan finder jeg en kvittering på en regning eller overførsel?
Du kan finde en kvitteringÅbner i nyt vindue i både Netbank og Mobilbank.
Netbank:
- Klik på den konto, hvor transaktionen er trukket fra
- Find transaktionen du ønsker en kvittering for og tryk på den
- Klik 'Print' og vælg om du vil printe eller gemme som PDF.
Mobilbank:
- Tryk på din konto
- Find betalingen og tryk på den
- Øverst i billedet vælg 'kvittering'
- Du har mulighed for at videresende kvitteringen ved at trykke på ikonet med de tre ringe øverst i højre hjørne.
- Hvordan retter/sletter jeg en fast overførsel?
Hvis du ønsker at rette en fast overførsel, skal du slette din nuværende overførsel og oprette en ny overførsel.
Under BetalingerÅbner i nyt vindue kan du slette en fast overførsel.
Netbank:
- Hold musen over ‘Betalinger’
- Klik på ‘Kommende betalinger’
- Find den betaling du ønsker at slette og klik på de tre prikker i højre side
- Hvis du vil slette én enkelt betaling vælger du ‘Slet betaling/overførsel’
- Hvis du vil slette betalingen permanent skal du vælge ‘Slet alle gentagelser’.
Mobilbank:
- Tryk på 'Oversigt' nederst
- Vælg ‘Betalinger’ øverst på forsiden
- Tryk på ‘Kommende betalinger’ og vælg den betaling, som du ønsker at slette
- Tryk på 'Slet' øverst på skærmen og godkend.
Du kan bruge denne formular til at slette/rette din overførsel, hvis du ikke selv kan slette overførslen i Netbanken/Mobilbanken.
- Hvad gør jeg, hvis jeg har overført til den forkerte?
Hvis du ved hvem der ejer kontoen, skal du kontakte modtageren, og få vedkommende til at sende pengene tilbage til dit registrerings- og kontonummer.
Kender du ikke ejeren skal du kontakte os. Du kan med fordel ringe til os igennem din Mobilbank eller på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue.
Det kan være du har opdaget, at en overførsel er kommet retur til din konto igen. Det sker hvis du har lavet en overførsel til et kontonummer der ikke eksisterer, hvorfor pengene automatisk kommer retur efter 1-3 hverdage.
- Kan jeg tilbageføre en overførsel?
Hvis du ved hvem der ejer kontoen, skal du kontakte modtageren, og få vedkommende til at sende pengene tilbage til dit registrerings- og kontonummer.
Hvis du har lavet en fejloverførsel, som du gerne vil have tilbageført, skal du kontakte os, så vil vi være behjælpelige med at se, om pengene kan komme retur. Du kan med fordel ringe igennem Mobilbank eller på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue.
Hvis du har lavet en fejloverførsel via Mobilepay, som du gerne vil have tilbageført, skal du kontakte modtageren af pengene.