Du har god tid til at bruge de af dine sedler, der bliver ugyldige i 2025. Frem til 31. maj 2025 kan 1000-kronesedler og sedlerne fra før 2009 bruges som normalt i butikker og ved handel. Vær dog opmærksom på, at butikkerne kan sige nej til at tage imod en 1000-kroneseddel som betaling, hvis du køber for mindre end 250 kr.
Husk også, at køb med kontanter maksimalt må være på 14.999 kr. Tidligere var beløbet 19.999 kr., men i marts 2024 blev grænsen sænket.
Du kan bruge vores pengeautomater
Som kunde i Nordea kan du sætte dine kontanter ind på din konto via vores pengeautomater. Det gælder også 1000-kronesedler og pengesedler fra før 2009.
- Indsæt op til 15.000 hver måned
Du kan indsætte op til 15.000 kr. i kontanter på din konto hver måned via vores pengeautomater. Har du behov for at indsætte mere end 15.000 kr., beder vi dig kontakte os. Vi har pengeautomater med indbetaling over hele Danmark. Du kan finde den nærmeste ved at klikke på pengeautomater herÅbner i nyt vindue (Vælg ”Pengeautomat” og ”Indbetaling i pengeautomat”, når du søger).
Kontanternes ægthed og oprindelse
Når du indsætter dine sedler i vores pengeautomater, skal vi tjekke, at sedlerne er ægte, og hvor pengene stammer fra. Du kan derfor opleve, at vi kontakter dig for at høre nærmere eller for at bede om dokumentation for pengenes oprindelse – fx i form af kvitteringer. Det er en normal procedure for at overholde hvidvaskloven.