Hvem kan du overdrage til?
I en familieoverdragelse kan du sælge din bolig til nærtstående familiemedlemmer. Et nærtstående familiemedlem er forældre, børn, stedbørn, børnebørn og svigerbørn. Plejebørn kan efter særlige regler også betragtes som nærtstående familiemedlemmer.
Hvordan fastsættes prisen?
Skat har særlige regler for, hvordan du kan fastsætte salgsprisen ved en familieoverdragelse mellem nærtstående familiemedlemmer. Udgangspunktet er, at du kan familieoverdrage din bolig til 15 pct. under eller over den offentlige vurdering, hvis alle regler og betingelser er opfyldt.
Når de foreløbige ejendomsvurderinger er blevet endelige, vil du kunne familieoverdrage din bolig til 20 pct. under eller over den offentlige vurdering, hvis alle regler og betingelser opfyldt. Hvis du er i tvivl om værdiansættelsen af din bolig, så kontakt Skat.
Læs mere om ejendomsvurdering herÅbner i nyt vindue
Du kan også læse mere om familieoverdragelse og skatteregler hos TestaVivaÅbner i nyt vindue