Nordea ID-oplæser: Til dig, der er svagtseende og har brug for at få læst din kode højt

Du kan bruge Nordea ID-oplæseren

  • i netbank
  • til at underskrive kortkøb online.

Nordea ID-oplæseren kan ikke bruges til at få eller forny MitID.

Oplæseren har et kamera, der læser en QR-kode, når du logger på og underskriver. Husk, at oplæseren er personlig, så ingen andre kan eller bør bruge den.

Du har kun brug for en Nordea ID-oplæser, hvis du ikke kan bruge MitID, som er den sikkerhedsløsning, vi primært anbefaler. Du kan nemt få MitID ved hjælp af en personlig kode. Læs mere om, hvordan du får MitID her.

Sådan aktiverer du din Nordea ID-oplæser

Før du kan bruge din Nordea ID-oplæser, skal du aktivere den. Når du modtager din ID-oplæser, modtager du også en aktiveringskode, som du skal indtaste for at aktivere oplæseren. Sådan gør du:

  • Find den 10-cifrede aktiveringskode frem, som du har modtaget i en SMS eller et brev fra Nordea.
  • Tryk OK for at starte Nordea ID-oplæseren.
  • Vælg sprog. Tryk 5 for dansk eller 1 for engelsk. Tryk OK.
  • Vælg en pinkode (4-8 cifre), som du efterfølgende skal bruge, når du logger på og underskriver med oplæseren. Vælg en kode, du nemt kan huske, men som andre ikke kan gætte. Skriv ikke pinkoden ned nogen steder.
  • Indtast din pinkode, og gentag den. Tryk OK for at bekræfte pinkoden.
  • Nu er ID-oplæseren aktiveret og klar til brug.

Du kan ændre sprog og pinkode når som helst. Tryk OK for at starte Nordea ID-oplæser. Vælg derefter MENU for at få adgang til menuen. Tryk 4 for at ændre sprog eller 5 for at ændre pinkode.

Sådan logger du på netbank med Nordea ID-oplæser

  • Gå til loginsiden til netbank, og vælg Nordea ID-oplæser som mulighed.
  • Indtast dit CPR-nummer, og tryk OK - og en QR-kode vises i netbank.
  • Tryk på SCAN-knappen på oplæseren, og scan QR-koden ved at pege oplæserens kamera mod den.
  • Sørg for, at teksten i oplæseren matcher det, du vil gøre. Tryk OK.
  • Indtast din pinkode, og tryk OK.
  • Oplæseren opretter en 9-cifret svarkode. Indtast koden i svarkodefeltet i netbank.

Sådan underskriver du kortkøb med Nordea ID-oplæser

  • Tryk SCAN på oplæseren, og scan QR-koden på underskriftssiden ved at pege oplæserens kamera mod den.
  • Sørg for, at teksten i oplæseren matcher det, du vil underskrive. Tryk OK.
  • Indtast din pinkode, og tryk OK.
  • Nordea ID-oplæser opretter en 9-cifret svarkode, som du skal indtaste i svarkodefeltet på underskriftssiden.

Sådan underskriver du betalinger via tast selv-systemet med Nordea ID-oplæser

  • Tryk OK på oplæseren, indtil skærmen aktiveres.
  • Tryk derefter MENU, og vælg 2 for SIGN.
  • Indtast den tocifrede kontrolkode i oplæseren, som stemmen i tast selv-systemet læser op, og tryk OK.
  • Nordea ID-oplæser opretter en 9-cifret svarkode, som du skal indtaste i tast selv-systemet.

Nordea ID-oplæser og din sikkerhed

Nordea ID-oplæser er personlig. Det betyder, at ingen andre kan eller bør bruge din oplæser. Dit CPR-nummer og de koder, oplæseren opretter, svarer til din underskrift. Lad ikke andre bruge din Nordea ID-oplæser på dine vegne, og giv ikke dine koder til andre via e-mail, SMS eller telefon.

Bestil Nordea ID-oplæser

Du kan bestille en Nordea ID-oplæser ved at ringe til kundeservice på 70 22 13 14.

Ups! Tillad Marketing cookies for at se indhold som dette fra Nordea