Hvad er en NemKonto?
Din NemKonto er den konto, det offentlige og andre bruger til at udbetale penge til dig. Det kan for eksempel være:
- SU, feriepenge, overskydende skat, børnepenge, folkepension, løn til offentligt ansatte.
NemKonto bliver også brugt af flere virksomheder til at udbetale penge og løn, og mange vælger at bruge deres lønkonto som NemKonto, så man får alle pengene ind på samme konto.
Sådan opretter eller ændrer du din NemKonto
Du kan oprette eller ændre din NemKonto i Netbank eller Mobilbank.
Ændringen vil træde i kraft med det samme.
Netbank:
- Klik på den konto du ønsker som NemKonto
- Under kontonummeret klikker du på 'Vis kontooplysninger' og herunder 'Tilmeld en NemKonto'
- Godkend ændringen.
Mobilbank:
- Tryk på den konto du ønsker som NemKonto
- Tryk på 'Indstillinger'
- Aktiver 'Vælg som NemKonto' og godkend ændringen.